Anonym skriver:
Denne tråd er ikke oprettet for at stemple nogen overhoved, jeg har bare brug for nogen svar og råd!
Sagen er den at jeg har på fornemmelsen at min lille baby på nu 1 år, er røget ned af puslepladsen mens han er blevet passet ude - men at der intet om det er blevet sagt til os som forældre!
Han har altid elsket at blive puslet, han har leget og snakket med de dyr og uroer der har været ved vores pusleplads. Der har aldrig været nogen problemer.
Men lige pludselig er det ændret han har virket urolig ved at blive sat på puslepladsen, men det vilde sker fra når jeg lægger ham ned, han skriger i vilden sky, og drejer og vrider sig så det simpelthen er umuligt at skifte ham, eller give ham tøj på. Mange gange har vi måttet være to om det. Det er som om han er en helt anden dreng.
Og det er så nu jeg har brug for råd fra andre der har børn som er røget af puslepladsen, Hvordan har jeres børn reageret efterfølgende? Og hvor lang tid gik der før de opførte sig "normalt" igen??
Jeg har virkelig brug for ro i sindet til at vide at det går over igen, for jeg føler sgu at jeg mishandler mit barn og er verdens dårligste mor når jeg lægger ham på puslepladsen!!
DET ER MULIGT AT SVARE ANONYMT!
Altså...jeg kan kun sige hvad jeg har konstateret både hos mine egne og andres børn.
Der kommer et tidspunkt netop omkring 1 årsalderen, hvor de ikke mere vil lægges ned på puslepladsen og skiftes som en anden baby.
Dit barn er nemlig ingen baby mere, han er en lille dreng, et barn.
I hans univers er det at tage hans vilje og selvstændighed fra ham, at lægge ham på ryggen og pusle ham som en anden baby, og det vil han ikke være, for du fratager ham hans ret til at stræbe efter at være en stor dreng...du umyndiggør ham.
Selvfølgelig gør du ikke det 
Men i hans univers gør du.
Derfor er det nok på tide, at du ændrer måden og stedet, måske i en periode ganske enkelt klarer det inde på jeres seng eller ude på gulvet i badeværelset, men et helt andet sted og blot med et håndklæde under ham.
Mange småbørn har det super med at komme ned i tæt kontakt med gulvet, for så føler de netop, at de selv har en del at skulle have sagt og har kontrol over tingene.
Jeg tror ikke, han har været tabt overhovedet...det der er bare så typisk..især for små drenge.
SÅ respektér at han er en stor dreng nu, så hjælper det også snart med oprøret, for det er nemlig et oprør han er ude i.

Kærligst
Sussie