Jeg er valgt fra :'/

SD21 skriver:

Jeg kan godt forstå du er såret over det ! Man skulle mene at på sådan en dag, bliver man vægtet lidt højere end normalt, fordi det er en speciel dag, men sådan er det desværre ikke altid!

Da jeg blev student, bad min far og farfar mig om at vælge imellem dem og min stedfar (min stedfar har altid været som en far for mig - det har min rigtige far IKKE), for hvis han kom ville de ikke komme. Min farmor døde af kræft året før og jeg havde lovet hende at hun skulle sætte huen på, men da hun jo døde, synes jeg det skulle være min farfar. Så jeg stod i et dilemma mellem dem og i sidste ende valgte jeg min stedfar fra :/ Det kan jeg godt fortryde nu, selvom jeg stadig synes at det var det eneste rigtige at det var min farfar der satte den på mit hoved.

Nå, undskyld - det blev lidt langt om mig. Men, det jeg ville frem til, er egentlig at dem der elsker dig nok skal komme. Dem der ikke gør, er enten enormt egoistiske eller også er det ikke så vigtigt for dem. Det er ikke noget trøst, det ved jeg, men tænk på at dem der elsker dig, de skal nok stille op og er villige til at gøre din dag til noget helt specielt, netop fordi det ER din dag og fordi at de elsker dig og vil dig det bedste!

Jeg håber din far ombestemmer sig og beslutter sig for at støtte op om at det er DIN/jeres dag og at den skal gøres til noget helt specielt !

STORT  fra mig.

Tak for dit svar! 

Det trøster meget - min faster sagde det samme. Jeg håbede/håber da bare at det var/er min far der skal fører mig op og at jeg ikke er nød til at vælge en anden. Det ville bare føles forkert

Synes bare det er så uretfærdigt!

Tina&Martin skriver:

Sikke da et fjols til en far... Han burde da være stolt over at skulle føre dig op af kirkegulvet og sidde ved din side hele dage

Håber din dag alligevel bliver uforglemmelig og skøn!!!!

Tak jeg håber det samme 

mathildemb skriver:

Ej det kan han da ikke tillade sig! Det virker lidt som der måske er noget andet i klemme og det slet ikke handler om, at din halvlillebror ikke må komme med....

Åh hvor er det træls for dig. Jeg håber virkelig han kommer til fornuft. Måske har han sværere ved at forstå det, fordi din 10 årige lillebror godt må komme med?

 

Knus herfra

Måske du har ret 

Synes bare ikke at han burde stille spørgsmålstegn - han ved at min halvbror ikke er til at styrer, han ved at han larmer, er forstyrrende og meget andet som virkelig vil gøre mig så ked af det den dag.

Jeg føler bare ikke et behov for at have ham med - jeg har intet forhold til ham, hvor imod jeg har et rigtig godt forhold til min lillebror på 10 år.

TrineLærke skriver:

Han er meget beskyttende omkring ham og alt handler om ham. Han glemmer tit at jeg faktisk har 3 andre børn. 

Ja, vi har informeret om at der ikke kommer andre børn. 

Der kommer min søster på 18 til den tid og min lillebror på 10 år. Men forskellen er at de ved hvordan man opfører sig, larmer ikke, løber ikke rundt og skriger og kan finde ud af at sidde pænt ved et bord. Og de har ikke behov for at komme hjem kl 10.

Ahh, det gør jo så en forskel - du har inviteret dine småsøskende med, men ikke din halvlillebroder....så har du jo reelt lavet en forskelsbehandling og ikke anerkendt ham som en del af din nære familie (set med din fars øjne)- .....det jeg har lavet med fed........ - har du sagt dette til din far, altså at du vælger at lave forskelsbehandling på den baggrund?

Min mand og jeg har selv været ud i, at noget familie valgte os fra, fordi vi ikke inviterede en halvsøskende med, og jeg kan på sin vis godt forstå hvorfor, men vi valgte at stå ved vores beslutning, og vi er nu på talefod igen - 4 år senere.

Rockertand skriver:

Ahh, det gør jo så en forskel - du har inviteret dine småsøskende med, men ikke din halvlillebroder....så har du jo reelt lavet en forskelsbehandling og ikke anerkendt ham som en del af din nære familie (set med din fars øjne)- .....det jeg har lavet med fed........ - har du sagt dette til din far, altså at du vælger at lave forskelsbehandling på den baggrund?

Min mand og jeg har selv været ud i, at noget familie valgte os fra, fordi vi ikke inviterede en halvsøskende med, og jeg kan på sin vis godt forstå hvorfor, men vi valgte at stå ved vores beslutning, og vi er nu på talefod igen - 4 år senere.

Han har fået alt at vide.

Men jeg ser ham jo heller ikke som en nær familie?

Vi ser måske hinanden 5-6 gange om året, og han snakker aldrig med mig. 

Han er 2 år oppe i hovedet og kender slet ikke til grænser. Det gør min bror på 10, som opfører sig meget pænt.

TrineLærke skriver:

Han har fået alt at vide.

Men jeg ser ham jo heller ikke som en nær familie?

Vi ser måske hinanden 5-6 gange om året, og han snakker aldrig med mig. 

Han er 2 år oppe i hovedet og kender slet ikke til grænser. Det gør min bror på 10, som opfører sig meget pænt.

...men det kan være, at din far ser det omvendt - altså, at no matter what, så er han din lillebror, og du har bare at anerkende ham som sådan - og kan du ikke det, så må du undvære din far på den allervigtigste dag.

Jeg snakker kun af bitter erfaring - men vil sige, at havde jeg vidst, hvad der blev af uroligheder i familien, så havde jeg ikke valgt anderledes (er nemlig meget principfast), det kom måske bare som en total overraskelse at så lidt kunne give så store bølger - hvis du ikke er klar til at tage den følelsesmæssige konsekvens både nu og fremover (måske du altid vil tænke på din manglende far, når du kigger bryllupsbilleder), så synes jeg, at du skal tage jeres valg op til overvejelse.

Har I ikke mulighed for at invitere en "støtteperson" med til brylluppet, én som har til hovedopgave at mandsopdække din lillebror?

Kan det tænkes, at din far har reageret i vrede og lige skal have tid til at tænke over det, og at han så bliver god igen?

Hejsa

Jeg kan kan egentlig se det lidt fra begge sider... Det første der faldt mig ind var dog at jeg ikke syntes du kan tillade dig at forskelsbehandle... Han er din bror uanset hvor tit i ses og uanset hvordan han er... Og kan nogen af dine søskende blive invitetet, ja så syntes jeg dælme de alle sammen kan... jeg kan godt forstå din far er sur/skuffet over det....

Hvordan ville du selv have det hvis et af dine børn blev valgt fra til en fest, trods andre børn var inviteret. Fordi værten syntes dit barn larmer eller hvad det nu måtte være.....

Køb lidt spændende legetøj, nogen film og tag en computer med også har han da det og kunne få tiden til at gå med....

Kunne jo også være din far er lidt mere obs på din bror, nu han ved du syntes det er et problem....

Kan godt forstå du ik vil have din dag ødelagt, men jeg syntes ikke du kan tillade dig at forskels behandle....

Håber i finder ud af det og får en rigtig god dag...

Knus

TrineLærke skriver:

Tak for dit svar! 

Det trøster meget - min faster sagde det samme. Jeg håbede/håber da bare at det var/er min far der skal fører mig op og at jeg ikke er nød til at vælge en anden. Det ville bare føles forkert

Synes bare det er så uretfærdigt!

Ja, det forstår jeg godt ! :/ Men det bedste du kan gøre er at tænke at det er hans valg og at der kommer rigtig mange andre, som elsker dig !

Hvor jeg dog bare føler med dig. Synes ikke din far kan være det bekendt og synes det er synd at han mangler evnen til at se at dagen handler om dig og din man og i bestemmer om i vil have småbørn med. - det handler jo ikke om at du ikke kan lide din halvbroder eller har et problem med børn generelt. Generelt bliver jeg meget irriterende over forældre der ikke kan se når deres børn er røvirriterende i andre folk (end lige deres forældresøjne). Dem synes jeg faktisk der er ret mange af. Ærgeligt at din far er en af dem. 

Det må være rigtig hårdt for dig at din far reagere så plat - men under alle omstændigheder håber jeg du får et fantastisk bryllup og jeg kan kun bakke dig op i beslutningen i at udelukke småbørn hvis dem der er i din familie ikke kan opfører sig ordentligt og ikke kan blive hentet og lagt i sent af en babysitter el. ligende. 

Jeg er egentlig kommet så langt nu at jeg faktisk synes det er så lige meget (ja nu er jeg trine 5 år)

Enten skal min halvbror ikke med og så kommer min far ikke. Ellers skal han med og så ser jeg alligevel ikke min far når han skal bruge hele aftenen på at rende efter sin søn og fortælle ham at han skal opfører sig ordentlig som nu er forsøgt i laaaaaaaaaaaaangt tid (men ikke har ændret sig)

Så hvad nytter det???