Talbutikken skriver:
Jeg ved ikke hvordan jeg har overlevet den sidste uge, tænk at der allerede er gået et uge, tog jeg mig selv i at tænke i går, hvor er den blevet af.. Dagene flyder ind i hinanden uden at vi bemærker dem. Andet end at vi ser at det endnu engang bliver nat og sengen kalder på endnu nogle timers søvn, for igen at slå øjene op til endnu en dag, der bare skal overleves.
I dag bliver den væreste af dem alle, det er i dag at vi skal sige vores uigenkaldelige farvel til vores smukke pige.. Det er i dag, at jeg må give hende det sidste kys, sidste gang jeg kan age hende på kinden og fortælle hende hvor meget jeg elsker hende.. Det sidste farvel.
Tak for alle jeres tanker, hilsner og trøst, det har hjulpet os igennem den sidste uge.. Talbutikken
Jeg sidder med tårer i øjenene, mens jeg læser dit indlæg.
Det er så forfærdeligt at miste sit barn, verden står fuldstændig stille, men tiden flyver alligevel afsted.
Min kæreste & jeg var selv igennem dette i sommers, hvor Vi mistede vores lille datter Mia, 9 dage før termin. Hun var blevet kvalt i sin navlesnor.
Tiden efter har været tom, fuld af sorg & savn, men vi har heldigvis fået en masse god hælp fra venner, famille, sorggruppe og psykologer, så livet igen kunne leves, og hun har fået sin plads i vores hjerte. Men det tager lang tid, og det er vigtigt at det foregår i ens eget tempo.
Mange knus & tanker June
Anmeld