Farens deltagelse i selve fødslen, før og under?

Turtles skriver:

Min kæreste kan blive dårlig bare han kommer ind på et hostpital, eller lign.
Så vi aftalte at min mor skulle være med, hvis han havde brug for en pause og frisk luft, kunne min mor overtage for ham.
Men da det kom til den store dag, blev han ved min side fra start til slut, og han så det hele uden nogen problemer.
Som han selv siger så køre det hele rundt i en, man skal til at være forældre, andrenalinen osv. så han "glemte" helt at blive dårlig

Håber det samme sker for jer.

Ja, det ville da være dejligt, og ja - de gennemgår helt sikkert også en proces som gør, at de vil opleve det, og strammer an og kigger på

Rockertand skriver:

Start med at blive gravid

Både du og manden vil gennemgå en proces i de 8-9 mdr. det tager at nå til fødslen, der vil ske mange ting, og I vil ændre holdninger til både det ene og det andet, det er helt naturligt.

Jeg havde aldrig troet eller forventet, at min mand ville stå ved min side under mine fødsler, men det gjorde han, og han gjorde alt rigtigt og var en fantastisk støtte (her taler vi om en mand, der ikke kan tåle at se blod eller nåle eller andet i den boldgade) - men når man er i situationen, så er focus så mange andre steder, og det skal man prøve, før man tror det.

Jeg vil råde jer til at stole på, at I nok skal klare det - og han er altså ikke den første mand, der er gået i gulvet, hvis det skulle ske.

Lige præcis - giv det 8-9 måneder og lidt fødselsforberedelse! Og hvis han ikke er til blod, så lad ham blive i hovedenden. Langt den største del af en fødsel er den hvor man bare ligger og vrider sig - ingen blod, bare smerte, og har han både sin mor med og din mor, så skal han nok klare det!!!

Besides - jeg tror ikke du skal forvente at blive et helt andet menneske - du er stadig DIG inde i hovedet  Og når veerne bider så er det næsten ligemeget hvem der holder dig i hånden, for det er smerterne man koncentrerer sig om. 

Min mand ville SLET ikke med til at starte med fordi han mente han SLET ikke kunne klare det!!!
Meeeen han var med fra start til slut og han synes det var Så Skønt at være med, og jo det var svært for ham at se mig ha så mange smerter, men så hjalp han mig igennem dem på bedste vis. Og ja nu har han været med til begge vpres børns fødsler og siger det er det største han har prøvet.

Rosa skriver:

Lige præcis - giv det 8-9 måneder og lidt fødselsforberedelse! Og hvis han ikke er til blod, så lad ham blive i hovedenden. Langt den største del af en fødsel er den hvor man bare ligger og vrider sig - ingen blod, bare smerte, og har han både sin mor med og din mor, så skal han nok klare det!!!

Besides - jeg tror ikke du skal forvente at blive et helt andet menneske - du er stadig DIG inde i hovedet  Og når veerne bider så er det næsten ligemeget hvem der holder dig i hånden, for det er smerterne man koncentrerer sig om. 

Nej, jeg håber da ikke jeg bliver et monster i 9 måneder, og hammer uretfærdig Men oftes hører man jo bare om at kvinden føder mens manden står ved siden og hepper og holder hånd - og det tror jeg nu ikke min vil holde til.. Jeg har meget slemme mens smerter, og han farer forvirret rundt når jeg skriger efter panodiler, også forestiller jeg mig de smerter, bare 100 gange værre, så frygter jeg for hans sind  hihi..

Men jeg har også dén opfattelse, som du skriver - at når man føder, ænser man ikke hvem der er omkring én.. Som min veninde så flot sagde "Jeg havde ikke ænset hvis selveste Dronning Magrethe stod ved siden af"  

sarahb skriver:

Min mand ville SLET ikke med til at starte med fordi han mente han SLET ikke kunne klare det!!!
Meeeen han var med fra start til slut og han synes det var Så Skønt at være med, og jo det var svært for ham at se mig ha så mange smerter, men så hjalp han mig igennem dem på bedste vis. Og ja nu har han været med til begge vpres børns fødsler og siger det er det største han har prøvet.

Det er sgu da sødt, når mændende mander sig op og står der Men jeg forventer det ikke af min

Men jeg har været så nervøs for at man langsomt forventer det under graviditeten, fordi man hører kun om at manden står ved ens side.. Har ikke hørt om de mænd der ikke kan klarer det  

SSL skriver:

Det er sgu da sødt, når mændende mander sig op og står der Men jeg forventer det ikke af min

Men jeg har været så nervøs for at man langsomt forventer det under graviditeten, fordi man hører kun om at manden står ved ens side.. Har ikke hørt om de mænd der ikke kan klarer det  

Ork jo, vi har alle hørt om de der mænd, der var nødt til at gå udenfor og trække frisk luft eller liiiige skulle have en stol at sidde på eller have hovedet mellem benene.......det ER en stor oplevelse, men igen er man så fokuseret på situationen, at det for de flestes vedkommende går helt fint - også selvom de har svært ved at håndtere  (andres) smerter i andre sammenhænge - det kan slet ikke sammenlignes med fødselssituationen.

SSL skriver:

Selvom jeg ikke er gravid, endnu - taler vi om det, fordi det er en så stor del af dét at få en baby.. Det har netop været vigtigt, at vi har talt om det, inden hele processen - og vi har også begge forståelsen af at man netop går igennem mange mange processer når man ER gravid og tingene ændre sig.. Men det er rart at hører andres erfaringer, muligheder, osv Eller, at min kæreste ikke vil være den første mand, der ligger dejset om på gulvet

Han kan forestille sig, at han heller ikke har lyst til at klippe navlgestrengen, men én af mine veninder synes det var meget forkert af ham, og derfor blev jeg da lidt ked af, at hun ikke tænkte over, at han skal være far bagefter.. Så det er jo rart at hører, at andre mænd, er som min 

 

Min kæreste var heller ikke meget for det med fødsel. Bare det at snakke om det synes han var lidt klamt kunne jeg se på ham.

Vi er ikke nået til det endnu, men har det dog inden for overskuelig fremtid - max 2 mdr.

Jeg belv ked af, at han ikke ville klippe navlesnor men kommenterede det ikke, for han skal ikke føle sig forkert. Vi tog sammen til sygehusets fødselsforberedelse, og vi lærte ikke som sådan noget vi IKKE viddste - men vi fik åbnet op for, hvordan vi hjælper hinanden til at gøre den fødsel så god en oplevelse som muligt for os begge.

Vi så nemlig en film, med en kvinde der føder. Den startede helt fra hun fik veer og sluttede med de tog hjem fra sygehuset. Vi brugte man timer de efterfølgende dage på at sige "det vil jeg også gerne" eller "sådan tror jeg ikke jeg vil bryde mig om.." Så jeg holder med Sussie - sæt Jer og se Zafirs fødsel, eller en fødselsfillm generelt, for den kan være et super godt springbræt for nogle gode snakke.

Og lad være med at fortvivl nu - når din mand/kæreste har set din mave vokse i 9 mdr., har set og mærket sin baby sparke og hørt dets hjertelyd; så skal hans deltagelse til fødslen nok komme helt af sig selv. Det er muligt den ikke er som alle andres, deltagelsen altså, men hvis bare I 2 er tilfredse med den, så er alt jo fint?!

AnneBJ skriver:

Min kæreste var heller ikke meget for det med fødsel. Bare det at snakke om det synes han var lidt klamt kunne jeg se på ham.

Vi er ikke nået til det endnu, men har det dog inden for overskuelig fremtid - max 2 mdr.

Jeg belv ked af, at han ikke ville klippe navlesnor men kommenterede det ikke, for han skal ikke føle sig forkert. Vi tog sammen til sygehusets fødselsforberedelse, og vi lærte ikke som sådan noget vi IKKE viddste - men vi fik åbnet op for, hvordan vi hjælper hinanden til at gøre den fødsel så god en oplevelse som muligt for os begge.

Vi så nemlig en film, med en kvinde der føder. Den startede helt fra hun fik veer og sluttede med de tog hjem fra sygehuset. Vi brugte man timer de efterfølgende dage på at sige "det vil jeg også gerne" eller "sådan tror jeg ikke jeg vil bryde mig om.." Så jeg holder med Sussie - sæt Jer og se Zafirs fødsel, eller en fødselsfillm generelt, for den kan være et super godt springbræt for nogle gode snakke.

Og lad være med at fortvivl nu - når din mand/kæreste har set din mave vokse i 9 mdr., har set og mærket sin baby sparke og hørt dets hjertelyd; så skal hans deltagelse til fødslen nok komme helt af sig selv. Det er muligt den ikke er som alle andres, deltagelsen altså, men hvis bare I 2 er tilfredse med den, så er alt jo fint?!

Ja, og han må jo som sagt gøre præcis dét han føler for, under fødslen, og ikke hvad jeg ønsker.. Det har jeg mødrene til  

Men ja, der sker selvf. en hel del under selve graviditete, og så må vi se det an når tiden nærmer os.. Det er jo bare dejligt at hører jer, dele jeres erfaring herinde.. Fordi jeg netop er lidt igegad med hvor meget eller lidt han ser, men at han kan være far efterflg., og ikke ende med en fødselsdep.

Rockertand skriver:

Ork jo, vi har alle hørt om de der mænd, der var nødt til at gå udenfor og trække frisk luft eller liiiige skulle have en stol at sidde på eller have hovedet mellem benene.......det ER en stor oplevelse, men igen er man så fokuseret på situationen, at det for de flestes vedkommende går helt fint - også selvom de har svært ved at håndtere  (andres) smerter i andre sammenhænge - det kan slet ikke sammenlignes med fødselssituationen.

Nej, det er jo helt unikt dét der sker, både i mor og far, når man skal have sådan en lille dejlig bebse

Min fødsel kom lidt bag på os fordi jeg fødte 7 uger for tidligt, så vi havde faktisk ikke nået at snakke om hvilken rolle han skulle have når dagen kom.

Men hvis jeg havde nogle bekymringer, blev de i den grad gjort til skamme da fødslen gik i gang. Min mand var en kæmpe støtte og jeg ved seriøst ikke hvordan jeg sku ha klaret det uden ham.

Han stod ved min venstre side under hele forløbet og knugede min hånd under hver eneste ve, og da jeg fik presseveer blev han ved med at sige i mit øre "Kom så skat, du er så sej, nu kommer vores drenge snart". Det var en helt igennem fantastisk oplevelse som jeg aldrig glemmer. Håber jeg får lov til at føde igen engang.

Da det hele var overstået og de kørte væk med drengene kiggede jeg på min mand, og tårerne trillede bare ned af kinderne på ham. Det var så stort!

Da vi senere på natten lå og holdt hinanden i hånden og snakkede om fødslen, sagde han at han på et tidspunkt overvejede at tage et sug af iltmasken fordi han følte sig lidt svimmel. Men så tænkte han at han for evigt ville blive husket som faren der tog iltmasken fra sin kone fordi han lige blev lidt "svimset"