Hvad gør jeg forkert?? jeg er grædefærdig!

kamtok skriver:

Kan godt forstå din frustration, men det er altså meget normalt at spædbørn kigger væk - ved at kigge væk fortæller barnet, at det har brug for en pause og ikke har lyst til kontakt lige på det tidspunkt. Nogle børn vil gerne pludre og underholde, og andre vil bare gerne "være", uden at skulle være "underholdende" hele tiden.. 

Det er oftest nemmest at få kontakt på puslebordet, fordi du står lige over barnet og barnet ikke rigtig kan lave så meget andet der, end at kigge på dig. 

Hvis du bare sørger for at sludre lidt til babyen og holde ham/hende tæt ind til dig (god kropskontakt), så skal det nok gå det hele.. 

Et lille tip til at hyggesnakke andre steder end på puslebordet kan være at lægge baby foran dig på benene (med overkroppen på ammepuden), her kan man virkelig få nogle hyggelige stunder..

 Og lad endelig være med at sammenligne med dem i mødregruppen. Det er den ondeste cirkel at komme ind i - hvert barn er sit eget, og ingen er ens.. 
Der kan spille mange faktorer ind mht. hvordan de udvikler sig.. -
I min egen mødregruppe var vi meget forundret over at den yngste i gruppen var den der var længst fremme i sin udvikling og den ældste var længst bagud, men det viste sig faktisk at være fordi at den yngste faktisk er ældst (født 2 uger efter termin) og den ældste faktisk er yngst (født 3 uger før termin) - og pludselig gav det hele mening, for så var der jo faktisk omkring en måneds aldersforskel på dem..

Jeg ved godt det er normalt, spædbørn kigger væk, når de er overstimulerede - men det føler jeg bare ikke, mit barn er - jeg gider det masser af pauser mellem stimulans, netop fordi jeg er klar over, at det kan blive overstimeleret. Men jeg er nu glad for du siger, at nogen børn bare gerne vil "være".

På puslebordet har jeg rigtig god kontakt med min bebs  Det er et godt sted. Men når jeg har mit barn foran mig på benet, er det som om, det meget hellere bare vil kigge til siderne. Også selvom jeg holder igen med snik-snak, sang og lyde..

1000 tak for svar

Anonym skriver:

Tusind tak for dit meget venlige svar 

Mit barn har svært ved at ligge selv i længere tid.. Efter 5 min begynder det at græde og vil op til mig - det elsker at "hænge" på mig. Det er endnu en ting, jeg har lagt mærke til, at nogle af de andre børn kan.. Og du har ret, jeg skal virkelig passe på med at sammenligne! Det er bare svært at lade være. ..

hmmm...du kunne også vende den om.

Du skriver at du har lagt mærke til at der er nogle børn der 'kan' ligge selv i lang tid, hvori mod dit barn gerne vil op til dig. Vend den om! Du har et barn der KAN GIVE UDTRYK for behov, behovet for mor, behovet for at have tæt fysisk kontakt, behovet for tryghed i stedet for at ligge der alene forladt på gulvet eller i buret (kravlegården).

Anonym skriver:

Jeg ved godt det er normalt, spædbørn kigger væk, når de er overstimulerede - men det føler jeg bare ikke, mit barn er - jeg gider det masser af pauser mellem stimulans, netop fordi jeg er klar over, at det kan blive overstimeleret. Men jeg er nu glad for du siger, at nogen børn bare gerne vil "være".

På puslebordet har jeg rigtig god kontakt med min bebs  Det er et godt sted. Men når jeg har mit barn foran mig på benet, er det som om, det meget hellere bare vil kigge til siderne. Også selvom jeg holder igen med snik-snak, sang og lyde..

1000 tak for svar

Min dreng var faktisk lige sådan. Alt omkring ham var meget mere spændende (og så tænker jeg, hvordan kan noget være mere spændende end ens fantastiske mor )

Hvis du kan have kontakt med ham/hende på puslebordet, så tror jeg virkelig ikke at der er noget galt med ham/hende.. 

Dit dejlige barn er bare en nysgerrig en af slagsen og det skal du bare nyde.. I skal tids nok få en masse hygge-sludre-pludre stunder, som ikke kun foregår på puslebordet.. 

Sidst men ikke mindst, så er det et kæmpe kompliment til dig fra dit barn, at han/hun vil have kontakt med dig der, for det betyder jo at han/hun nyder at være der og at DU har gjort det til et hyggeligt og trygt sted.. 

Kæmpe 

ja, jeg kan bestemt mærke, at jeg er blevet meget mere pivet efter jeg har født (som om det ik var nok da man var gravid, hehe).

Tak for gode råd - men det lige præcis sådan jeg gør.. Derfor er jeg bekymret.

Men jeg må tage en dyb indånding og slappe lidt af. Jeg må tænke på det du siger med, at barnet har sin egen udvikling.. Jeg må nok alligevel også lige snakke med SP (har jeg ikke gjort indtil videre, fordi jeg skammer mig..)

Tusind tak for et beroligende svar

 

Hehe ja de hormoner de hormoner, altså

Men så forsætter du bare som du gør ja
Og med "koldt vand i blodet"... li præcis
Jo mere du siger til dig selv dit barn har det fint og du altså gør det godt nok, jo bedre bliver det - tro mig!
Man skal jo altså også lige "lære hinanden og kende" og prøve og lære og forstå hinanden osv.

Men ja for at du kan føle dig "tryg" så tag da gerne og spørg SP.
Sig hvad du allerede gør og spørg om du "skal" være bekymret, for det tror jeg bestemt ikk du skal.
Men kan nogengange give en tryghed at en "proffesionel" siger det Og hvis du har lige så sød en SP som jeg har, så skal du slet slet slet ikk skamme dig! De er der for det samme

Og velbekomme da

Anonym skriver:

Jeg håber det er normalt

Jeg har ikke spurgt min SP, fordi jeg skammer mig over det.. Men jeg vil spørge hende næste gang, hun kommer.

Mange tak for svar

du skal ikke skamme dig.. Du virker til være en rigtig god mor.. en dårlig mor ville ikke være bekymret for sin lille baby så tag du den helt med ro

Anonym skriver:

Mit barn er 6 uger gammel nu.

Mit problem er, at jeg ikke kan få barnets opmærksomhed - når JEG vil - men barnet vil gerne kigge når det SELV vil.  Der er et par andre børn i mødregruppen - samme alder - som virker til at være længere fremme i udvikling end mit barn. Jeg har lagt mærke til at de mødre sagtens kan fange børnenes opmærksomhed..

Hver gang mit barn er vågent snakker jeg med det, synger for det, laver lyde - eller bare sidder og kigger på det. Men det er bare som om, at det KUN er når barnet SELV vil, at der sker noget, og jeg er sikker på det ikke er normalt.. Det er kun på puslebordet, jeg kan fange barnets opmærksomhed - ellers kigger barnet tit bare alle andre steder hen end på mig og dets far..

Mit barn kiggede mig første gang dybt og bevist i øjnene, da det var 2 uger. Det smilede første gang til mig, da det var 4 uger. Og pludrede første gang da det var ca. 5 uger

Har du et godt råd til mig? Har du oplevet lignende??

Jeg sidder her og tuder, føler mig virkelig som en dårlig mor.

Hjælp søges!!

Mvh. en meget frustreret mor

Nu har jeg ikke fået læst de andres indlæg, men først og fremmest så er du IKKE en dårlig mor, det beviser du selv ved at være obs på dit barn, bekymre dig for det og søge råd som du gør nu.

Jeg synes da du prøve at kontakte sundhedsplejeske så I kan få en snak om dine bekymringer. Her kan hun også se/sige om hun tror der er noget med dit barns syn. Hvilket der højest sandsynlig ikke er. Man må også tænke på at et barns syn udvikler sig hele tiden og i den alder ser børn ikke særlig godt.

Jeg sender lige et link til dig hvor du kan læse lidt om det, eller søg selv på eks. spædbørns syn. Jeg tror det kan hjælpe dig meget i forhold til dine bekymringer.

http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/babyhaandbogen/krop-og-sanser/synet/

Knus

Jeg har en skøn unge på 8 mdr og han har ikke rigtig haft tid til mig før nu her, hvor han er interesseret i at hive mig i næsen og prikke fingre i mine øjne. Han har haft så travlt med at lære omverden at kende fra min arm og trygheden i det, så han har vidst hvor han havde mig, så han kunne udforske verden...

Og han pludrer iøvrigt slet ikke

Jeg har en dreng på snart 6 måneder som heller aldrig har været vild med det der med at sidde og glo på mig :p

Men har så fundet ud af at lige så snart han sidder ved sin far eller andre mennesker så er han HELT vild med at glo på mig.. Men når han er ved mig så kan han nok mærke at jeg er der og så er jeg ikke så sjov

Hehe men ja vil bare sige at det måske var et forsøg værd.. For du skriver jo også at barnet gerne vil være ved dig hele tiden så det er jo bestemt ikke fordi det ikke kan lide dig

Du er ikke en dårlig mor og skal bestemt ikke skamme dig over dit barn ikke altid tager øjen kontakt.
Dit barn tager det i det tempo det kan. Der sker så meget for dem i den her periode. Nogle gange kan de nok slet ikke følge med.
Synet bliver bedre, snart opdager det fingrene osv. Det er ofte en stor omvæltning for dem.

Når dit barn kigger væk er det fordi det selv siger fra. Det har brug for en pause. Prøv ikke, at forcere tingene. Det skal nok komme.
Jeg havde det lidt ligesom dig. Syntes det gik for langsomt på en måde. For hvorfor kunne han nu ikke holde den kontakt. Brugte jeg for lidt tid på det osv.
Men lige pludselig en dag gjorde han nærmest ikke andet end, at stirre mig dybt i øjnene.

Slap af og nyd din bebs. Det kommer lige så stille i det tempo barnet kan. 6 uger er jo ikke så gammelt endda. Og så længe din shp ikke kommenterer det er det helt ok

Det lyder som om du virkelig har prøvet ihærdigt at få barnets opmærksomhed. Måske kan barnet ikke magte alt den kontakt, og kigger derfor væk. Prøv i et par dage ikke at tage særlig meget kontakt til barnet, andet end når h*n tager initiativ til det. Du skal selvfølgelig ikke lade barnet ligge for sig selv, men for så små børn er det nok at være tæt på mor for at blive dækket i sit behov for kontakt. Du kan evt bære barnet i en vikle, så kan h*n mærke dit hjerte og varme.

Dit barn skal nok blive interesseret i dig, når det er klar til det. Min ene datter ville overhovedet ikke se os i øjnene i rigtig mange måneder. Men det var fordi alt det som hun kunne se rundt om sig var meget mere interessant, og hun er altså et helt normalt barn. Vi kunne ofte slet ikke have hende hos os når hun fik flaske, for så følte hun sig begrænset. Så hun lå på ryggen på gulvet mens vi holdte flasken. Så kunne hun ligge og spjætte og kigge rundt imens.

Hendes tvillingesøster kunne slet ikke få kram og knus nok, og var en lille tryghedsnarkoman. Sådan er børn jo forskellige.

 til dig

Marianne

www.stjerneleg.dk