pre-teens, hold fast eller gi efter?

N&J skriver:

Jeg ville også holde fast, og forklare hende hvorfor det er vigtigt at hun rydder op, overholder aftaler, men også begynde at give hende muligheden for frihed under ansvar, altså det er hendes valg hvis hun skal være hjemme 10min før næste gang fordi hun kom for sent sidste gang, får frataget sin mobil i 1 dag, fordi hun ikke har gjort som hun skulle (konsekvendsen skal selvfølgelig oplyses inden) osv.. men vende dem om til at det ikke er dig der straffer hende, men hende der træffer et valg, og så ville jeg hvis hun så overholder aftalen/gør som hun skal, give hende mere frihed (i meget små potioner, så hun kan lære at adm. det), men så hun "får en belønning" når hun gør det som hun skal, i form at mere tillid til at hun selv må bestemme (indenfor rimelighedens grænser). bare det at hun så må være ti min længere ude.osv...

Mine forældre gjorde det med mig, at jeg fik faktisk lov til rigtig meget fordi jeg netop overholdte mine aftaler, min lillebror gjorde både og, så det var lidt frem og tilbage, min lillesøster overholdte aldrig sine aftaler med mine forældre (og var ikke en særlig nem tidlig teenager) så hun fik mange privilegier taget fra hende (dog gav de meget efter med hende, hvilket de selv indrømmer i dag - og det betød jo at hun bare blev ved) hun er dog blevet en meget sød og ansvarlige pige med årene..

 

Hov ville lige tilføje at det med værelset, hvis hun får lommepenge så må det jo være hendes eget ansvar hvis hun vil have penge, og så mht det at diskutere alle regler, det skal hun jo udfordre, så jeg syntes det er en god ting at man holder fast, men samtidig skal der også være plads til at man giver sig hvis det er en god nok argumentation hun kommer med - men så skal den fandme også være god!!!

hun får ikke lommepenge for at rydde op på værelset. det er et krav vi har til hende.

vi prøver med mild konsekvens, men hjælper det ikke, så bliver det lidt mere hårdt.

idag havde hun igen glemt vores aftale. så jeg fjernede det tøj hun skulle rydde op, og så skulle hun støvsuge køkkenet for at få det igen. det passede hende fint, og vi fik snakket det igennem.

Albertesmor skriver:

Uha står der selv bare med en dreng, min holdning er at man skal overvejse sit svar og konsekvens, og så iøvrigt holde fast i et nej når det er sagt, men også indrømme overfor dem hvis man har taget fejl og forklare at det er for at hjælpe ikke genere .

Så synes jeg at 30 minutter på sengekanten hver aften er guld værd, hold da fast man får mange gode ting af vide

hun kommer senere i seng end de andre, så derfor har vi god tid til at snakke dagen igennem. hun har også meget alene tid sammen med mig, for der er ting man kun kan snakke med sin mor om

Kloster skriver:

Jeg ville vælge mine kampe...

Jeg har jo drenge og ved at det ikke er ens, men Rasmus på 13 år har et STORT kaos inde på hans værelse. Og.............. Det er vel hans værelse. Jeg ville nu bruge mere tid på, at holde godt fast i at overholde aftaler i stedet for at bruge energi på at få ham/hende til at rydde op..

Har din datter ikke ryddet op før i tiden? Går jeg ud fra hun har  Jamen så har hun jo lært det og pga hun  ikke gør det nu, er vel fordi hun ikke gider det. Hendes hovede ligner jo værelset... Fyldt af rod, tanker, følelser og ting hun slet ikke kan overskue.

Jeg ville sige til hende, at hun da skulle se at få rydder det op. Ser jo skrækkeligt ud. Og gider hun ikke, ja så lad det da ligge. Men hold fast i at alle glas, tallerkner, mad osv skal ud! Og når hun ikke har flere bukser, der er rene, kan hun jo samle dem op, hun har gået oven i, i de sidste 3 uger. Klamt - men selvbestemmende på deres nivea.

Jeg finder det meget mere vigtigt at ruste mit barn til den store vide verden med fornuft, end jeg gider skændes om et rodet værelse. Giv ansvar på hendes niveau.

Ved ikke om du kan bruge det til noget, men det virker stadig godt herhjemme

hun har aldrig kunne holde orden på sit værelse (det må være arveligt, jeg var nok 25 inden jeg lærte det)

men netop fordi jeg aldrig selv fik det lært som barn, er det utroligt vigtigt at mine børn lære det.

Mumto3 skriver:

lærer hende at rydde op på sit værelse??? Øh, hvis hun i en alder af 12 år ikke har lært at rydde op, så tænker jeg at det virkelig er sidste udkald!

Så må I SAMMEN rydde op på værelse, det nytter ikke noget bare at sige til hende at nu er hun så stor at hun burde kunne rydde op. hvis hun ikke kan, ja, så må du lærer hende det, som du selv foreslå.

Mht til konsekvens...hmmm...der er jeg meget ambivalent, for jeg går BESTEMT ind for konsekvens....-og så alligvel ikke. For konsekvenser kan nemt ende med at blive trudsler: Hvis du ikke gør som jeg siger, så straffer jeg dig med xx.  Pointen er jo netop at vi gerne vil have at vores børn overholder f.eks. aftaler fordi vi netop har AFTALT det, og ikke fordi de er bange for en straf. For så snart staffen, eller trudslen om straf er væk, ja så går de bare tilbage til den gamle adfærd igen. Derfor handler det om at lære sin børn af overholde aftaler fordi de kan se pointen i at overholde aftaler. Fordi de oplever at det er dejligt at man kan stole på hinanden. At børnene fra de var små har oplevet, at når mor sagde: Jeg henter dig kl 4 i børnehave / SFO så kom mor også kl 4, og  ellers ringede hun og bad en af de voksne om at give besked om at man var forsinkede. Har man gjort det, ja, så har børnene lært (ved eksemplets magt) at overholde aftaler og de har erfaret at det er rart at kunne stole på mor (hinadnen).

Omvendt hvis man ikke altid selv har overholdt aftaler og tænkt, at det gør nok ikke lige noget at jeg henter 10 min senere, så synes jeg faktik ikke man kan tillade sig at forlange af sine egne børn at de skal være hjemme til tiden. -og så skal man lige huske på at 10 min for et lille barn kan føles som 1 time, og derfor kommer børnene nemt en 1 time for sent hjem, for i deres verdens billede, er det præcis det de har oplevet mor gøre.

Vi er og bliver rollemodeller, og vi må hele tiden kigge indad når vi ikke bryder os om noget vi ser i vores børn!

(siger moren der bestemt ikke er perfekt!!! og som ofte lige skal chekke mail eller skrive en sms færdig, og som ved at når jeg får teenagere i huset, så vil have en flok der liiige skal skrive deres besked færdig før de høre efter hvad mor siger!)

vi har flere gange ryddet hele hendes værelse grundigt op. sorteret alt, og gjort det hele grundigt rent. men 2 uger efter ser det ud på samme måde.

derfor har vi nu valgt at prøve at gribe det lidt anderledes an. hun nyder jo når der er rent omkring hende. så tror det er hjælp til at få rutinen på plads.

SussieThyssen skriver:

Åhh..de er guddommelige og uudholdelige, uundværlige og elskelige i den alder.
Det er alderen hvor der virkeligt skal trækkes grænser, men hvor der også skal gives slip.
Det er et marreridt og man svæver nær et nervesammenbrud gang på gang.
De kan få en til at gå op i limningen af raseri, de sparker til ens autoritet, de skubber til reglerne og de er ikke rigtigt kloge, men Gud hvor er de dejlige

Den nyeste forskning viser, at preteens og teens rent psykologisk og fysisk intet har med andre aldersgrupper at gøre.
De er dopet af endorfiner og hormoner, og det er nødvendigt at de er det, ellers ville deres hjerne og krop bryde sammen pga alle de kemiske ændringer der sker i den voldsomme udvikling.

Jeg elsker tegneserien "Zitz", om kernefamilien med sønnen Filip, og tegneren af den serie rammer præcis, hvordan teens netop er, ikke kun drenge, men også piger.
Jeg så en af strips'ne forleden, der fik mig i den grad til at sige "Bingo - lige i øjet!"
Filip kommer vadende forbi sin mor, der netop er kommet ind stuen, og som ligner noget der er løgn. Hans mor siger: "Filip, hvordan kan du efterlade stuen i sådan et rod? Det hele flyder, gamle tallerkener, glas, kopper og rod. Når nu du går gennem stuen, så tag dog noget af det med ud i køkkenet!"
Filip ser undrene på sin mor og sir:
"Har jeg været i stuen??"
Og det er netop sådan teens er, de kan ikke huske en bønne, for de er totalt lammede i den øverste etage.
Den før så fornuftige og logiske pige/dreng er fuldstændigt forsvundet og ind kan altså træde dette besynderlige væsen, der er en total alien.

Man fat mod, det forsvinder igen, som regel når de er en 17-18 år, begynder normaliteten atter at dukke op. Nogle lidt før andre lidt senere.
Men alle, der har passeret den alder, og som husker tilbage, mindes, at det er en "knald i låget"-alder, hvor man gør alle de tåbelige ting, hvis man altså ikke har "glemt" det

Som forældre er der kun en ting at gøre...stå fast og stå imod.
Det handler om at give dem frihed under ansvar og tale-tale-tale.
Forbud nytter ikke noget som sådan. Forbud virker som en rød klud, men sameksistens regler virker, hvis man tilbagevendende genopfrisker meningen med dem, og så få som muligt.
I mine år som plejemor og mor til teens, samt som lærer for overbygningselever, har jeg haft ganske enkle, men få regler.
Jeg har ekstremt sjældent sagt nej, men når jeg har, så har det været med begrundelsen: "Jeg er ikke bange for hvad du skal gøre, men jeg er bange for hvad verden skal gøre mod dig, fordi du ikke ved nok!"
Jeg har holdt dem i hånden hele vejen og ikke ladet dem opsøge farlige situationer.
Skidt med rodet på værelset, lad dem rode og selv rydde op. Det er deres domæne.
Det siger noget om, hvor rodet, der er i deres indre, men lær dem, at uden for deres domæne gælder fællesreglerne og der roder de ikke.

Lær dem, at overholde aftaler og stå fast på dem I laver.
Forklar dem, at du overholder de aftaler du indgår og du forventer at de gør det samme.
Byg på "fairness", det er noget de kan forholde sig til.
Stearrest er ikke noget vi nogen sinde har brugt i vores hus, men en skideballe er blevet uddelt, hvis det har været nødvendigt, men igen med begrundelsen at fællesreglerne er blevet brudt.
Tal ALTID pænt til din teen. Hvis du taler pænt, kan du netop i fællesreglerne fastholde, at der skal tales pænt til dig.
Tal med dit barn og tænk for det. Lyt til deres argumenter og giv dig tid til at vurdere, om der er en logisk forklaring på deres måde at handle på. Deres logik er anderledes end vores, de handler med hjertet og lever i nuet.

Kommer din teen som 15 årig og vil i byen og til fest, så tillad det kun hvis du mener, du kan stole på din teen.
Tjek "ungen" uden de føler sig tjekket. Sig at hvis han/hun skal overnatte hos veninden, jamen så skal du lige aftale med venindens/vennens forældre, fordi at....
På den måde undgår du/I snyderier og at de render rundt på gader og veje, og begår tåbeligheder.
Hent og bring det unge menneske, lad dem altid forstå, at om du så skal om på den anden side af jorden for at redde dem, så kommer du. Lad dem vide at mor er her.
Lad dem bruge dig som undskyldning, når der er noget kammeraterne vil presse dem til. Der er ikke noget bedre end med god samvittighed at kunne sige: "Er du tosset, min mor slår mig ihjel, hvis jeg gør det!"

Og tal med dit barn.
Brug lange aftentimer på hyggesamtaler, hvor I sidder i sofaen og snakker. Snakker om livet, om synspunkter om hvad det unge menneske mener om stort og småt. Hjælp dem til at fokusere deres drømme og tanker. Og fyld dem med de gode idealer. Nå ind til dem, ved at fortælle om din egne teenår, men også om alle de små og større grunde til hvorfor der er brug for de fællesregler, der er. Fortæl dem om stoffer, om sex, om alkohol og om alle farene i livet.
Så tal og lyt. Igennem disse samtaler, bygger I bro over forskellighederne og kan række hinanden hånden, så I sammen overlever de forbistrede, men også vidunderlige teenår.

Kærligst
Sussie

er vild med lige præcis den del af dit svar. den giver utroligt meget mening (og så er det lidt sjovt)

nutche skriver:

vi har flere gange ryddet hele hendes værelse grundigt op. sorteret alt, og gjort det hele grundigt rent. men 2 uger efter ser det ud på samme måde.

derfor har vi nu valgt at prøve at gribe det lidt anderledes an. hun nyder jo når der er rent omkring hende. så tror det er hjælp til at få rutinen på plads.

Hejsa, Først vil jeg sige, at jeg blev helt ked af mit eget indlæg, for jeg lyder jo nærmest sådan helt 'frelst', og det er jeg altså ikke!

Det med rutinen tror jeg er en meget vigtig pointe. Herhjemme får ingen af børnene lov til at gå iseng før værelset er ryddet helt i bund. Selvom meget kan blive taget frem på en dag, så er det stadig til at have med at gøre, når det kun er én dags roderi der skal på plads, og ikke flere dages gammelt roderri.

Ellers synes jeg iøvrigt at Sussies indlæg var rigtig godt. Vi mener stort set det samme, hun fik det bare formuleret meget pænere end mig. Så du får lige en undskyldning herfra!

Mumto3 skriver:

Hejsa, Først vil jeg sige, at jeg blev helt ked af mit eget indlæg, for jeg lyder jo nærmest sådan helt 'frelst', og det er jeg altså ikke!

Det med rutinen tror jeg er en meget vigtig pointe. Herhjemme får ingen af børnene lov til at gå iseng før værelset er ryddet helt i bund. Selvom meget kan blive taget frem på en dag, så er det stadig til at have med at gøre, når det kun er én dags roderi der skal på plads, og ikke flere dages gammelt roderri.

Ellers synes jeg iøvrigt at Sussies indlæg var rigtig godt. Vi mener stort set det samme, hun fik det bare formuleret meget pænere end mig. Så du får lige en undskyldning herfra!

jamen den prøvede vi også på et tidspunkt....men måske er vi ikke helt konsekvente nok.

vi er så begyndt at sætte regler som vi er sikre på vi har overskud til at følge til dørs (hvis du forstår) for man må sige at regler ikke er til meget nytte hvis ingen sikre at det bliver overholdt.

helt okay at du fik formuleret dig forkert.... ord er en spøjs ting som nemt kan forståes/misforståes.

nutche skriver:

jamen den prøvede vi også på et tidspunkt....men måske er vi ikke helt konsekvente nok.

vi er så begyndt at sætte regler som vi er sikre på vi har overskud til at følge til dørs (hvis du forstår) for man må sige at regler ikke er til meget nytte hvis ingen sikre at det bliver overholdt.

helt okay at du fik formuleret dig forkert.... ord er en spøjs ting som nemt kan forståes/misforståes.

Vi er super konsekvente. Jeg har lyst til at sige det kun er juleaften de får lov til at sove med rod på værelset, men også den aften er der faktisk ryddet op, fordi alle deres nye legesager ligger og roder på gulvet inde i stuen

Hvis vi kommer sent i seng, f.eks. har været ude  og kommer sent hjem, og ungerne er trætte osv. Så hjælper vi voskne (læs: vi rydder op mens børnene sidder med et eller andet i hånden og ikke rigtig kommer videre i oprydningen), og på almindelige dage så er det børnene selv der rydder op. Nogle gange hjælpes alle børnene, nogle gange er der en der gerne vil rydde op selv, og stolt vise et flot værelse frem (de har fællesværelse).

-men så er der andre punkter hvor vi ikke er så konsekvente. (f.eks. med sprogbrug....)

Mumto3 skriver:

Vi er super konsekvente. Jeg har lyst til at sige det kun er juleaften de får lov til at sove med rod på værelset, men også den aften er der faktisk ryddet op, fordi alle deres nye legesager ligger og roder på gulvet inde i stuen

Hvis vi kommer sent i seng, f.eks. har været ude  og kommer sent hjem, og ungerne er trætte osv. Så hjælper vi voskne (læs: vi rydder op mens børnene sidder med et eller andet i hånden og ikke rigtig kommer videre i oprydningen), og på almindelige dage så er det børnene selv der rydder op. Nogle gange hjælpes alle børnene, nogle gange er der en der gerne vil rydde op selv, og stolt vise et flot værelse frem (de har fællesværelse).

-men så er der andre punkter hvor vi ikke er så konsekvente. (f.eks. med sprogbrug....)

 

ohh... se der er en af de ting hvor vi er super konsekvente.... mine børn må ikke bande eller kalde hinanden grimme ting. de skal sige be om og tak for mad ved bordet, og vi vil hverken høre bøvser eller prutter fra dem.

men man har jo sine stærke og svage sider

nutche skriver:

er vild med lige præcis den del af dit svar. den giver utroligt meget mening (og så er det lidt sjovt)

Hehe..netop