Uha ja det er en rigtig kedelig følelse at få for man ved jo godt det ikke er godt og alligevel bliver man helt vildt frustreret. Havde selv en SA sidste år og derefter skete der ingenting. Kroppen var bare i fuldstændig ubalance og pludselig kom alle mulige og sagde de var gravide eller kendte nogen der var det og det er bare enormt stressende når man skal høre på det selvom det jo er dejligt for dem.
Nu har jeg selv en bror som sammen med sin kæreste er i barnløshedsbehandling og de har kæmpet længe med det. Ka slet ikke forestille mig hvor stressende det må være for dem og nu da det så er lykkedes for mig at blive gravid igen har jeg tænkt mig at holde tæt med det indtil det ik kan skjules. De bor i Sverige så det er sjældent vi ses og jeg håber sådan det snart lykkedes for dem.
Min mor sagde forleden at det er da ik dit problem de ik ka blive gravide. Hun syntes bare jeg skal fortælle alle det hvilket jeg uanset hvad ik vil da jeg selv syntes det vil være for svært efter sidste gang gik galt og jeg vil godt ha det skal kunne ses før noget skal afsløres til resten af familien. Men tænker bare at selvom gravide ikke skal "straffes" for andres manglende graviditet, må man da godt udvise hensyn i den grad man kan. At blive gravid er en kæmpe gave og hvis man får et barn ud af det er det det største man kan opleve og synes virkelig det er uretfærdigt at nogen ikke får den mulighed.
Synes det er et godt emne at tage op da der med sikkerhed er mange kvinder der genkender følelsen, uanset om der gik 3 mdr før de blev gravide eller de måtte vente mange år. Det må man nok bare acceptere og erkende og sige til sig selv, at man jo ved hvorfor og at man ikke er et dårligere menneskeaf den grund.
Knus til Jer alle 
Anmeld
