Anoreksi og graviditet?

Peiner skriver:

"..jeg så ud over mig selv og mit mad problem og sagde til mig selv; godt være det ødelægger mig, men den skal satme ikke også tage mit barn fra mig. Kræver det at jeg skal spise det mere - så er det det jeg gør. Jeg kan altid tabe mig bagefter - at miste det ufødte barn pga at jeg er så ego centreret og ikke vil spise - ville jeg aldrig kunne overleve. Men en god ting er at sige det til jm og egen læge. Hvis du har svært ved at se vægten stige - så gør som under kontrol vejning; stille dig med ryggen til vægten, så det kun er 'de andre' der ser det."

Kunne ikke have sagt det bedre selv 

Jeg vil bare lige kommentere of spørge, hvis man tænker "Jeg kan altid tabe mig bagefter", så lider man vel stadig af en spiseforstyrrelse, hvis det er dét der fylder ens tanker? :-) Det er bare en tanke?

Hej piger.

Jeg skriver som anonym da jeg er flov over min fortid..

Da jeg var 14 år blev jeg indlagt med anoreksi og var meget syg af det, jeg røg ind og ud af sygehuset 1 år, og har herefter været meget plaget af den dumme sygdom, jeg begyndte først rigtigt at tage mig sammen da jeg blev 19 år. Jeg er 20 år idag. Men det jeg vil frem til er at jeg nu har prøvet på at blive gravid i et ½ år uden noget held.. Dengang jeg var meget syg fik jeg afvide at jeg havde en lille chance for at jeg har ødelagt min krop så meget at jeg ikke kan få børn, og nu køre tanken bare rundt i mit hovede om jeg virkelig har ødelagt det så meget for mig selv pga min dumme sygdom..

Er der nogen som selv har prøvet det eller hørt om nogen som ikke kunne og som kunne blive gravid, selvom mange år med anoreksi?

Håber at der er nogen som ved noget..

ååhh kan godt forstå du er bekymret.. min søster havde anoreksi i mange år lige som dig og var også indlag. Hun blev først rask i en alder af 19.

Jeg tror det er meget forskelligt om det påvirker evnen til at få børn, men det er desværre muligt. Min søster havde haft mens inden sygdommen, hvorefter den forsvandt grundet lav vægt og kom tilbage. Hun fik efterfølgende normal cyklus og blev gravid som 29årig, da hun havde været normalvægtig i 10 år ca. Hun prøvede dog først i den alder og det tog kun 2 mdr med nr 1 og 1 mdr med nr. to. Hun var ultra fertil trods sygdom, men det er bare med at kæmpe for at blive fri af den..helt fri af den mens du stadig er så ung.

Ved godt det er lettere sagt end gjort men stop ikke med at arbejde med det før du her helt rask. det lort kan ødelægge så meget.

Har selv haft lidt samme problem i ca 3 år, men er i dag rask. Jeg besluttede, at jeg heller ville være tyk end at kæmpe med sydommen. Jeg satte mig for, at jeg ville spise alt mad (også ost og flødeskum) og i de mængde jeg havde lyst til. Jeg ville være hende til festen, der ikke bestilte salat men i stedet en stor bøf og hende der tog to gange. Jeg ville ikke sidde fast i den rolle jeg havde givet mig selv og ville være en kvinde der senere kunne få familie.

Jeg erkendte ,at jeg ikke kunne kontrollere at gå op i mad uden at blive fanatisk. Da jeg pludselig spiste fik jeg selvfølgelig angst, men rummede den og gjorde ikke noget for at komme af med maden igen. Tænkte så lad mig blive tyk. Hellere det end at være ulykkelig og med tiden gik angsten væk. jeg vændte mig til at spise og underligt nok blev jeg aldrig tyk. Er stadig en str xs selvom jeg har taget 5 kg kg på, men jeg nu kan mærke hvad min krop har brug for. Som du kan høre ville jeg sådan ønske jeg kunne give min erfaring videre

Held og lykke med PB

SSL skriver:

Jeg vil bare lige kommentere of spørge, hvis man tænker "Jeg kan altid tabe mig bagefter", så lider man vel stadig af en spiseforstyrrelse, hvis det er dét der fylder ens tanker? :-) Det er bare en tanke?

Kender du udtrykket: "En gang alkoholiker - altid alkoholiker".

Du har tildels ret i det du tænker. Jeg kan dog kun tale for mig selv og jeg vil nok aldrig blive 100 % rask.

Under min graviditet glemte jeg dog alt om kostvaner og hvad jeg burde spise. Jeg spiste stort set alt, hvad jeg havde lyst til som gravid og tog 16-18 kg på. Men på grund af kvamle og utilpashed, kunne jeg slet slet ikke døje tanken om at lave mad. Jeg spiste den meget gerne, men lave den, det kunne jeg ikke. Efter fødslen tabte jeg mig overraskende hurtigt, skønt jeg intet gjorde for det. Her spiste jeg igen alt det jeg havde lyst til. Men alligevel efter 3 måneder lå jeg 1 kg under førgraviditetsvægt. Jeg ammede indtil Alexander blev godt 7 mdr. og tror det har været amningen, som har betydt, at jeg har tabt mig hurtigt. Og så det, at min mor i sin tid efter fødslen af mig, tabte sig til 6 kg under førgraviditetsvægt på 4 mdr.

Men ja, jeg må nok indrømme, at jeg den dag i dag flere år efter jeg slap anoreksien og bulimien nok aldrig får et helt normalt forhold til mad.

Mor til Alexander, som dog lige nu spiser rugbrødsmadder sammen

SSL skriver:

Jeg vil bare lige kommentere of spørge, hvis man tænker "Jeg kan altid tabe mig bagefter", så lider man vel stadig af en spiseforstyrrelse, hvis det er dét der fylder ens tanker? :-) Det er bare en tanke?

ja det var min tanke. Men gjorde det ikke, for - mad og amning duer slet ikke, da der så ingen nærring er i mælk. 

Da jeg fødte frederic var jeg oppe at være normal vægtig og det er jeg stadig...

Med frederic og den start på livet han fik, gjorde at jeg slet ikke tænkte på mig selv. Men mere frederic's behov, frem for mine.

Han har så svært ved mad idag, at jeg ikke bare kan lade være med at spise samtidig med ham og farmand. 

Så her spiser mor, man skal være et godt forbilled for sit barn. 

Slankemad for vi heller ikke, da alt vores mad skal være så fed og beriget som muligt.

Anonym skriver:

Hej piger.

Jeg skriver som anonym da jeg er flov over min fortid..

Da jeg var 14 år blev jeg indlagt med anoreksi og var meget syg af det, jeg røg ind og ud af sygehuset 1 år, og har herefter været meget plaget af den dumme sygdom, jeg begyndte først rigtigt at tage mig sammen da jeg blev 19 år. Jeg er 20 år idag. Men det jeg vil frem til er at jeg nu har prøvet på at blive gravid i et ½ år uden noget held.. Dengang jeg var meget syg fik jeg afvide at jeg havde en lille chance for at jeg har ødelagt min krop så meget at jeg ikke kan få børn, og nu køre tanken bare rundt i mit hovede om jeg virkelig har ødelagt det så meget for mig selv pga min dumme sygdom..

Er der nogen som selv har prøvet det eller hørt om nogen som ikke kunne og som kunne blive gravid, selvom mange år med anoreksi?

Håber at der er nogen som ved noget..

hej

sikke en kamp du måtte igennem
jeg synes helt sikkert du skal tage fat i lægen og sige du gerne vil undersøges for det, så kan du finde ud af hvad det kan være
men husk hvis du har været på p-piller kan det godt tage lang tid inden det er ude af kroppen, på nogen i hvertfald
jeg håber du finder ud af hvad det kan være så du kan få en flot mave med en bæbs indeni

Mor til Frederic skriver:

ja det var min tanke. Men gjorde det ikke, for - mad og amning duer slet ikke, da der så ingen nærring er i mælk. 

Da jeg fødte frederic var jeg oppe at være normal vægtig og det er jeg stadig...

Med frederic og den start på livet han fik, gjorde at jeg slet ikke tænkte på mig selv. Men mere frederic's behov, frem for mine.

Han har så svært ved mad idag, at jeg ikke bare kan lade være med at spise samtidig med ham og farmand. 

Så her spiser mor, man skal være et godt forbilled for sit barn. 

Slankemad for vi heller ikke, da alt vores mad skal være så fed og beriget som muligt.

Hvis du læser overstående svar, har jeg givet mit svar på tanken

Jeg kan som sagt kun svare for mig selv og vil gerne gøre det klart, at jeg på ingen måde har forsøgt at slanke mig imens jeg var gravid og ammede Alexander - tvært imod, jeg spiste ALT, hvad jeg havde lyst til og det var stort set kun det usunde og fedtholdige mad

Jeg har dog bare været i den situation, hvor kiloene raslede af mig under amningen, hvilket har betydt, at jeg nu ligger på 5 kilo under førgraviditetsvægten.

Jeg spiser altid sammen min søn, da jeg for guds skyld ikke ønsker, at han skal påtage sig et forkryblet forhold til mad lige som sin mor.

Men at jeg siger, at jeg nok ikke er 100 % rask, kommer ud fra det faktum, at jeg har et vist altal kilo, som jeg ikke ønsker at overskride - med mindre jeg er gravid

victoria2008 skriver:

Jeg har bare hørt at når man kommer meget langt ned i vægt, så påvirker det ens cyklus, og man risikere helt at miste menstruationen, og har man ikke den, så har man jo heller ikke ægløsning..... Hvordan er din cyklus? Er du meget undervægtig idag?

Min cyklus er reglmæssig idag, men dengang jeg ikke havde haft den 1 år fik jeg sat den igang med p-piller, og derefter kom den reglmæssig. og gjorden den stadig da jeg stoppede med p-piller for 1 år siden

Idag er jeg normal vægtig..

Peiner skriver:

Jeg har i flere år lidt af anoreksi og bulimi og er i dag mor til Alexander på 8 1/2 måned.

Dejligt at det kan lade sig gøre

Hvor lang tid tog det for dig at blive gravid? og fik i noget hjælp?

Majeha skriver:

Fik også at vide at jeg ikke kunne blive gravid, da jeg ikke fik mens, og derfor ikke havde ægløsning... Tog omkring 10 kg på, og min mens kom, mener jeg var 22 år. Blev gravid og tog yderligere 15 kg på, (som stadig sidder der) og har idag mens, bare med meget uregelmæssig cyklus. Er i dag rask (enddog lidt buttet, hehe),

Et dejligt eksempel på at det godt kan lade sig gøre

SSL skriver:

Jeg tænker rigtig meget på, er du rask nu???? Hvis ikke, så synes jeg, et råd - at få styr på din sygdom inden du får børn! Jeg har selv lidt af anoreksi/bulimi i 3år, jeg er fuldstændig rask af det, og hvis jeg tænker på hvordan jeg var og havde det dengang, så gruer jeg for tanken om at have børn i sådan en sygdom!

Der udover, prøver jeg selv at blive gravid.. Jeg har haft to biokemiske aborter, men det vides overhoved ikke om det er derfor.. Min mens stoppede også i 8-9 måneder, inden jeg startede p-piller dengang, og den startede svagt op pga. p-piller Men idag har jeg en præcis cyklus og normal mens.. Og det skulle gerne kunne lade sig gøre..

Men jeg tænker nu mest, for dig - at du skal være helt rask! Er du mon det?

Knus og tanker herfra! Og hey - hvis du er helt rask, så "go for it"

Jeg ser mig selv som helt rask idag.. Jeg bestemte mig for at den dumme sygdom ikke skal bestemme over mig liv...

Jeg har manden i mig liv, og det er det der også gør at jeg gerne vil starte en familie, og se fremad uden den sygdom