Anoreksi og graviditet?

Anonym skriver:

Overvejer det også meget ... Men skal man ikke have prøvet et år før man kan blive undersøgt for om der er noget galt? :/

Det ved jeg ikke, men det er da også for dit eget helbreds skyld, pga. den sygdom, så kan det jo godt have ødelagt noget i din krop, så mon ikke at det kunne være muligt at få det tjekket?

Peiner skriver:

Jamen tusinde tak for dine flotte ord. Jeg bliver da helt rørt

Jeg kender en, som lige har født hendes andet barn. Begge gange tog det hende 2 år at blive gravid og begge gange skulle hun netop til og i behandling, da hun fandt ud af, at hun var gravid

Du får det råd, som jeg har givet til flere her inde - Husk at slappe af, nyd tilværelsen sammen med din partener og forsøg ikke at tænke alt for meget på projekt baby. Det kan være meget belastende for et forhold, hvis hver månede går op i datoer, ægløsning og mensturation.

Er sikker sikker på at storken nok skal komme din vej, det er bare et spørgsmål om hvornår

 

Tak skal du have

Jeg vil prøve at følge dit råd, og håbe på at det giver mig lykke

Peiner skriver:

Kender du udtrykket: "En gang alkoholiker - altid alkoholiker".

Du har tildels ret i det du tænker. Jeg kan dog kun tale for mig selv og jeg vil nok aldrig blive 100 % rask.

Under min graviditet glemte jeg dog alt om kostvaner og hvad jeg burde spise. Jeg spiste stort set alt, hvad jeg havde lyst til som gravid og tog 16-18 kg på. Men på grund af kvamle og utilpashed, kunne jeg slet slet ikke døje tanken om at lave mad. Jeg spiste den meget gerne, men lave den, det kunne jeg ikke. Efter fødslen tabte jeg mig overraskende hurtigt, skønt jeg intet gjorde for det. Her spiste jeg igen alt det jeg havde lyst til. Men alligevel efter 3 måneder lå jeg 1 kg under førgraviditetsvægt. Jeg ammede indtil Alexander blev godt 7 mdr. og tror det har været amningen, som har betydt, at jeg har tabt mig hurtigt. Og så det, at min mor i sin tid efter fødslen af mig, tabte sig til 6 kg under førgraviditetsvægt på 4 mdr.

Men ja, jeg må nok indrømme, at jeg den dag i dag flere år efter jeg slap anoreksien og bulimien nok aldrig får et helt normalt forhold til mad.

Mor til Alexander, som dog lige nu spiser rugbrødsmadder sammen

Ja, jeg kender godt udtrykket, men ville aldrig sige om mig selv "En gang anoretiker, altid anoretiker", for jeg er sund og rask idag! Det har jeg været længe snart, og jeg har haft ét tilbagefald siden da! Og det er et år siden nu! Så jeg mener, man KAN blive helt rask, men man skal jo selvf. selv ville, kunne og gøre det, og dét mener jeg, kan være svært for mange syge Jeg synes jo stadig det er en sygdom der styre ens liv, hvis det hæmmer én i at spise sammen med andre, tænke på vægten, veje sig én gang dagligt, osv osv, som 'vi alle' kender eller kan genkende sygdommen..

Derfor spørger jeg, pga. nysgerrighed, fordi jeg selv har været meget meget syg! Jeg fik behandling, og dét hjalp mig :-)

Held og lykke i hvert fald, til dig også