hvorfor kan hun ikke acceptere det er hårdt?

Lotus86 skriver:

Jeg havde altså også besøgt hende lige meget hvad.. Jeg har selv været der hvor du står, at man er skide ked og frustreret, men jeg har altid nægtet at lade det styre min verden, og det skulle slet ikke begynde at gå ud over andre, hvilket det jo så er endt med i dit tilfælde. Du ønsker dig så inderligt en baby, tænk på den dag hvor det endelig sker, og du sidder med dit lille pus i armene, og gerne bare vil vise ham/hende til hele verden, men så er der nogen der ikke vil komme fordi de er kede, og har svært ved at glæde sig på dine vegne, det vil jo også såre dig enormt meget.

Jeg ville overveje det en ekstra gang

Anonym skriver:

Hej tøser

jeg har ikke skrevet så meget her inde men har fulgt med fra sidelinjen men nu har jeg lige brug for jeres mening og hjælp.

Mig og min kæreste har prøvet at få ønskebarnet siden oktober 09 men der er stadig ikke sket noget er bare så frustreret over min krop, jeg er dog blevet bedre til at slappe af men kan godt mærke at når jeg er i nærheden af de små så kommer alle tankerne flyvende tilbage. 

jeg har så en veninde/bekendt der lige er blevet mor for anden gang,( dog med en mand hun ikke er sammen med, og som hun også har den første sammen med de er ikke kærester) og er da også glad på hendes vegne, men hun har svært ved at forstå hvordan jeg har det. hun spurgte mig en dag om jeg ikke havde lyst til at komme og se hendes nye baby, men takkede pænt nej tak og forklarede hende at jeg har det svært lige fortiden da det hele bare er noget tis med projekt baby, og at vi nok skal have noget hjælp. at jeg bare har mistet modet med alt det her baby halløj. Hun skriver så tilbage at hun syntes det er for meget hvis min tankegang overskygger det hele så meget at jeg ikke kan komme og se hendes nye baby og at hun er skuffet og ked og at jeg måske ikke burde tænke så meget over det hele tiden, for det nyttede jo ikke noget jeg ikke kunne være i nærheden af babyer, og hvordan jeg ville have det hvis hun ikke ville komme og se min baby hvis og når jeg forhåbentlig får sådan en.

Er det bare mig der er helt galt på den ved at takke nej til at komme og besøge hende og hendes lille ny? kan godt forstå hun er skuffet men burde hun ikke også se det fra min synsvinkel? syntes bare at hun også burde have en forståelse for  hvordan jeg har det og hvor svært det er for mig at se mine veninder få børn til højre og venstre når vi nu har kæmpet så længe og så hårdt? nå det blev et længere indlæg så stopper nu.

Men tak for i læste med, ved ikke hvad jeg vil med det er bare så forvirret og håber i har nogle gode råd til hvordan jeg skal tackle det her.

 

 

Besøg hende! Hendes følelser kører rundt hun er lige blevet mor og vil dele sin glæde med dig.

Forstår godt det er svært for dig at se andre med børn. Og tænk nu HVIS du aldrig bliver gravid, så kan du da i det mindste få lidt ud af de andres børn. Håber selvfølgelig for alt i verden at du får dine egne unger, og det skal nok lykkes. Men glæd dig over alle de andre små guldklumper der allerede er her indtil da.

Nu kan jeg ikke sætte mig ind i hvordan du har det - da jeg selv er mor til 3 børn og har fået mine børn som jeg ønskede (ja jeg var heldig)

Men jeg vil sige at jeg syntes det her fylder alt for meget i dit liv - hvis du lige frem vælger en venindes barn fra (ikke ønsker at se det) fordi I ikke selv er gravide...

Syntes du skal besøge din veninde og den lille trold og bibeholde jeres venskab imens i kæmper videre... Jeg ved godt som jeg skrev tidligere at jeg ikke kan føle jeres smerte med ikke at kunne få børn som planlagt - men derfor mener jeg ikke at man skal lukke resten af verden ude fordi de får børn og I ikke gør...

Knus og held og lykke med at snart blive den lille kerne familie I drømmer om...

jeg har aldrig sagt til hende at jeg ikke vil komme og besøge hende men at der lige går lidt tid før jeg har modet til det. problemet ligger lidt i at den mand hun har valgt at få barnet med har givet mig en på hovedet i det han truede med at smadre alt i hans lejlighed imens deres første barn opholdt sig sammen med ham, fordi han var sur over hun var gravid igen,( med den baby hun har fået nu) hun ringede grædende og tog selvfølgelig med ud for at hente hendes søn da hun var bange for han ville slå hende, det resulterede så i jeg fik nogle på lampen for det for jeg skulle ikke blande mig, hun ser ham stadig og hun har aldrig bedt ham om at sige undskyld til mig, og det skuffede mig meget!! hun sagde bare at han var et fjols, og så var det det så vil ikke kalde os gode veninder mere bare bekendte som jeg også skrev, jeg har som sagt ønsket hende tillykke og skrevet jeg er super glad for der er nogle af os der kan sætte nogle fantastikske børn i verden, men at jeg bare havde brug for lidt tid til at sluge det hele og det er det hun ikke rigtig vil acceptere. som sagt kan jeg godt forstå hende, men har det bare svært med at skulle der op hvis han er der for har ikke lyst til at møde ham igen, og det har jeg også sagt til hende, men til det svarede hun bare at han nok kom til at være der meget for han havde en datter han skulle lære og kende, så det måtte jeg bare acceptere. 

Anonym skriver:

jeg har aldrig sagt til hende at jeg ikke vil komme og besøge hende men at der lige går lidt tid før jeg har modet til det. problemet ligger lidt i at den mand hun har valgt at få barnet med har givet mig en på hovedet i det han truede med at smadre alt i hans lejlighed imens deres første barn opholdt sig sammen med ham, fordi han var sur over hun var gravid igen,( med den baby hun har fået nu) hun ringede grædende og tog selvfølgelig med ud for at hente hendes søn da hun var bange for han ville slå hende, det resulterede så i jeg fik nogle på lampen for det for jeg skulle ikke blande mig, hun ser ham stadig og hun har aldrig bedt ham om at sige undskyld til mig, og det skuffede mig meget!! hun sagde bare at han var et fjols, og så var det det så vil ikke kalde os gode veninder mere bare bekendte som jeg også skrev, jeg har som sagt ønsket hende tillykke og skrevet jeg er super glad for der er nogle af os der kan sætte nogle fantastikske børn i verden, men at jeg bare havde brug for lidt tid til at sluge det hele og det er det hun ikke rigtig vil acceptere. som sagt kan jeg godt forstå hende, men har det bare svært med at skulle der op hvis han er der for har ikke lyst til at møde ham igen, og det har jeg også sagt til hende, men til det svarede hun bare at han nok kom til at være der meget for han havde en datter han skulle lære og kende, så det måtte jeg bare acceptere. 

Jamen..hvorfor skrev du ikke det i første omgang??
Og det har jo ikke noget at gøre med, at du ikke kan få børn, vel??

I den retning ville jeg ikke betænke mig et sekund..jeg vil ALDRIG sætte mine ben et sted igen, hvor jeg mødte den mand.
Jeg håber da du anmeldte han!?!

Anonym skriver:

jeg har aldrig sagt til hende at jeg ikke vil komme og besøge hende men at der lige går lidt tid før jeg har modet til det. problemet ligger lidt i at den mand hun har valgt at få barnet med har givet mig en på hovedet i det han truede med at smadre alt i hans lejlighed imens deres første barn opholdt sig sammen med ham, fordi han var sur over hun var gravid igen,( med den baby hun har fået nu) hun ringede grædende og tog selvfølgelig med ud for at hente hendes søn da hun var bange for han ville slå hende, det resulterede så i jeg fik nogle på lampen for det for jeg skulle ikke blande mig, hun ser ham stadig og hun har aldrig bedt ham om at sige undskyld til mig, og det skuffede mig meget!! hun sagde bare at han var et fjols, og så var det det så vil ikke kalde os gode veninder mere bare bekendte som jeg også skrev, jeg har som sagt ønsket hende tillykke og skrevet jeg er super glad for der er nogle af os der kan sætte nogle fantastikske børn i verden, men at jeg bare havde brug for lidt tid til at sluge det hele og det er det hun ikke rigtig vil acceptere. som sagt kan jeg godt forstå hende, men har det bare svært med at skulle der op hvis han er der for har ikke lyst til at møde ham igen, og det har jeg også sagt til hende, men til det svarede hun bare at han nok kom til at være der meget for han havde en datter han skulle lære og kende, så det måtte jeg bare acceptere. 

Du meldte forhåbentligt manden for vold??? For sådan noget er fuldstændigt og aldeles uacceptabelt.

Set i lyset af jeres "venskab", der vist ikke er så nært, så synes jeg egentlig bare at du skal droppe hende. Synes at jeg kan læse mellem linierne, at hun egentlig udnytter dig lidt. Så måske hænger din ulyst til at besøge hende, ikke så meget sammen med hendes nye baby og din barnløshed............................men mere at hun ikke har passet på jeres venskab. For det er da respektløst at du lægger krop til lussinger af hendes ex. og at hun så forventer at du skal være i samme rum som ham.

Men any-way's...................tilbage til det oprindelige spørgsmål. Det er okay at blive ked af det, på egne vegne, når man selv prøver at lave en baby, og omgivelserne får fine baby'er hele tiden.........................men der skal man nok lige tage sig selv i kravetøjet, og se at komme afsted til et barselsvisit, der ikke behøver at varer mere end en halv time. Men set i lyset af det du beskriver...........................så er din veninde da vist ikke det værd, er hun??

Mette

Jeg har altid været der for hende både i tykt og tynd og det er heller ikke sådan at jeg skrotter de veninder der får børn, blev da også super glad da jeg hørte hun skulle have en lille ny og spurgte om jeg skulle hjælpe hende med noget. har op til flere veninder der har fået børn og nyder hvert et sekundt jeg er sammen med dem.

Mit liv er ikke gået i stå på grund af vi prøver på at blive gravide, og sidder ikke og har ondt af mig selv men syntes bare at lige så dejligt det er for folk at få børn lige så svært er det også bare at acceptere at vi er nogen der ikke kan eller skal have hjælp til dette. jeg har prøvet på at snakke med hende mange gange, men det er som om hun ikke rigtig vil lytte til hvad jeg siger 

Anonym skriver:

Hej tøser

jeg har ikke skrevet så meget her inde men har fulgt med fra sidelinjen men nu har jeg lige brug for jeres mening og hjælp.

Mig og min kæreste har prøvet at få ønskebarnet siden oktober 09 men der er stadig ikke sket noget er bare så frustreret over min krop, jeg er dog blevet bedre til at slappe af men kan godt mærke at når jeg er i nærheden af de små så kommer alle tankerne flyvende tilbage. 

jeg har så en veninde/bekendt der lige er blevet mor for anden gang,( dog med en mand hun ikke er sammen med, og som hun også har den første sammen med de er ikke kærester) og er da også glad på hendes vegne, men hun har svært ved at forstå hvordan jeg har det. hun spurgte mig en dag om jeg ikke havde lyst til at komme og se hendes nye baby, men takkede pænt nej tak og forklarede hende at jeg har det svært lige fortiden da det hele bare er noget tis med projekt baby, og at vi nok skal have noget hjælp. at jeg bare har mistet modet med alt det her baby halløj. Hun skriver så tilbage at hun syntes det er for meget hvis min tankegang overskygger det hele så meget at jeg ikke kan komme og se hendes nye baby og at hun er skuffet og ked og at jeg måske ikke burde tænke så meget over det hele tiden, for det nyttede jo ikke noget jeg ikke kunne være i nærheden af babyer, og hvordan jeg ville have det hvis hun ikke ville komme og se min baby hvis og når jeg forhåbentlig får sådan en.

Er det bare mig der er helt galt på den ved at takke nej til at komme og besøge hende og hendes lille ny? kan godt forstå hun er skuffet men burde hun ikke også se det fra min synsvinkel? syntes bare at hun også burde have en forståelse for  hvordan jeg har det og hvor svært det er for mig at se mine veninder få børn til højre og venstre når vi nu har kæmpet så længe og så hårdt? nå det blev et længere indlæg så stopper nu.

Men tak for i læste med, ved ikke hvad jeg vil med det er bare så forvirret og håber i har nogle gode råd til hvordan jeg skal tackle det her.

 

 

Hej

Først vil jeg lige anerkende, at du har det rigtig svært! For JEG forstår selv hvor pisse hamrende svært det kan være! Min kæreste og jeg har også prøvet i en længere periode nu! Dog ikke fra 09 af, men starten af 2010..

Nå, men jeg synes du skal tænkte over dét du kan få ud af dine veninders babyer og børn! Jeg synes bestemt du skal tænke på hvor dejlig tæt forhold du kan få med dem! Lige nu sidder min venindes dreng på 4,5år ved siden af mig, og ser bagugan! Det er da for dejligt at jeg kan hente ham, får verdens største kram og tager ham med herhjem hvor vi nu venter på kage, han ser tegnefilm, så har han vendespil med, og så har han bestemt pitabrød til aftensmad, og så skal han puttes i vores seng, til mor og stefar henter ham! DET ER FANTASTISK! Og specielt fordi han er min venindes dreng, han er SÅ stor og vigtig en del af min veninde, at jeg kan da ikke være veninder med dem, hvis ikke jeg kan elske deres børn, som var det min nevø!  

JEG ville faktisk blive dybt skuffet og ked af det, hvis jeg har født min lille baby, og en af mine veninder siger nej tak til at se ham/hende!  Dét ville ramme mig så hårdt tror jeg, og jeg ville forstå hvorfor det er svært, men endnu mere elske min veninde for at komme trods alt.. Vi er jo veninder på godt og ondt, og jeg ville selvf. anerkende og acceptere hendes følelser, men skuffet, meget skuffet - hvis hun ikke kom!

Men jeg forstår det er hårdt, og jeg tror den eneste udvej er at få det allerbedste ud af det, nyd deres børn - det er ikke dine egne, og det er nogle gange det fede ved andres børn, man aflevere bare babyerne tilbage når armen gør ondt, eller bebse græder

NYD din venindes nyfødte!

Men forstår dine frustrationer, men se positivt, I får snart hjælp, HVIS det er dét I ahr brug for

Held og lykke med det

Anonym skriver:

jeg har aldrig sagt til hende at jeg ikke vil komme og besøge hende men at der lige går lidt tid før jeg har modet til det. problemet ligger lidt i at den mand hun har valgt at få barnet med har givet mig en på hovedet i det han truede med at smadre alt i hans lejlighed imens deres første barn opholdt sig sammen med ham, fordi han var sur over hun var gravid igen,( med den baby hun har fået nu) hun ringede grædende og tog selvfølgelig med ud for at hente hendes søn da hun var bange for han ville slå hende, det resulterede så i jeg fik nogle på lampen for det for jeg skulle ikke blande mig, hun ser ham stadig og hun har aldrig bedt ham om at sige undskyld til mig, og det skuffede mig meget!! hun sagde bare at han var et fjols, og så var det det så vil ikke kalde os gode veninder mere bare bekendte som jeg også skrev, jeg har som sagt ønsket hende tillykke og skrevet jeg er super glad for der er nogle af os der kan sætte nogle fantastikske børn i verden, men at jeg bare havde brug for lidt tid til at sluge det hele og det er det hun ikke rigtig vil acceptere. som sagt kan jeg godt forstå hende, men har det bare svært med at skulle der op hvis han er der for har ikke lyst til at møde ham igen, og det har jeg også sagt til hende, men til det svarede hun bare at han nok kom til at være der meget for han havde en datter han skulle lære og kende, så det måtte jeg bare acceptere. 

Nu er jeg lidt forvirret..?  Først skriver du, at du ikke vil besøge hende, fordi du synes det er hårdt at i ikke er blevet gravide, og projekt baby er noget møg, og det derfor er for hårdt for dig lige nu, og nu skriver du at det er fordi du er bange for manden?? Det er jo to ret forskellige grunde...

Nej jeg meldte ham ikke men jeg overvejede det, men det fortryder jeg også i dag jeg ikke gjorde, men hun blev så ked af det og ville ikke sætte hende i en svære situation da hendes far også har kræft, og vidste hvordan hun havde det da min mor næsten lige er kommet ud af kemo for brystkræft. er virkelig ikke ude på at såre nogen og har virkelig prøvet at se uden om at han slog mig, da jeg virkelig var glad for hende som veninde og som sagt kan jeg godt forstå hende, men har det bare svært med at hendes ex  tror også det er lidt en blanding af det med hendes ex og så baby, prøver virkelig at se det fra begge sider, men det er virkelig svært.....