Hvad gør jeg forkert?? jeg er grædefærdig!

Mit barn er 6 uger gammel nu.

Mit problem er, at jeg ikke kan få barnets opmærksomhed - når JEG vil - men barnet vil gerne kigge når det SELV vil.  Der er et par andre børn i mødregruppen - samme alder - som virker til at være længere fremme i udvikling end mit barn. Jeg har lagt mærke til at de mødre sagtens kan fange børnenes opmærksomhed..

Hver gang mit barn er vågent snakker jeg med det, synger for det, laver lyde - eller bare sidder og kigger på det. Men det er bare som om, at det KUN er når barnet SELV vil, at der sker noget, og jeg er sikker på det ikke er normalt.. Det er kun på puslebordet, jeg kan fange barnets opmærksomhed - ellers kigger barnet tit bare alle andre steder hen end på mig og dets far..

Mit barn kiggede mig første gang dybt og bevist i øjnene, da det var 2 uger. Det smilede første gang til mig, da det var 4 uger. Og pludrede første gang da det var ca. 5 uger

Har du et godt råd til mig? Har du oplevet lignende??

Jeg sidder her og tuder, føler mig virkelig som en dårlig mor.

Hjælp søges!!

Mvh. en meget frustreret mor

Anonym skriver:

Mit barn er 6 uger gammel nu.

Mit problem er, at jeg ikke kan få barnets opmærksomhed - når JEG vil - men barnet vil gerne kigge når det SELV vil.  Der er et par andre børn i mødregruppen - samme alder - som virker til at være længere fremme i udvikling end mit barn. Jeg har lagt mærke til at de mødre sagtens kan fange børnenes opmærksomhed..

Hver gang mit barn er vågent snakker jeg med det, synger for det, laver lyde - eller bare sidder og kigger på det. Men det er bare som om, at det KUN er når barnet SELV vil, at der sker noget, og jeg er sikker på det ikke er normalt.. Det er kun på puslebordet, jeg kan fange barnets opmærksomhed - ellers kigger barnet tit bare alle andre steder hen end på mig og dets far..

Mit barn kiggede mig første gang dybt og bevist i øjnene, da det var 2 uger. Det smilede første gang til mig, da det var 4 uger. Og pludrede første gang da det var ca. 5 uger

Har du et godt råd til mig? Har du oplevet lignende??

Jeg sidder her og tuder, føler mig virkelig som en dårlig mor.

Hjælp søges!!

Mvh. en meget frustreret mor

nu er jeg ikke ekspert på dette område.. men tror du ikke det er meget normalt når dit barn ikke er ældre der sker jo en masse nyt hver dag.. har du evt spurgt din sp..??

op med humøret..

Anonym skriver:

Mit barn er 6 uger gammel nu.

Mit problem er, at jeg ikke kan få barnets opmærksomhed - når JEG vil - men barnet vil gerne kigge når det SELV vil.  Der er et par andre børn i mødregruppen - samme alder - som virker til at være længere fremme i udvikling end mit barn. Jeg har lagt mærke til at de mødre sagtens kan fange børnenes opmærksomhed..

Hver gang mit barn er vågent snakker jeg med det, synger for det, laver lyde - eller bare sidder og kigger på det. Men det er bare som om, at det KUN er når barnet SELV vil, at der sker noget, og jeg er sikker på det ikke er normalt.. Det er kun på puslebordet, jeg kan fange barnets opmærksomhed - ellers kigger barnet tit bare alle andre steder hen end på mig og dets far..

Mit barn kiggede mig første gang dybt og bevist i øjnene, da det var 2 uger. Det smilede første gang til mig, da det var 4 uger. Og pludrede første gang da det var ca. 5 uger

Har du et godt råd til mig? Har du oplevet lignende??

Jeg sidder her og tuder, føler mig virkelig som en dårlig mor.

Hjælp søges!!

Mvh. en meget frustreret mor

Først og fremmest.. .. til dig !

Jeg kan godt huske og kan stadig mærke hvordan man nogengange kan føle man ikke "slår til" som forældre / som mor.
Det vil jeg altså lige sige er ganske normalt.. !
Og nogen dage er det værre end andre, og tro mig hormornerne kan stadig sagtens spille ind! Jeg kender flere som er mere "pivet" efter de har født.. Uden det skal lyde negativt.

Men jeg vil sige at du først og fremmest bliver NØDT TIL at lade vær og "lege" lidt konkurrence inde i dit hovede.. smiler.
Der er en fra min mødregruppe der tit sammenligner børnene på den måde der også... "at mit barn kan dit og mit barn kan dat..."
Og det er der bare ingen grund til! Min datter er for tidlig født med følger med dem hun er i mødregruppe med, det ku ha været tilfældet hun ikk gjorde pga det.. Så det var jeg forberedt på.. Men man skal altså være forberedt på barnet følger sit eget tempo.. Og har sin egen udvikling.
Så jeg tror bestemt ikke du gør noget forkert! Tvært i mod!
Du er jo NETOP meget opmærksom på dit barn, og det er jo bedre end noget andet..

Hvis jeg skal give et råd med, så prøv evt og sætte dig i sofa, seng eller lign og sæt benene op under dig, du ved så du danner en trekant nærmest med benene.. og så sæt din bebs med ryggen op af dine ben / lår.. så han/hun får fokus på dig kun ved og side der.. Og hvis han/hun har svært ved og fokusere med lyde og lys i nærheden så sørg for der ikk er noget distraherende musik eller larm.. ej heller stærke farver eller lys.. med mindre det er ved dig./omkring dig.
Så kan du sidde der og underholde og der fik jeg MEGET kontakt med min pige... Ligeledes på puslebordet... der ligger du bebs som du plejer, på ryggen... og tager dine arme og lægger hele underarmen på briksen og støtter ind under overkroppen på barnet og holder barnets hovede i dine hænder, så har du også styr på hovedet og der plejede min pige også at rette blikket mod mig

Tag en dag af gangen og slap af indeni, barnet kan også mærke hvis du er frustreret - husk det.
Det skal nok komme

Du skal ikke føle dig som en dårlig mor. Du er den bedste mor for dit barn og børn er bare forskellige, derfor skal man passe på med at sammenligne med de andre børn.

Det man kan sige er at hvis barnet føler sig overstimuleret kigger det væk, og der kan det være en fordel at ligge ham eller hende på et aktivitets tæppe eller i liften, hvor han eller hun bare kan ligge og nyde det. Har selv svært ved at ligge mine små børn, men bare så han eller hun får lidt ro, og så kan du prøve igen. Det kan være en fordel. Men du må ikke føle dig som en dårlig mor. Som mor til 3 snart 4 har jeg jo sammenlignet meget og mine piger har været meget længere fremme i skoene end min dreng på alle punkter, og tro mig man kan ikke lade være med at sammenligne, men det tvang min sp mig til og da jeg slap sammenligningerne blev det meget lettere at acceptere at børn er deres egne

Kh Louise

Det er fuldstændig normalt.. barnet er ved at lægge mærke til sin omverden.. og du skal nok få mere øjenkontakt med barnet.. 

Kan godt forstå din frustration, men det er altså meget normalt at spædbørn kigger væk - ved at kigge væk fortæller barnet, at det har brug for en pause og ikke har lyst til kontakt lige på det tidspunkt. Nogle børn vil gerne pludre og underholde, og andre vil bare gerne "være", uden at skulle være "underholdende" hele tiden.. 

Det er oftest nemmest at få kontakt på puslebordet, fordi du står lige over barnet og barnet ikke rigtig kan lave så meget andet der, end at kigge på dig. 

Hvis du bare sørger for at sludre lidt til babyen og holde ham/hende tæt ind til dig (god kropskontakt), så skal det nok gå det hele.. 

Et lille tip til at hyggesnakke andre steder end på puslebordet kan være at lægge baby foran dig på benene (med overkroppen på ammepuden), her kan man virkelig få nogle hyggelige stunder..

 Og lad endelig være med at sammenligne med dem i mødregruppen. Det er den ondeste cirkel at komme ind i - hvert barn er sit eget, og ingen er ens.. 
Der kan spille mange faktorer ind mht. hvordan de udvikler sig.. -
I min egen mødregruppe var vi meget forundret over at den yngste i gruppen var den der var længst fremme i sin udvikling og den ældste var længst bagud, men det viste sig faktisk at være fordi at den yngste faktisk er ældst (født 2 uger efter termin) og den ældste faktisk er yngst (født 3 uger før termin) - og pludselig gav det hele mening, for så var der jo faktisk omkring en måneds aldersforskel på dem..

AA10 skriver:

nu er jeg ikke ekspert på dette område.. men tror du ikke det er meget normalt når dit barn ikke er ældre der sker jo en masse nyt hver dag.. har du evt spurgt din sp..??

op med humøret..

Jeg håber det er normalt

Jeg har ikke spurgt min SP, fordi jeg skammer mig over det.. Men jeg vil spørge hende næste gang, hun kommer.

Mange tak for svar

Lou87 skriver:

Først og fremmest.. .. til dig !

Jeg kan godt huske og kan stadig mærke hvordan man nogengange kan føle man ikke "slår til" som forældre / som mor.
Det vil jeg altså lige sige er ganske normalt.. !
Og nogen dage er det værre end andre, og tro mig hormornerne kan stadig sagtens spille ind! Jeg kender flere som er mere "pivet" efter de har født.. Uden det skal lyde negativt.

Men jeg vil sige at du først og fremmest bliver NØDT TIL at lade vær og "lege" lidt konkurrence inde i dit hovede.. smiler.
Der er en fra min mødregruppe der tit sammenligner børnene på den måde der også... "at mit barn kan dit og mit barn kan dat..."
Og det er der bare ingen grund til! Min datter er for tidlig født med følger med dem hun er i mødregruppe med, det ku ha været tilfældet hun ikk gjorde pga det.. Så det var jeg forberedt på.. Men man skal altså være forberedt på barnet følger sit eget tempo.. Og har sin egen udvikling.
Så jeg tror bestemt ikke du gør noget forkert! Tvært i mod!
Du er jo NETOP meget opmærksom på dit barn, og det er jo bedre end noget andet..

Hvis jeg skal give et råd med, så prøv evt og sætte dig i sofa, seng eller lign og sæt benene op under dig, du ved så du danner en trekant nærmest med benene.. og så sæt din bebs med ryggen op af dine ben / lår.. så han/hun får fokus på dig kun ved og side der.. Og hvis han/hun har svært ved og fokusere med lyde og lys i nærheden så sørg for der ikk er noget distraherende musik eller larm.. ej heller stærke farver eller lys.. med mindre det er ved dig./omkring dig.
Så kan du sidde der og underholde og der fik jeg MEGET kontakt med min pige... Ligeledes på puslebordet... der ligger du bebs som du plejer, på ryggen... og tager dine arme og lægger hele underarmen på briksen og støtter ind under overkroppen på barnet og holder barnets hovede i dine hænder, så har du også styr på hovedet og der plejede min pige også at rette blikket mod mig

Tag en dag af gangen og slap af indeni, barnet kan også mærke hvis du er frustreret - husk det.
Det skal nok komme

ja, jeg kan bestemt mærke, at jeg er blevet meget mere pivet efter jeg har født (som om det ik var nok da man var gravid, hehe).

Tak for gode råd - men det lige præcis sådan jeg gør.. Derfor er jeg bekymret.

Men jeg må tage en dyb indånding og slappe lidt af. Jeg må tænke på det du siger med, at barnet har sin egen udvikling.. Jeg må nok alligevel også lige snakke med SP (har jeg ikke gjort indtil videre, fordi jeg skammer mig..)

Tusind tak for et beroligende svar

Lulle25 skriver:

Du skal ikke føle dig som en dårlig mor. Du er den bedste mor for dit barn og børn er bare forskellige, derfor skal man passe på med at sammenligne med de andre børn.

Det man kan sige er at hvis barnet føler sig overstimuleret kigger det væk, og der kan det være en fordel at ligge ham eller hende på et aktivitets tæppe eller i liften, hvor han eller hun bare kan ligge og nyde det. Har selv svært ved at ligge mine små børn, men bare så han eller hun får lidt ro, og så kan du prøve igen. Det kan være en fordel. Men du må ikke føle dig som en dårlig mor. Som mor til 3 snart 4 har jeg jo sammenlignet meget og mine piger har været meget længere fremme i skoene end min dreng på alle punkter, og tro mig man kan ikke lade være med at sammenligne, men det tvang min sp mig til og da jeg slap sammenligningerne blev det meget lettere at acceptere at børn er deres egne

Kh Louise

Tusind tak for dit meget venlige svar 

Mit barn har svært ved at ligge selv i længere tid.. Efter 5 min begynder det at græde og vil op til mig - det elsker at "hænge" på mig. Det er endnu en ting, jeg har lagt mærke til, at nogle af de andre børn kan.. Og du har ret, jeg skal virkelig passe på med at sammenligne! Det er bare svært at lade være. ..

Mathias Villads skriver:

Det er fuldstændig normalt.. barnet er ved at lægge mærke til sin omverden.. og du skal nok få mere øjenkontakt med barnet.. 

Taaaak - det havde jeg brug for at høre!