Anonym skriver:
Nu har jeg efterhånden været bruger her i nogen tid, og lige fra første dag har jeg undret mig over, hvor dårligt mange herinde staver. Hov, nej, det var ikke pænt sagt, kan man mene, men ikke desto mindre sandheden, som jeg ser den. Er man ordblind, er det med selvfølgelighed en helt anden sag, men det ses tydeligt af mange stavelsesmåderne, at det er stavet, som man selv udtaler det. Og nutids-r er en by i Rusland for mange.
Nu er det så nok et godt tidspunkt at understrege, at jeg er IKKE er interesseret i at slå nogen i hovedet, men jeg undrer mig sådan og kunne godt tænke mig at vide, om man ikke går op i den slags længere?
Er I andre herinde mere eller mindre ligeglade med, om I ikke lige ved, om ord er stavet rigtigt? Eller er folkeskolen så presset efterhånden, at man ikke nødvendigvis er særlig stærk i stavning og læsning, når man går ud af 9. klasse?
Jeg er hverken dansklærer eller 49 - jeg er ganske almindelig og 29 
jeg har stemt blank, som ordblind, går jeg meget op i hvordan jeg staver, men får det ikke altid gjort rigtig, og skulle jeg slå det op, ville det ikke være sikkert jeg overhovedet kunne finde ordet
men jeg må så også indrømme at jeg ofte må opgive at læse nogle af indlæggene da jeg slet ikke kan få bogstaverne til at give et ord
men for at svare på dit spørgsmål, så nej i dagens danmark lærer man slet ikke at stave på samme måde, jeg husker tydeligt hvordan vi skulle remse os igennem en masse, hvordan vi blev kørt igennem med endelser osv og det oplever jeg slet ikke mine børn gør, tværtimod