Farens deltagelse i selve fødslen, før og under?

Hej piger

Min kæreste og jeg prøver at blive gravide, og vi har rigtig mange samtaler om graviditeten, fødsel, barsel, det første år, osv osv! Det er jo dejligt at snakke sammen om tingene

Men men, min kæreste er altså en meget sart mand, mht. sprøjter, blod, opkast, smerter på mig, og jeg kan blive ved, bare under min menstruation (som jeg lider meget af), synes han det er svært at være der, og hvad han skal gøre for mig..

Jeg har lagt vægt på, og fortalt at jeg ønsker at have min svigermor, min egen mor og ham med.. Altså, jeg synes det er okay, at han bare sidder i rummet, han behøver altså ikke at stå ved mig og holde hånd eller ligge kolde klude på mit ansigt, hvis det er psykisk hårdt for ham! Men men men, jeg er jo selvf. bange for om et hormon monster i fødsel, vil mene dét - som jeg mener nu, som almindelig ikke-gravid og ikke-monster typen  

Så jeg ønsker meget gerne, at hører om nogle af jeres erfaringer? Har jeres mænder været sarte inden/under graviditet men alligevel fundet en måde at håndtere det på under fødslen? Eller, har I haft en aftale fra start om hans rolle i fødslen? Kan alle mænd klarer en fødsel eller er nogle mænd bare på sidelinien?

Jeg er bare så bange for, at ende med at ligge og skrige på ham, og forlange hans hånd og deltagelse, men at det kan være super hårdt for ham psykisk! Dét ønsker jeg jo ikke..

Håber I forstår og kan svare på mit ellers lidt rodede og forvirrende indlæg, hvis ikke - så spørg gerne

Start med at blive gravid

Både du og manden vil gennemgå en proces i de 8-9 mdr. det tager at nå til fødslen, der vil ske mange ting, og I vil ændre holdninger til både det ene og det andet, det er helt naturligt.

Jeg havde aldrig troet eller forventet, at min mand ville stå ved min side under mine fødsler, men det gjorde han, og han gjorde alt rigtigt og var en fantastisk støtte (her taler vi om en mand, der ikke kan tåle at se blod eller nåle eller andet i den boldgade) - men når man er i situationen, så er focus så mange andre steder, og det skal man prøve, før man tror det.

Jeg vil råde jer til at stole på, at I nok skal klare det - og han er altså ikke den første mand, der er gået i gulvet, hvis det skulle ske.

Min mand har svært ved tre ting hospitaler, nåle og blod... tre ting man ikke rigtig kan undgå ved en fødsel, så herhjemme var aftelen at en veninde skulle med til fødslen og en af hans kammerater skulle stå på gangen så kunne han gå ud og få støtte og samle kræfter når han havde brug for det og jeg skulle ikke være alene.... Jeg håbede selvfølgelig at han ville kunne klare det og være der til fødslen af lillemanden...

Det endte så med at det gik så stærkt at veninden ikke nåede frem, og manden synes jo ikke jeg skulle være alene så han var der hele tiden (2 timer) han klarede det rigtig godt og er glad for at han var med. han stod ved mit hovede og holdt hånd og det er jeg rigtig glad for...

 

Det var et godt råd du fik der! Start med at blive gravid.

Min mand er også meget sart, og vi valgte en  hjemmefødsel, får så slipper man for alt med hospital og nåle og instrumenter og alt det der gøjl! Mange tror at en fødsel har noget med en masse blod at gøre, men det har det altså slet ikke!

Derudover vil jeg også anbefale at gå til fælles fødselsforberedelse. Det gjorde vi og der fik mændene en masse teknikker til hvordan de kan hjæpe kvinden under fødslen. Nogle af tingene prøvede vi af til fødselsforberelsen, og det var ret sjovt at se, at det der virkede rigtig godt for nogen, slet ikke virkede for andre. (f.eks. fandt vi ud af, at jeg kunne slet ikke have det hvis han så mig ind i øjnene. Men tilgengæld var det super godt for mig hvis han trommede rytmen til gipsvejrtrækningen på min skulder. Andre har det sikkert helt anderledels!)

 

Mumto3 skriver:

Det var et godt råd du fik der! Start med at blive gravid.

Min mand er også meget sart, og vi valgte en  hjemmefødsel, får så slipper man for alt med hospital og nåle og instrumenter og alt det der gøjl! Mange tror at en fødsel har noget med en masse blod at gøre, men det har det altså slet ikke!

Derudover vil jeg også anbefale at gå til fælles fødselsforberedelse. Det gjorde vi og der fik mændene en masse teknikker til hvordan de kan hjæpe kvinden under fødslen. Nogle af tingene prøvede vi af til fødselsforberelsen, og det var ret sjovt at se, at det der virkede rigtig godt for nogen, slet ikke virkede for andre. (f.eks. fandt vi ud af, at jeg kunne slet ikke have det hvis han så mig ind i øjnene. Men tilgengæld var det super godt for mig hvis han trommede rytmen til gipsvejrtrækningen på min skulder. Andre har det sikkert helt anderledels!)

 

Netop..læs, se, lyt og...tal sammen.
og så vil jeg da anbefale at I sammen kigger på Zafirs hjemmefødsel ehrinde.
Den er megasmuk og helt igennem fantastisk.
Det skulle gerne aflive noget af skrækken.
Kærligst
Sussie

Min kæreste kan blive dårlig bare han kommer ind på et hostpital, eller lign.
Så vi aftalte at min mor skulle være med, hvis han havde brug for en pause og frisk luft, kunne min mor overtage for ham.
Men da det kom til den store dag, blev han ved min side fra start til slut, og han så det hele uden nogen problemer.
Som han selv siger så køre det hele rundt i en, man skal til at være forældre, andrenalinen osv. så han "glemte" helt at blive dårlig

Håber det samme sker for jer.

SSL skriver:

Hej piger

Min kæreste og jeg prøver at blive gravide, og vi har rigtig mange samtaler om graviditeten, fødsel, barsel, det første år, osv osv! Det er jo dejligt at snakke sammen om tingene

Men men, min kæreste er altså en meget sart mand, mht. sprøjter, blod, opkast, smerter på mig, og jeg kan blive ved, bare under min menstruation (som jeg lider meget af), synes han det er svært at være der, og hvad han skal gøre for mig..

Jeg har lagt vægt på, og fortalt at jeg ønsker at have min svigermor, min egen mor og ham med.. Altså, jeg synes det er okay, at han bare sidder i rummet, han behøver altså ikke at stå ved mig og holde hånd eller ligge kolde klude på mit ansigt, hvis det er psykisk hårdt for ham! Men men men, jeg er jo selvf. bange for om et hormon monster i fødsel, vil mene dét - som jeg mener nu, som almindelig ikke-gravid og ikke-monster typen  

Så jeg ønsker meget gerne, at hører om nogle af jeres erfaringer? Har jeres mænder været sarte inden/under graviditet men alligevel fundet en måde at håndtere det på under fødslen? Eller, har I haft en aftale fra start om hans rolle i fødslen? Kan alle mænd klarer en fødsel eller er nogle mænd bare på sidelinien?

Jeg er bare så bange for, at ende med at ligge og skrige på ham, og forlange hans hånd og deltagelse, men at det kan være super hårdt for ham psykisk! Dét ønsker jeg jo ikke..

Håber I forstår og kan svare på mit ellers lidt rodede og forvirrende indlæg, hvis ikke - så spørg gerne

Lauras far er heller ikke meget for blod mm., så han stod ved hovedgærdet og holdte min hånd under hele forløbet og fik slet ikke set noget blod 

Det kan anbefales, for så har du har også helt tæt på

Selvom jeg ikke er gravid, endnu - taler vi om det, fordi det er en så stor del af dét at få en baby.. Det har netop været vigtigt, at vi har talt om det, inden hele processen - og vi har også begge forståelsen af at man netop går igennem mange mange processer når man ER gravid og tingene ændre sig.. Men det er rart at hører andres erfaringer, muligheder, osv Eller, at min kæreste ikke vil være den første mand, der ligger dejset om på gulvet

Han kan forestille sig, at han heller ikke har lyst til at klippe navlgestrengen, men én af mine veninder synes det var meget forkert af ham, og derfor blev jeg da lidt ked af, at hun ikke tænkte over, at han skal være far bagefter.. Så det er jo rart at hører, at andre mænd, er som min 

 

Baagøe skriver:

Lauras far er heller ikke meget for blod mm., så han stod ved hovedgærdet og holdte min hånd under hele forløbet og fik slet ikke set noget blod 

Det kan anbefales, for så har du har også helt tæt på

Dét har vi også talt om, at han skal gøre, hvis han føler for det.. Jeg har ikke så mange forestillinger om hvor og hvad han skal gøre.. Det er nu også derfor at det er planlagt allerede nu at min mor og svigermor skal med, de er så rolige og dejlige de to, og så har de jo selv gjort det et par gange  

Men jeg tror da, at det er mest dér han vil være, oppe ved mit hoved, og IKKE se dét der foregår dernede

Min kæreste var bare så god under begge fødsler, især den første som vae ret hård.

Han sagde hele tiden det nok skulle gå, og reak vejret dybt sammen med mig, ja han var der hele vejen igennem!