Min søn på 8 år har det meget skidt.

Ja som overskriften siger har min søn det overhovedet ikke godt.. Han har en del problemer i skolen han blir drillet rigtigt rigtig meget. Han kæmper med en del ting.. Han ved feks ikke hvordan man skal begå sig social derfor gør han nogle dumme ting engang imellem, hans selvtillid er lig 0, han kan ikke klare at være med i noget hvor der er for mange sanseindtryk og slet ikke hvis der er alt for mange mennesker..

Vi er så kommet der til at han skal skifte skole til en special skole da han virkelig har brug for ro og få styr på nogle ting.. Men det er ikke bare lige sådan at skifte skole, der skal jo søges om det og der er jo nedskæringer på de specialskoler så det blir nok ikke så nemt.. desværre

Han kan overhovedet ikke gennemskue at lave lektier, han sidder nærmest og græder sig  igennem dem. I tirsdags da jeg sad og lavede lektier med ham sagde han at han hader sit liv og spurgte om vi ikke havde en kniv.. Jeg vidste overhovedet ikke hvad jeg skulle sige eller gør så jeg valgte at holde om ham og så begyndte vi at læse i kor. Og det gik faktisk okey bagefter sluttede vi lektierne og hyggede os med en film.

Jeg var så ved lægen i går og spurgte ham til hva jeg skulle gøre når han virkelig har det så dårlig som han har det. Han sagde jeg skulle kontakte skolepsykologen (det er så hermed gjordt og han er sat på sagen) Det skal siges at han overhovedet ikke har lyst til at komme i skole vi skal nærmes hive ham ud af sengen sådan har det aldrig været før. Dertil sagde min læge at når han har det så dårlig som han har det så skulle jeg beholde ham hjemme fra skole og se hvordan det går.. Heldigvis er der vinterferie i næste uge og så må jeg se hvordan han har det der...

Der er så mange flere ting i det her men bare svært at få med..

Ved endelig ikke hva jeg vil med dette indlæg havde nok bare brug for at få det ud.. Derfor er det blevet lidt rodet..

Ej - jeg får helt tårer i øjnene når jeg læser dit indlæg. Ingen børn skal have det sådan!! Du skal holde skolepsykologen i ørene så der sker noget hurtigst muligt, og evt. kan du kontakte jeres kommune og bede om at tale med en socialrådgiver. Når han er derude hvor han kommer med bemærkninger som den med kniven, så bliver det taget meget alvorligt. Kommunen har mulighed for at bevillige en børnepsykolog, som kan komme på banen rigtigt hurtigt i de her situationer.

Har du talt med skolen?  Et godt samarbejde mellem skole, skolepsykolog og kommunen kan gøre mange ting, og hvis du vil have ham på specialskole, så tror jeg du skal have kommunen ind over, så tag fat på dem med det samme.

Hvis du har lyst kan du skrive en privat besked til mig. det er altså noget vi selv har haft inde på livet - desværre....

Jeg ved ikke hvad helt hvad jeg skal sige, men ville ikke forlade tråden uden at sige noget.

Det må være forfærdelig at se sit barn have det så skidt, jeg føler virkelig med dig... jeg håber I kan snart få det bedre alle sammen.

Sender masser af positive tanker 

Puha... jeg sidder også med tårer i øjnene. Hvor er det bare synd for din dreng!!!

Jeg har desværr eikke en masse kloge ord om hvad du skal gøre. Men tror, som Znuzke også skriver, at du skal have fat i skolen og skole psykologen, og kræve noget hjælp!!!

Puha stakkels lille dreng - han har det uden tvivl rigtig svært... Hvor er det synd at han skal slås med sådanne ting i så tidlig en alder...

Håber at I finder ud af hvad der gør ham så ked af det og modløs... men ind til da er der vist ikke så meget andet at gøre end at støtte ham og lytte en masse.. Måske tage ham ud af skolen en tid og se om det hjælper... Han han nogen venner I skolen og leger han efter skole ?

De bedste tanker til jer begge to - det må være rigtig hårdt...

JulieE skriver:

Puha... jeg sidder også med tårer i øjnene. Hvor er det bare synd for din dreng!!!

Jeg har desværr eikke en masse kloge ord om hvad du skal gøre. Men tror, som Znuzke også skriver, at du skal have fat i skolen og skole psykologen, og kræve noget hjælp!!!

Har både fat i skole, psykologen, socialrådgiver, sfo og mange flere.. Men gud hvor er det bare svært når ens barn har det sådan..

Pia. skriver:

Puha stakkels lille dreng - han har det uden tvivl rigtig svært... Hvor er det synd at han skal slås med sådanne ting i så tidlig en alder...

Håber at I finder ud af hvad der gør ham så ked af det og modløs... men ind til da er der vist ikke så meget andet at gøre end at støtte ham og lytte en masse.. Måske tage ham ud af skolen en tid og se om det hjælper... Han han nogen venner I skolen og leger han efter skole ?

De bedste tanker til jer begge to - det må være rigtig hårdt...

Vil faktisk ikke sige at han har nogen venner i skolen.. I grove træk er det alle der driller ham. Selvf leger han da med nogen der over men vil ik kalde dem venner.. Han har en ven han er så godt nok skiftet til en anden skole men ham leger han med efter skoletiden og i weekenderne og de har det super godt sammen

Det er rigtig hårdt når ens barn har det sådan. Han er kun 8 år og hader livet.. Sådan burde det ik være..

Anonym skriver:

Har både fat i skole, psykologen, socialrådgiver, sfo og mange flere.. Men gud hvor er det bare svært når ens barn har det sådan..

Hvor er jeg glad for at høre, du har fat i dem!! Kan levende forestille mig, hvor forfærdeligt det må være!!! Jeg føler virkelig med jer og håber han snart får noget hjælp!!

Anonym skriver:

Vil faktisk ikke sige at han har nogen venner i skolen.. I grove træk er det alle der driller ham. Selvf leger han da med nogen der over men vil ik kalde dem venner.. Han har en ven han er så godt nok skiftet til en anden skole men ham leger han med efter skoletiden og i weekenderne og de har det super godt sammen

Det er rigtig hårdt når ens barn har det sådan. Han er kun 8 år og hader livet.. Sådan burde det ik være..

Hvor gør det ondt på mig at læse... Sådan er der bare ingen børn der skal have det...

Er der nogen der er mere slemme end andre til at drille ?

Min datter på 8 år er aldrig blevet drillet men pludselig en dag opstod der en situation som slog benene helt væk under hende.. Mille er en kraftig bygget pige - hvilket selvfølgelig vil sige at hun syner tykkere end de andre piger - en pige fra klassen fik en dag sagt at Mille var en flodhest - Der blev ikke sagt mere end det og det fik 3-4 andre piger til at grine inclusiv Mille's 2 bedste veninder...

Jeg tog det simpelthen op med det samme - først ringede jeg til Milles klasse lærer og bedte ham tage det op med det samme (dagen efter) og fortælle og forklare hvad det gjorde ved Mille at blive kaldt en flodhest og at blive grinet af.

Derefter ringede jeg til pigens mor og fortalte hvad der var sket - hun tog en snak med sin datter og ringede mig op igen... pigen var blevet så ked af at Mille var blevet ked af det - for det var ikke hendes mening... alle pigerne havde fået et dyre navn (inden Mille kom ind af døren) og Mille skule så være flodhesten - Mille forstår det som hun er tyk og da de andre griner - ja så bliver hun ked af det ....

Det jeg vil frem til er at det er bare med at tage sagen i egen hånd - se at få rignget til de børn der driller's forældre... Mille har en fantastisk klasse lærer - som samlede hele pige flokken og snakkede om hvad der skete når man blev ked af det og hvad man skulle gøre en anden gang man følte sig ramt og drillet... Havde jeg ikke taget det op - havde Mille følt sig drillet og det var slet ikke tilfældet, men hun ville jo ikke vide bedre hvis der ikke var sket mere...

Knus fra Pia.

Helt enig med jer i, at I skal sørge for, at han skrifter til en speciel skole hurtigst muligt. Det med skolepsykolog kan tage rigtig lang tid (med mindre skolen han går på nu har en fast tilknyttet) Men pga besparelser er der nu mange skoler hvor psykologen går på skift og derfor kan det tage lang tid. Jeg ville helt klart lægge fokus på at få skriftet skole.

held og lykke med det hele.

Ps prøv evt. at få ham involveret-uden for skoletid- til noget han kan lide rigtig meget og som han er god til. Det kan f.eks være sport, eller hvis han kan lide at tegene så et malerkursus eller lign. Så han også får den følelse af at være rigtig god til noget.