Jeg er ung mor og stolt af det!

momse22 skriver:

Sidder herinde og læser forskellige indslag og bl.a nogle om unge mødre og De Unge Mødre, og bliver faktisk lidt ked..

Jeg er 22 og venter mit 2. barn eller egentlig det 3.! Jeg blev gravid med min eksmand(jeg blev gift da jeg var 19 og er blevet skilt.. Ih altså de unge mødre!!!) ved et uheld men valgte at tage ansvaret som følge af min handling, hvilket resulterede i at jeg fødte et dødfødt barn i marts 2006. Jeg var 17 år!

Vi valgte at når vi blev klar både fysisk og psykisk ville vi have et barn mere, ikke en erstatning, men vi var klar til det hele og og vores lille pige blev brutalt revet fra os.

Jeg fødte i 2007 en vidunderlig datter og var super lykkelig.. Men som jeg har fået smidt i hovedet et utal af gange var jeg jo ung så selvfølgelig holdte lykken ikke og jeg gik fra min mand for knap 1½ år siden.

Som sagt er jeg 22 og åbenbart stadig ung og dum for jeg er blevet gravid med min nye kæreste og venter et barn til sommer. Ja det er hurtigt det er jeg godt klar over, men efter jeg blev erklæret steril stoppede jeg på p-piller da det virkede meget unødvendigt, så det her barn er ikke planlagt, men eftersom jeg troede at jeg aldrig skulle have flere børn er dette en gave som jeg på intet tidspunkt fortryder.

Det jeg egentlig vil med det her indlæg er at fortælle at jeg er så træt af at blive regnet for dum fordi jeg er ung.

Min 3½ årige datter lider ingen nød, hun er sund og rask, har en mor med uddannelse, er altid ren og pæn, kommer regelmæssigt i daginstitution og har det generalt godt.

Jeg er ung mor og stolt af det og fortryder på ingen måde mit valg!

Puha, det gav lige lidt luft 

jeg ved hvad du mener...

jeg var 18 da jeg blev gravid med tvillinger. efter jeg havde født blev jeg tjekket i hoved og røv af hospitalet. børnene skulle tjekkes 1 gang om ugen. min sundhedsplejerske blev så gal så hun ringede der ud efter 2 måneder og fortalte at hun aldrig havde oplevet en ung mor der havde taget så meget ansvar for sine børn.

det endte med at jeg kom ud og holdte foredrag om at være tvillingemor og kom også i avisen som årets mor

momse22 skriver:

Sidder herinde og læser forskellige indslag og bl.a nogle om unge mødre og De Unge Mødre, og bliver faktisk lidt ked..

Jeg er 22 og venter mit 2. barn eller egentlig det 3.! Jeg blev gravid med min eksmand(jeg blev gift da jeg var 19 og er blevet skilt.. Ih altså de unge mødre!!!) ved et uheld men valgte at tage ansvaret som følge af min handling, hvilket resulterede i at jeg fødte et dødfødt barn i marts 2006. Jeg var 17 år!

Vi valgte at når vi blev klar både fysisk og psykisk ville vi have et barn mere, ikke en erstatning, men vi var klar til det hele og og vores lille pige blev brutalt revet fra os.

Jeg fødte i 2007 en vidunderlig datter og var super lykkelig.. Men som jeg har fået smidt i hovedet et utal af gange var jeg jo ung så selvfølgelig holdte lykken ikke og jeg gik fra min mand for knap 1½ år siden.

Som sagt er jeg 22 og åbenbart stadig ung og dum for jeg er blevet gravid med min nye kæreste og venter et barn til sommer. Ja det er hurtigt det er jeg godt klar over, men efter jeg blev erklæret steril stoppede jeg på p-piller da det virkede meget unødvendigt, så det her barn er ikke planlagt, men eftersom jeg troede at jeg aldrig skulle have flere børn er dette en gave som jeg på intet tidspunkt fortryder.

Det jeg egentlig vil med det her indlæg er at fortælle at jeg er så træt af at blive regnet for dum fordi jeg er ung.

Min 3½ årige datter lider ingen nød, hun er sund og rask, har en mor med uddannelse, er altid ren og pæn, kommer regelmæssigt i daginstitution og har det generalt godt.

Jeg er ung mor og stolt af det og fortryder på ingen måde mit valg!

Puha, det gav lige lidt luft 

Jeg kan ikke lade være emd at tænke, at havde du fået børn i min mors generation have alle kigget på dig som om du var normalen (måske lige med undtagelse af dem med de skiftende mænd), men jeg ville være blevet set meget ned på (fik min først barn som 34 år og har har nu 3 børn)

Til lykke med graviditeten! Fantastisk!

Livet bliver ikke altid som man planlægger eller tror.

Nogen får børn tidligere end de planlagde, nogen får dem senere og enkelte ikke i det hele taget.....

Der er selvfølgelig en masse fordomme om "unge mødre" - og der er fordomme om "gamle mødre" - ufda, den kategori må jeg vel næsten pladsere mig selv i. Ikke lige en tittel at stræbe efter.

Men der er folk som slider med at gennemføre rollen som mor på en god måde i begge grupper - og dem midt i mellem. Og så er der alle de andre, som gør det bedste de kan for sine børn og giver dem så god en barndom og opvækst som de på nogen måde kan.

Personlig tror jeg ikke på at alder er en afgørende faktor for, om man er egnet som mor. (Når man ser bort fra, at man selvfølgelig må være gammel nok til at kroppen er fuldt udviklet og ikke tager skade af gravidit og fødsel, og at man kan være så gammel at det bliver vanskeligt at få et friskt barn).

Mumto3 skriver:

Jeg kan ikke lade være emd at tænke, at havde du fået børn i min mors generation have alle kigget på dig som om du var normalen (måske lige med undtagelse af dem med de skiftende mænd), men jeg ville være blevet set meget ned på (fik min først barn som 34 år og har har nu 3 børn)

Det kan der nok være noget om, bare et bevis på hvor meget tiderne skifter..

kiwilouise skriver:

jeg ved hvad du mener...

jeg var 18 da jeg blev gravid med tvillinger. efter jeg havde født blev jeg tjekket i hoved og røv af hospitalet. børnene skulle tjekkes 1 gang om ugen. min sundhedsplejerske blev så gal så hun ringede der ud efter 2 måneder og fortalte at hun aldrig havde oplevet en ung mor der havde taget så meget ansvar for sine børn.

det endte med at jeg kom ud og holdte foredrag om at være tvillingemor og kom også i avisen som årets mor

Ej hvor skønt!!! Jeg blev dog ikke tjekket af sygehuset overhovedet, fik dog et par ekstra besøg af sundhedsplejersken i starten, men det var fordi min datter er født for tidligt, men der blev nu alligevel peget fingre af mig, bl.a i den mødregruppe jeg kom i, de var ældre end mig og jeg blev hurtigt "udstødt" på trods af et ihærdigt forsøg på at tilpasse mig, så det endte med at de mødtes uden mig

momse22 skriver:

Sidder herinde og læser forskellige indslag og bl.a nogle om unge mødre og De Unge Mødre, og bliver faktisk lidt ked..

Jeg er 22 og venter mit 2. barn eller egentlig det 3.! Jeg blev gravid med min eksmand(jeg blev gift da jeg var 19 og er blevet skilt.. Ih altså de unge mødre!!!) ved et uheld men valgte at tage ansvaret som følge af min handling, hvilket resulterede i at jeg fødte et dødfødt barn i marts 2006. Jeg var 17 år!

Vi valgte at når vi blev klar både fysisk og psykisk ville vi have et barn mere, ikke en erstatning, men vi var klar til det hele og og vores lille pige blev brutalt revet fra os.

Jeg fødte i 2007 en vidunderlig datter og var super lykkelig.. Men som jeg har fået smidt i hovedet et utal af gange var jeg jo ung så selvfølgelig holdte lykken ikke og jeg gik fra min mand for knap 1½ år siden.

Som sagt er jeg 22 og åbenbart stadig ung og dum for jeg er blevet gravid med min nye kæreste og venter et barn til sommer. Ja det er hurtigt det er jeg godt klar over, men efter jeg blev erklæret steril stoppede jeg på p-piller da det virkede meget unødvendigt, så det her barn er ikke planlagt, men eftersom jeg troede at jeg aldrig skulle have flere børn er dette en gave som jeg på intet tidspunkt fortryder.

Det jeg egentlig vil med det her indlæg er at fortælle at jeg er så træt af at blive regnet for dum fordi jeg er ung.

Min 3½ årige datter lider ingen nød, hun er sund og rask, har en mor med uddannelse, er altid ren og pæn, kommer regelmæssigt i daginstitution og har det generalt godt.

Jeg er ung mor og stolt af det og fortryder på ingen måde mit valg!

Puha, det gav lige lidt luft 

Jeg kan godt forstå dig. 
Der er mange fordomme omkring dét at være ung mor. 
Måske er det fordi, at man ikke er så erfaren på livet, når man er ung...?
Men det betyder ikke, at man ikke kan være en god mor, når man er ung.

Jeg er desværre selv fordomsfuld til tider, jeg arbejder på at ændre det. For ingen fortjener at blive dømt og da slet ikke, når den dømmende ikke kender til baggrunden eller hele historien.

Min mor var selv ung mor; hun fik mig (sit første barn) som 17 årig, droppede fuldstændigt dét, der hørte til teenage-livet (fester, et liv uden for meget ansvar, at bo hos sin mor og far, osv.). Istedet flyttede hun i lejlighed, havde et fuldtidsjob og var desuden tilkaldevikar på et plejehjem.
Jeg manglede intet. Jeg havde mit eget værelse, min mor sov i stuen og hun har gjort hvad hun kunne, for at jeg kunne få en tryg og stabil opvækst.
Senere kom jeg på privatskole, da områdets skoler ikke var særligt gode. Og sådan er det fortsat.

Så unge mødre er bestemt ikke dårlige mødre.
Men uansvarlige mødre - har jeg det svært med. Men det er jo en anden diskussion

Jeg er rigtigt ked af, at du skulle igennem dén oplevelse, som fødslen af din lille datter blev. Det burde ingen skulle gå igennem.

Kram, Karina

Holbæktrunten skriver:

Hej :0)

Lad være med at lade dig provokere. De Unge Mødre-serien er både sjov - og til tider frustrerende at følge. Det er kun de mindre kloge der lader deres syn farve af en sådan serie og skærer alle unge mødre over én kam.

Jeg personligt tænker at det er smadderflot af dig at du klarer det så godt som ung mor - og stort tillykke med din surprise-graviditet. Selvfølgelig beholder man den, især hvis man var erklæret uønsket steril.

Personligt tror jeg ikke at jeg havde været en særlig god mor som 17-18 årig. Jeg var slet ikke parat, og de rammer jeg synes et barn bør have var ikke i orden. Nu er jeg heldigvis aldrig blevet uønsket gravid, men jeg kan forestille mig hvilket dilemma det er at stå i, især hvis man (som jeg) er rædselsslagen for nåle og operationer. Jeg er lykkelig for at jeg aldrig kom til at stå i den situation, og risikerede at "vælge forkert", og måske ødelægge et lille uskyldigt barn, dengang.

Men det lyder jo som om at du har taget et velovervejet valg, og har undersøgt og opvejet fordele og ulemper ved at få børn tidligt. Så længe du og din datter er glade og trives, kan andre ikke pege fingre af dig.

Held og lykke med det hele

Tusind tak  Det var super opmuntrende at læse 

Ranarupta skriver:

Jeg kan godt forstå dig. 
Der er mange fordomme omkring dét at være ung mor. 
Måske er det fordi, at man ikke er så erfaren på livet, når man er ung...?
Men det betyder ikke, at man ikke kan være en god mor, når man er ung.

Jeg er desværre selv fordomsfuld til tider, jeg arbejder på at ændre det. For ingen fortjener at blive dømt og da slet ikke, når den dømmende ikke kender til baggrunden eller hele historien.

Min mor var selv ung mor; hun fik mig (sit første barn) som 17 årig, droppede fuldstændigt dét, der hørte til teenage-livet (fester, et liv uden for meget ansvar, at bo hos sin mor og far, osv.). Istedet flyttede hun i lejlighed, havde et fuldtidsjob og var desuden tilkaldevikar på et plejehjem.
Jeg manglede intet. Jeg havde mit eget værelse, min mor sov i stuen og hun har gjort hvad hun kunne, for at jeg kunne få en tryg og stabil opvækst.
Senere kom jeg på privatskole, da områdets skoler ikke var særligt gode. Og sådan er det fortsat.

Så unge mødre er bestemt ikke dårlige mødre.
Men uansvarlige mødre - har jeg det svært med. Men det er jo en anden diskussion

Jeg er rigtigt ked af, at du skulle igennem dén oplevelse, som fødslen af din lille datter blev. Det burde ingen skulle gå igennem.

Kram, Karina

Det til at din mor gjorde et super stykke "arbejde" med dig, det er lige præcis sådan jeg håber og ønsker at mine børn vil se tilbage på deres barndom, og føler selv det er godt på vej. Personligt synes jeg også der er en verden til forskel på unge mødre og uansvarlige mødre, der er desværre bare mange der  kæder de to kategorier sammen 

Det var heller ikke en sjov oplevelse og jeg kommer aldrig over det, har dog lært at leve med det, på trods af den sorg der er knyttet til hende har hun virkelig også lært mig ikke at tage noget forgivet.

momse22 skriver:

Ej hvor skønt!!! Jeg blev dog ikke tjekket af sygehuset overhovedet, fik dog et par ekstra besøg af sundhedsplejersken i starten, men det var fordi min datter er født for tidligt, men der blev nu alligevel peget fingre af mig, bl.a i den mødregruppe jeg kom i, de var ældre end mig og jeg blev hurtigt "udstødt" på trods af et ihærdigt forsøg på at tilpasse mig, så det endte med at de mødtes uden mig

mine var også for tidlig fødte og derfor var de specielt bange for at jeg ikke ville klare opgaven.

det er jeg virkelig ked af at høre  det lyder ret ondt i mine ører...

kiwilouise skriver:

mine var også for tidlig fødte og derfor var de specielt bange for at jeg ikke ville klare opgaven.

det er jeg virkelig ked af at høre  det lyder ret ondt i mine ører...

Det er også hårdt med for tidligt fødte børn, men derfor kan man da sagtens være en god ung mor alligevel..

Det var det heller ikke, men havde da heldigvis andre jeg kunne henvende mig til med børn på samme alder, så der var alligevel nogle at snakke med