Før
Den 10.02.2011 - 14 dage over termin skulle jeg møde til igangsættelse kl 8.30 på Herlev Hospital. Efter GU og en snak med JM fik jeg en stikpille lagt op. Jeg fik at vide at jeg skulle møde igen kl 14.30 så min kæreste og jeg tog hjem og hvilede os lidt. Da vi mødte igen kunne JM ikke rigtig vurdere om den ene pille var nok så hun bad os komme igen kl 17.45 for at se om tingene ville udviklet sig naturligt i mellemtiden. Til undersøgelsen kl 17.45 mente de stadig at det måske ikke var nødvendigt med endnu en pille så de bad mig komme igen kl 20.00. Vi satte os lidt i cafeteriet og gik lidt rundt i forhallen på Herlev og mødte så op i føde modtagelsen kl 20.00. Der var ikke sket nok fremskridt så jeg fik en pille til og blev sendt hjem for natten med besked om at møde op igen kl 9.30 med mindre jeg havde fået veer i mellemtiden.
Om natten skete der ingenting 
så om morgenen gjorde vi os klar og drog afsted mof Herlev i håbet om at at der snart ville ske noget.
Da vi ankom den 11.02.2011 havde de helt vildt travlt. Det vil sige de havde gang i 10 fødsler. Fuldt booket på fødegangen plus to igang i fødemodtagelsen derfor var jeg ikke ligefrem første prioritet når min baby jo ikke rigtig ville ud
.
Jeg kom til kl 11.30 men efter en CTG fortalte de mig at de simpelthen måtte prioriterer de andre fødende kvinder og specielt en akut modtagelselse de fik på det tidspunkt. Fair nok....jeg skulle komme igen kl 15.
Kl 15 ville en meget venlig JM forsøge at tage forstervandet. Det kunne hun ikke. Hun sagde at fosterhinden var tyk og drillede. Hun ville få en kollega til at forsøge sig efter deres vagtskifte.
Kl 16 kom den sejeste JM ind og tog fostervandet i et snuptag. Og Så var der ellers gang i den fødsel! Det fossede ud!!! 
Jubiii endelig 
Tror egentlig først det er på dette tidspunkt at det gå op for mig at jeg faktisk har haft småveer nogenlunde hvert 5 min faktisk siden de målte på mig første gang i går. Det er bare ikke rigtig blevet til noget. Men som jeg snart erfarer senere så er det nogle helt andre djævle veer som får sådan en fødsel til at ske
.
Selve fødslen
Nå men kl 17.30 ankommer jeg frejdig til fødegangen gående fra fødemotagelsen. Jeg er bare helt klar på det der føderibusiness og er total oppa at køre over det er min tur.
JM tilbyder mig klyx og jeg siger ja tak. Jeg spørger bagefter om jeg må tage et brusebad og om jeg må prøve at komme i det store karbad som står på fødestuen. Jeg tænker...det her bliver bare super chill og cool og jeg skal ligge der i varm vand og komme igennem udvidelsesveerne. Jeg tager brusebadet og JM gør klar til karbad. Sidst i brusebad begynder jeg at synes veerne er blevet lidt onde
og jeg begynder at småpive mere og mere. Da jeg kommer tilbage til sengelejet efter bruseturen begyndet jeg så småt at tale om hun ikke kan give mig nogle 'stoffer' altså bare et eller andet der kan tage smerterne. Hmm hun lader som om det ikke er normalt at spørge om sådan noget så jeg begynder at remse de ting op jeg har læst om. hvad med sådan en epidural spørger jeg!?!? jo tjaaa lad os nu se hvordan det går siger hun og trækker tiden lidt - vupti pg så er der vagt skifte. Den nye JM kigger med foragt på badekarret som jeg stadig tror lidt på at jeg skal i. Hun har helt andre planer med mig. " skal vi ik droppe det der vandbassin og se at få dig lagt i vedrop så der kan komme lidt skub i tingene. Du vil vel gerne snart føde ik?" øhhhh jooooo men hvad med den der epidural spørger jeg forsigtigt. "Tja hvis du vil men altså skal vi nu ikke lige se hvordan tingene går uden". Jeg kan godt se hende her bliver svær at overtale og tænker at de måske vil være meget godt at vente selv om den CTG-maskinen viser at veerne allerede er lede. Basislinjen er på 150 og der er flotte variationer i veerne skriver JM i jounalen. Klokken er nu 18.30. Jeg spørger om jeg må prøve lattergas nu hvor jeg ikke har haft held med epuduralen. Jeg får den og ligger og arbejder mig gennem veerne. Tiden går og kl. 21.30 efter mange veer er jeg 7 cm åben. JM har på det tidspunkt tømt min blære og sørget for at justere på vedroppet løbende. Yderligere har hun sat en elektrode på babyens hoved fordi hun ikke er helt tilfreds med basislinjen. Et par gange kommer der en anden JM eller en læge og lige dobbelttjekker at at alt er som det skal være mht. babys basislinje. kl 23.10 får jeg så sagt " nu skal jeg altså skide" og min JM sider tja prøv du bare på det men det skal du altså ikke. "jo jeg skal siger jeg" men altså det var bare den første uvante følelse af en presseve der meldte sig. Fra nu af bliver det faktisk mindre smertefuldt synes jeg. jeg lægger min nye gode ven lattergassen fra mig og lærer at gispe. Hmmmm det går egentlig meget godt. Jeg er nu 10 åben men der er ikke plads i bækkenet så det er meget godt at jeg finder det der gisperi ok.
Ca. midnat kommer der ny JM igen. Jeg har presseveer men baby kan ikke komme længere ned i bækkenet. kl 24.20 kommer jeg op at stå for at lette nedtrængningen. Det føles faktisk rigtig godt. Jeg sidder også lidt på føde stol og står og vrikker lidt fra side til side. Det tager tid før der bliver skabt plads i bækkenet! Kl 1.20 falder basislinjen og JM tilkalder assistance. der kommer en læge og to øvrige kvinder som jeg tror er sygeplejesker. Jeg forstår ikke rigtig hvorfor for som jeg står der føles det som om baby er på vej ud. Ganske rigtig kl 1.30- jeg presser og hovedet kommer tilsyne. Jeg får at vide jeg skal gispe for at mindske chance for at briste. Efter pause presser jeg lidt mere og hele hovedet kommer til syne. Jeg spørger de 3 kvinder der står bag mig om hovedet på baby ser ok ud. De svarer ikke og jeg går lidt i panik
De siger blot jeg skal presse igen på næste ve. Men jeg kan ikke mærke nogle veer!!! det føles som om de er helt væk. Jeg presser bare alligevel og baby kommer med lidt hjælp fra den kvindlige læge som trækker ham ud (tror jeg). Øj det føles godt. Jeg hører ham græde og kommer op at ligge i sengen og får ham op på maven. fantastisk!!! 
Morderkagen 'fødtes' spontant ca. 5 min efter og det overrasker mig hvor nemt det gik. Derefter blev jeg bliver jeg syet da jeg har fået en andengrads bristning.
Efter
Efter noget tid kommer JM ind for siger hun har en dårlig nyhed. Pga travlhed kan min kæreste ikke få lov til at komme med mig på barselsgangen. De har så travlt at jeg skal dele stue med en anden og de må sige nej til fædre som de ellers har 'lovet'. Altså vi havde fået at vide vi skulle regne med at kunne være der 1 1/2 døgn og at min kæreste måtte sove der. Nå men tidligt om morgenen bliver jeg lagt i en anden seng klar til transport til barselsgangen- jeg venter et stykke tid på portøren sammen med Karlo og da han kommer triller vi mod barselsgang. Det er tydeligt at de ikke særlig gerne vil have mig da jeg når på barselsgangen. En sygeplejeske siger til portøren han skal stille mig på gangen for de har ingen steder at gøre af mig . Efter et stykke tid bliver jeg kørt ind på et lille værelse jeg skal dele med en anden der har født om natten. Uden at sige for meget bliver det snart tydeligt at denne kvinde jeg skal dele med ingen respekt har for besøgstiderne og er pisseligeglad med at hun deler værelse med hendes egen baby plus mig og min som faktisk alle har brug for ro og ikke er specielt interesseret i at hendes kæmpe familie skal komme på besøg i stimer!
Kl ca. 12 kommer min kæreste og vi går sammen med Karlo ned til hospitalets kantine for at vise Karlo til bedsteforældre og Karlos søster (min kærstes datter på 6 år).
Jeg har aldrig været mere lykkelig.
Efter 1 1/2 går turen hjem i taxa. Der var simpelthen for stresset på barselsgangen til at de havde tid til at hjælpe mig igang med amning. Stakkel sygeplejesker de kæmpede for at få det til at virke på barselsgangen men der var overbelægning af stuerne pga sammenlægning af Herlev og Gentofte.
Lidt tanker og tips til andre førstegangsfødende
*Jeg er glad for at jeg ikke fik en epidural eller andet smertestillende ud over min elskede lattergas. Jeg var glad for at være helt klar og have føling med min krop under hele oplevelsen. Det var faktisk en fantastisk oplevelse og smerterne var slemme men det hjælper at koncentrere sig om at de jo går væk igen og at der er så mange andre seje kvinder som har klaret det før en selv. Jeg fandt nogle fixpunkter i loftet og når veen blev kraftigere og kraftigere tænkte jeg ....der er 10 andre der har gjort det på denne gang i dag om og om igen. Når veen toppede tænkte jeg .....den går væk om lidt den går væk om lidt. Sådan brugte jeg mange timer. Det virkede for mig.
*Jeg synes det var behageligt at stå op at føde - men jeg har jo heller ikke noget at sammenligne med 
* Jeg havde brugt meget krudt på at bekymre mig om bristninger. Jeg fik som dagt andengradsbristning og det har ikke været slemt. Jeg har ikke mærket andet til det end at rengøring efter toiletbesøg tager længere tid fordi man skal vaske sig grundig med bruser. Tråden opløste sig selv efter 12 dage. Så alt det krudt jeg har brugt på at bekymre mig har været spilt 
*Hvis man går over terminen er det ikke sikkert at baby har næring nok til at mælken er et par dage om at løbe til. Hvis jeg kunne gøre noget om ville jeg købe en lille portion færdigblandet modermælkserstatning (de fås i Netto har jeg set) og have stående hvis jeg skulle blive smidt hjem fra hospitalet inden mælken var løbet til. Karlo var utrøstelig pga sult og skulle fik efter vi var tilbage på barselsgangen til konsultation og vejning små portioner erstatning via et snapeglas (så ødelægger man ikke bryst sutteteknikken siger de kloge). Ring til ammehotlinjen hvis du har problemer med at få amning igang og hvis dit hospital ellers har denne ordning.
* Køb ikke for mange af liberos størelse 1 bleer - de kan meget hurtigt blive for små
* Nyd det nyd det nyd det og pøj pøj til jer der står overfor at skulle føde.
Fra Karlo og Kristine
Karlo dagen efter fødslen
Karlo efter 11 dage
