Eva. skriver:
Det håber jeg at de vil opleve at det er...
De har heldigvis aldrig oplevet at blive mobbet eller drillet...om det er en tilfældighed ved jeg ikke, for de er ikke blandt de der der fører sig frem og er de smarte...hvis du forstår...de er vidst bare dem..heldigvis har de hinanden og en mor der heller aldrig har været den der råbte højest...
Men jo, jeg synes de er nogle gode drenge, jeg er i hvert fald glad for de altid har været vellidte og at jeg aldrig har oplevet de har generet nogen...det synes jeg er vigtigt...
De er vel egentlig bare neutrale - på en god måde? Hverken "the good guys" eller "the bad guys" føler sig generet ved deres tilstedeværelse, og det må jo være et skønt udgangspunkt. Så betyder det jo, at andre kan lide dem, ligesom de er
Hmm - jeg tænker også tit, når jeg betragter Frederikke, at hun er SÅ kærlig og omsorgsfuld.... fx hvis nogen slår sig, eller er kede af det, er hun lige på pletten med et kram og et "nåååååh" Hun roser hendes aldersvarende fætter, hvis hun synes han er sej eller dygtig til noget, hun måske ikke er helt skarp til. Hun kan godt dele sine legesager med andre, men de ting der står hende mest nært vil hun ikke dele (læs: hendes puttebamser, nusseklud), og hun holder på sin ret om, at de er HENDES - og her kæmper hun virkelig sin sag, og får lidt hjælp af hendes mor, som altså må give hende ret i, at man må gerne lave "fredninger" 
Anmeld
