seperationsangst - hvad gør man?

LauraLW skriver:

ja, det er meget svært at få en plads til ens behovsdato... så derfor har vi måtte finde en midlertidig løsning.

Jeg er meget spændt (læs: nervøs) for hvordan det fungerer i praksis på Frederiksberg. Får tidligst at vide hvor hun skal gå en måned inden..i værste fald en uge

LauraLW skriver:

Ej det er jeg altså ked af at læse - kan levende forestille mig at det bestemt ikke er nemt

Herhjemme er det nemlig også kun mig der dur, ikke far eller andre hvis hun så meget som kan lugte jeg er i nærheden. Heldigvis har vi da oplevet at når jeg er helt ude af hjemmet, så kan hun sagtens hygge sig med andre, men så snart jeg kommer hjem, så pjevser hun igen.

Det er ikke særlig nemt, så jeg må indrømme at det sidste tid af barslen glædede jeg mig virkelig til at starte på arbejde, for det var bare så hårdt til sidst..

Det er nøjagtig som om at du skriver om Daniel.. For han er virkelig pylret når jeg er hjemme og jeg skal nærmest ikke tænke på at gå ud af stuen, så begynder han at græde.. Daniel kan også godt blive passet af familien uden problemer når jeg ikke er der, men han skal også bare se skyggen af mig så bliver han pylret..

LauraLW skriver:

ja. - altså nu snakker vi jo om den fase der decideret hedder sepeationsangstfasen, og den ligger når barnet er et sted mellem 6 og 12 mdr. De oplever pludseligt sig selv som et selvstændigt individ og ikke længere en forlænget del af moderen (som de gjorde da de var helt små) - og det vil så sige at de pludselig oplever tydeligt at mor forsvinder, men de har endnu ikke begreb om at "hun nok kommer igen lige om lidt".

ja, ved det jeg venter bare stadig på at han har opdaget at han ikke er så lille mere