Anonym skriver:
1 1/2 år, det var sandelig lang tid
Føltes det ikke som en uendelighed?
Hvor mange år var du sådan rigtig syg? Ved godt man aldrig bliver helt rask af den forbandelse, da den altid vil sidde i ens krop..
Det må have været noget af en dejlig overraskelse at skulle til scanning for at blive tjekket for det, og så i stedet finde ud af at man venter sådan en dejlig guldklump 
Det var den bedste overraskelse jeg nogensinde har fået
At se den lille spir der på skærmen, at se det lille hjerte banke - hold op en oplevelse
Det var jeg jo slet ikke forberedt på.
Det var faktisk hårdest i begyndelsen, hvor både min kæreste og jeg selv var nede med flaget. Men vi begyndte at slappe af og glemte tankerne om projekt baby. Vi glemte alt om datoer og ægløsning. Vi havde sex, når vi havde lyst og ikke på diverse dage, hvor det ville være bedst for befrugtningen. Når min menstruation kom, tænkte jeg; Endnu en chanche for at blive gravid
i stedet for at tænke; Endnu engang hvor jeg ikke blev gravid.
Det er svært for mig helt præcist at sige, hvor længe jeg rigtig var syg. Men de første anoretiske og bulimiske tendenser kom da jeg var 12 år gammel og som 18 årige ramte jeg bunden. Derefter er det gået fremad og den dag i dag vil jeg sige, at jeg er rask dog ikke 100 %
og bliver det nok aldrig. Som du selv skriver, så vil sygdommen altid sidde i min krop.
Jeg er forresken 26 år gammel den dag i dag 
Anmeld