seperationsangst - hvad gør man?

Aaaaaaaaaarrrrrrggggggggghhhhhh! Det er hvad jeg har at sige om det, damn hvor er det anstrengende til tider.

Vilma er i den grad MEGET glad for mor i øjeblikket og skaber sig helt tosset hver gang jeg bare tager tilløb til at forlade lokalet. - Er med på, hvis vi snakker decideret seperationsangst, at hun ikke kan finde ud af det der med at mor kommet tilbage igen - hun tror tydeligvis at jeg forlader hende for evigt hver gang, og det kan da selvfølgelig ikke være rart.

Men hvis man lige må komme med en ren egoistisk kommetar: Aaaaaarrrrgggghhhh gange mange! Jeg føler mig ret meget i fængsel hele dagen.

Hvad gør man? Og hvornår går det over?

ps. hun har lige været hos mormor her i weekenden da vi skulle flytte om, og INGEN problemer what so ever! Det er kun når jeg er der at hun opfører sig sådan og pjevser konstant.

Sådan en baby har jeg også Hun er først lige begyndt, så det bliver nok bare værre fra nu af Jeg skal ikke bevæge mig mange meter væk, før hun begynder at pive, og hvis jeg sætter hende hos far i sofaen, kravler hun hen til mig igen, så jeg har aldrig armene fri.

Ja, der er jo ikke så meget andet at gøre end at bande inde i hovedet, og så må vi klappe hinanden lidt på skuldrene

- Line

jeg har bedst erfaring med ikke at kæmpe imod eller blive irriteret (det kan man ikke holde hele tiden)

lad hende kravle/gå med når du går.... lad hende putte med dig osv.... det gør du nok allerede, men lad hende gøre det hver gang... hos os kommer det i perioder og går lige så fint over igen

Nå ja, du spørger, hvad man skal gøre. Gør som Ni-ko-li-ne skriver Prøv at give hende tryghed. Og hvis jeg lige går fra hende lidt, så snakker jeg med hende, så hun kan høre mig, eller siger jeg kommer straks tilbage.

Ni-ko-li-ne skriver:

jeg har bedst erfaring med ikke at kæmpe imod eller blive irriteret (det kan man ikke holde hele tiden)

lad hende kravle/gå med når du går.... lad hende putte med dig osv.... det gør du nok allerede, men lad hende gøre det hver gang... hos os kommer det i perioder og går lige så fint over igen

Enig!

Ts, Lærke er 10 mdr nu har har lidt RIGTIG meget af det, meen nu sker det da indimellem at jeg får lov at tisse i fred, for ellers har hun skulle være med over alt

Tryghed,tryghed,tryghed så går det over ENGANG

lillespurv20 skriver:

Enig!

Ts, Lærke er 10 mdr nu har har lidt RIGTIG meget af det, meen nu sker det da indimellem at jeg får lov at tisse i fred, for ellers har hun skulle være med over alt

Tryghed,tryghed,tryghed så går det over ENGANG

He he... Det er altså lidt grænseoverskridende at sidde dér synes jeg 

Vi har også fuld gang i seperationsangsten, men synes det er blevet lidt bedre - hun er 10½ mdr og det har vel stået på en måneds tid.

Tulle28 skriver:

He he... Det er altså lidt grænseoverskridende at sidde dér synes jeg 

Vi har også fuld gang i seperationsangsten, men synes det er blevet lidt bedre - hun er 10½ mdr og det har vel stået på en måneds tid.

Helt det samme her, Vilma er 10,5 mdr og det har stået på i en lille måned.

Jeg giver hende så meget tryghed som jeg kan, snakker når jeg er i andre lokaler etc. Hun kan hverken kravle eller gå endnu (hun triller), så hun sidder eller ligger bare og pjevser og græder indtil jeg igen tager hende op.

Nok ikke så meget andet at gøre end at fortsætte, selvom det kan være noget så irriterende at høre på, og så håbe på at hun en dag igen er den glade sociale pige.

Tak for jeres råd og erfaringer.

Laura

Herhjemme er jeg den onde mor der siger til mit barn: "hvis du vil med mor på toilettet så må du jo kravle med herud"...hun er 8½ måned og kan ikke kravle endnu...hihi.

Ej pjat det er ikke så slemt endnu herhjemme...hvis vi ser bort fra, at hun kun vil sove hos mig og puttes i stuen på sofaen...hmmm

Jeg lader hende bare gøre det...det går nok over igen

Puha hvor kan jeg bare godt følge dig  Daniel har nu været sådan i 6 mdr og jeg syns bare slet ikke at det bliver bedre.. Jeg kan ikke sige så meget andet end de andre har gjort med at give hende tryghed..

Anne G skriver:

Puha hvor kan jeg bare godt følge dig  Daniel har nu været sådan i 6 mdr og jeg syns bare slet ikke at det bliver bedre.. Jeg kan ikke sige så meget andet end de andre har gjort med at give hende tryghed..

SEKS MÅNEDER!!!!? Gulp!