Har el tager du "lykkepiller" medicin? (stem)

SSL skriver:

Hej

Jeg har aldrig taget nej, men jeg overvejde det engang, og havde en snak med lægen.. Heldigvis fik jeg en idé om hvad det kunne indebære inden jeg blev midicineret og nøjedes derfor med samtaleterapi da jeg mener det er kernen til mange psykiske 'nedture'!

Og at tale, tale, tale om tingene dengang, har da gjort mig sund, rask, glad og velfungerende

Men spændende debat!!!

Snakke, snakke, snakke, snakke.. - Det er ALTID godt..

SSL skriver:

Enig med Ellim, du er så overskudsagtig og SEJ

 

Tak søde 

Secrets skriver:

Tak skal du have! Jeg tror bare jeg indså alvoren i min situation, da jeg begyndte at læse hvad jeg måtte igennem med de piller. Jeg vidste jo, at det var min egen skyld jeg var fed, og på den måde også min egen skyld jeg var indelukket, ensom og deprimeret. Så det var op til mig at ændre min situation

Men sådan er det jo slet ikke for alle andre, og jeg føler med andre, som ikke har det lige så "nemt" (selvom det nu heller ikke var nemt som sådan)

Ja noglegange finder man ud af at det kun er en selv der kan gøre noget ved situationen (man kan få en masse hjælp til at indse det og hjælpe en på vej, men ja jeg tror også at man virkelig selv skal indse det..)

Men jeg syntes måske ikke altid at det er "fede" menneskers egen skyld at de er tykke, sådan kan man ikke altid stille det op.. Ved også godt at det ikke er det du skriver

Men sejt!!

Ellim skriver:

Snakke, snakke, snakke, snakke.. - Det er ALTID godt..

Ja, og dét har jeg altid benyttet mig af og synes selv er vejen frem!

Så jeg håber heller ikke at anti-dep nogensinde bliver en nødvendighed, men man kan jo aldrig sige aldrig, og er ikke dømmende overfor det! Det er bare ikke min 'løsning' som en start

Min læge foreslog at jeg skulle medicineres da jeg havde stress og en begyndende depression, men jeg sagde nej tak. Jeg går til psykolog og har det meget bedre nu. Jeg vil helst undgå medicin hvis jeg kan, og det kunne jeg heldigvis i det her tilfælde...

Mener at det er hver femte der på et tidspunkt i deres liv rammes af en depression og kvinder er overrepræsenteret.

Jeg har haft to vinterdepressioner, den ene gang fik jeg medicin. Egentlig ville jeg ikke tage det, men min mor har mange år arbejde ved distrikt-psykriatrien og hun sagde til mig: Hvis du havde sukkersyge fordi du manglede insulin, ville du så heller ikke tage det?. Jeg havde ikke tænkt på det som en mangelsygdom, men det er det for mig. Min læge fortalte mig at hver gang man havde en depression som ikke blev behandlet ordentlig blev hjernen skadet en lille smule, og efter flere ubehandlede depressioner risikerede man at blive kronisk deprimeret.

Hvis man sammenligner mennesker med kræft og med depressioner og deres evne til at passe deres arbejde, så er flere med depression uarbejdsdygtige end dem som har kræft  Det syntes jeg siger lidt om hvor invalideret man er.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Jeg har brugt antidepressiv to gange.. Og det har virket rigtig godt for mig.. Sidste gang gik jeg også til noget samtale, og det hjalp også rigtig meget..

Desværre ligger det i mine gener, at jeg mangler det hormon. Så min læge har sagt at hvis jeg får brug for det en gang til, kan det være at jeg er nød til at have det resten af livet.. Så nu må vi se, kan desværre mærke at jeg er inde i en dårlig periode.. Så lige nu kæmper jeg for at jeg ikke er nød til at komme på medicinen igen..

MarianneSonne skriver:

Mener at det er hver femte der på et tidspunkt i deres liv rammes af en depression og kvinder er overrepræsenteret.

Jeg har haft to vinterdepressioner, den ene gang fik jeg medicin. Egentlig ville jeg ikke tage det, men min mor har mange år arbejde ved distrikt-psykriatrien og hun sagde til mig: Hvis du havde sukkersyge fordi du manglede insulin, ville du så heller ikke tage det?. Jeg havde ikke tænkt på det som en mangelsygdom, men det er det for mig. Min læge fortalte mig at hver gang man havde en depression som ikke blev behandlet ordentlig blev hjernen skadet en lille smule, og efter flere ubehandlede depressioner risikerede man at blive kronisk deprimeret.

Hvis man sammenligner mennesker med kræft og med depressioner og deres evne til at passe deres arbejde, så er flere med depression uarbejdsdygtige end dem som har kræft  Det syntes jeg siger lidt om hvor invalideret man er.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Hold op det er godt nok vildt... Det der med diabetes og dep begge er en mangelsygdom - sådan ser jeg også på det, derfor medicinsk behandling kan være nødvendigt.. Meget spændende hvor forskelligt folk ser på det..

Jeg har aldrig selv haft behov for det. Jeg er selv ved at uddanne mig i et sundhedsfag (ergo) og har STOR respekt for serotonins påvirkning på kroppen.

Til gengæld har min mor været sygemeldt efter stress og fik serotonin/lykkepiller. Der fik jeg også at se, at det var nødvendigt for hende, for at komme ovenpå igen. Og at der findes en god og rolig udtrapning selvom hun tog dem i over et år!

Anne G skriver:

Jeg har brugt antidepressiv to gange.. Og det har virket rigtig godt for mig.. Sidste gang gik jeg også til noget samtale, og det hjalp også rigtig meget..

Desværre ligger det i mine gener, at jeg mangler det hormon. Så min læge har sagt at hvis jeg får brug for det en gang til, kan det være at jeg er nød til at have det resten af livet.. Så nu må vi se, kan desværre mærke at jeg er inde i en dårlig periode.. Så lige nu kæmper jeg for at jeg ikke er nød til at komme på medicinen igen..

Jeg har det præcis som dig.. Jeg mangler også bare det stof og kan ikke danne det selv, så skal nok også være på medicin resten af med mit liv.. Det har været lidt svært at accepterer - men det har jeg så gjort nu.