Jeg er valgt fra :'/

Jeg synes det er synd for dig at din far nok ikke kommer og fører dig op ad gulvet

Men jeg synes også det er synd for din lillebror han ikke skal med.

Jeg ville nok gøre den ene undtagelse.

Jeg synes ikke man kan sige til sin far at brylluppet er uden børn, og dernæst invitere en 10 årig. Man er stadig et barn når man er 10 - uanset opførsel. For du har jo inddirekte sagt til din far at det ikke handler om hvorvidt der skal børn med eller ej, men at det handler om at du ikke vil have hans yngste søn med. Og så kan jeg faktisk godt forstå at han bliver såret.

Jeg forstår ikke han vil gå glip af sin datters bryllup, men jeg tror altså jeg ville blive vred hvis det var mit barn som blev forskelsbehandlet på den måde.

hva med din egen lille pige? skal hun ikke med?

kunne du ikke evt lade din halv lillebror være med til noget af festen. evt indtil maden. alt efter hvordan i jo vælger at bygge jeres fest op.

og så aftale med din far at han bliver hentet og passet om aftenen?

TrineLærke skriver:

Han er meget beskyttende omkring ham og alt handler om ham. Han glemmer tit at jeg faktisk har 3 andre børn. 

Ja, vi har informeret om at der ikke kommer andre børn. 

Der kommer min søster på 18 til den tid og min lillebror på 10 år. Men forskellen er at de ved hvordan man opfører sig, larmer ikke, løber ikke rundt og skriger og kan finde ud af at sidde pænt ved et bord. Og de har ikke behov for at komme hjem kl 10.

puha det er ikke sjovt det der men jeg kan godt forstår din far fordi hvis børnene ikke skal med så skal de ikke så burde din lille bror helle ikke komme om han kan opføre sig eller ej så er børnene ikke inviteret jo så han tænker nok at du laver forskel på din og hans familie

Fik kun læst lidt af tråden..
Men det er da bare en rigtig ØV situation det her hva

Hvis jeg skal se det fra din sidde forstår jeg dig godt!
Det er altid SÅ irritende og sku overleve en eller anden familie fest eller lign med sådan en umulig unge. Og når det så nu drejer sig om dit bryllup og netop din/jeres dag.. Så ville man måske gerne selv ha lov og bestemme hvem der skal med osv.

MEN.. skal jeg se det fra din fars sidde forstår jeg også godt LIDT ham. Udfra hvad jeg har læst har i snakket om det, og så synes jeg din far er lidt barnlig og stædig i stedet for at støtte op om jeres vigtige dag - den er jo uforglemmelig! Men jeg synes så også at din bror på 10 år skulle ha været blevet hjemme - så man sagde fra 18 år og op kommer med - altså KUN voksne. For det er noget andet hvis ham den irriterende lillebror havde været en fætter eller lign og du stadig tog ham på 10 med, for det er den nære familie.
Men nu er han jo altså en halvbror og din far elsker ham jo lige så højt som jer andre - det er jo hans barn. Og kan jo være han har lidt svært ved og give slip på ham...og så videre.
Synes du sku tage en snak med din far og sige sandheden (og gerne igen hvis du har gjort det) ... at du virkelig virkelig vil blive ked af hvis ikk han kom, for du vil jo ha han er der og fører dig op og er med til og mindes din dag. Men at du har valgt din halvbror fra fordi du ikk vil ha nogle "små" børn med der ska tages hensyn til og sådan. Du kan jo sige at du tager hensyn og tager ham med til andre ting - men denne dag er DIN/JERES dag og om ikk han vil acceptere det og få en barnepige.
(I værste fald må du jo sige han så må tage ham med , men om ikk han ku få en til og komme ham efter spisning, så han ikk var nødt til og tage tidligt hjem??) For at se det fra hans side, så forstil dig hvis du blev skilt og fik et barn mere og det nye barn ikk kom med?

Er selv skilsmissebarn og min far har fået to nye børn..
Dvs også halvsøstre for mig, og de er endda i konfirmationsalderen, men ku nok alligevel godt finde på at spare deres pladser væk sådan en dag. Da det er MIN dag og jeg ikk gider glo på nogen som ikk betyder en skid (hårdt sagt ja.. men kender dem slet ikke)

Håber i finder en god løsning og sorry det blev langt
Og rigtig rigtig god dag når den kommer

TrineLærke skriver:

Jeg er egentlig kommet så langt nu at jeg faktisk synes det er så lige meget (ja nu er jeg trine 5 år)

Enten skal min halvbror ikke med og så kommer min far ikke. Ellers skal han med og så ser jeg alligevel ikke min far når han skal bruge hele aftenen på at rende efter sin søn og fortælle ham at han skal opfører sig ordentlig som nu er forsøgt i laaaaaaaaaaaaangt tid (men ikke har ændret sig)

Så hvad nytter det???

Uh....den er svær! men jeg kommer til at tænke på: hvor meget Far er din far for dig?

Hvor meget betyder det for dig at han følger dig op af gulvet? Hvor meget betyder det for ham at gøre det?

Er der andre muligheder? Som f.eks. din far og halvlillebror er inviteret med i kirken og kun i kirken? Der er en anden 'far' der kan følge dig op (evt. pap-far, mors nye mand, onkel du er tæt på eller noget helt tredie) kunne du gå alene op af gulvet? kunne I (dig og din kæreste) gå op af gulvet sammen? (det gjorde min mormor og morfar. De blev gift på rådhuset først, og tog dirkte fra rådhus til kirken, hvor de så gik sammen op af guvlet, for nu var de jo ægtefolk, og så fik de den kirkelige velsignelse af ægteskabet).

Det er bare om at tænke kreativt og finde frem til hvad DU gerne vil, og så finde ud af om det er noget der kan lade sig gøre og om andre er med på den. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så tænker jeg at det er DIN / JERES dag! -og derfor er I også i den gode ret til at sætte dagordnen.

Mine forældre (som har henholdsvis 2 og 3 hel-søskende hver, og der er ca. 2-3års mellemrum mellem alle søskende i begge flokke), de valgte at sige at det var kun hjemmeboende børn der skulle med. Altså de store teenagere (små-søskende) mens de to der var flyttet hjemmefra ikke blev inviteret til deres bryllup. Jeg nævner det kun, for at vise at det er ikke første gang i verdenshistorien at alle søskende ikke bliver inviteret med til et bryllup. Mine forældre havde selvfølgelig deres grund til hvorfor de ikke lige ønskede et par søskende med til deres bryllup.

Jeg håber at I finder ud af det, og at dagen kommer til at blive super duper fantatisk og uforglemmelig - på den gode måde!!!

Jeg synes din far bør respektere dit valg.. det er din store dag.

Hvis ikke du vil have din halvlillebror med så skal han ikke det...

Men lige et forslag... Til vores bryllup havde vi 2 barnepiger til at være i et lokale ved siden af fest lokalet. så blev alle børnene sendt derind, så blev forældrene kaldt ind hvis der var noget og ellers hyggede alle børnene sig inde ved siden af.

Tror det gjorde at alle børnene havde en god fest og det havde de voksne også...

Men det kunne være en løsning, at du arrangere en barnepige der kommer og tager sig af dine børn og din halvlillebror, så de delvist er med, men stadig ikke løber rundt om bordene og skriger.. og alt efter hvor festen bliver holdt og hvor mange børn der er behov for en barnepige til, kan du jo arrangere at de tager et helt andet sted hen end der hvor i holder fest.

Aj Trine, det er jeg virkelig ked af at høre. Det synes jeg simpelthen ikke han kan være bekendt. Nu kender jeg ikke lige forhistorien med jer to, men uanset hvad, så er han inviteret til sin datters bryllup og hun vil gerne have en voksen-fest. Eftersom du selv betaler, må du også selv bestemme hvem der skal med

Håber han får et klarsyn og ombestemmer sig

Knus Charlotte