bange for fødsel.? råd / redskaber

hej piger.

Jeg er godt nok kun 22+4 men tanken om den forstående fødsel
gør mig en anelse bange ved tanken om smerterne ved veerne..
Tanken om at skulle presse hende ud rør mig ikke og det er nok det jeg glæder mig til.. Men ve-arbejdet.. det frygter jeg..

Jeg har en meget lav smerteterskel og at få taget en blodprøve UDEN emlaplaster er sjældent sket da jeg simpelthen ikke kan klare tanken at at blive stukket.. Men nej, det er jo ikke een lang blodprøve jeg skal igennem, og kommer det der til at jeg nok skal ha lagt venflon, så må vi tage den derfra..

men jeg er begyndt til graviditets yoga og graviditets svømning i håb om det kan hjælpe
mig med at trække vejrtet under veerne da jeg ved en maveonde / mens smerter ligger i totalt sammenrullet fosterstilling og spænder og holder vejret indtil det er ovre.

det går bare ikke ved en fødsel...

Har i nogen råd eller redskaber jeg kan arbejde med ind til fødslen
så jeg kan arbejde med afspændingen under veerne ??

jeg er simpelthen nød til at få styr på det, ellers bliver det et HELVEDE for både ikke mindst mig selv, fødselsshjælperne og dem der er med at fødslen..

Jeg har 16 uger ca til at få styr på mig selv og mine fødselsproblemer.. 

Man kan jo få sig en fødselscoach, der følger dig gennem graviditeten og under selve fødslen? Det koster jo selvfølgelig noget. Nu endte jeg selv med at få PKS, men jeg synes at jeg, efterhånden som fødslen kom tættere på, blev mere og mere "klar" og frygtede den ikke så meget som jeg gjorde i starten. Det var som om det var en naturlig afslutning på et langt forløb, og jeg var rigtig ked af det og skuffet, da jeg fandt ud af at jeg ikke skulle føde selv. Det fattede mine ikke-gravide veninder jo ikke en brik af, men jeg tror det er meget normalt at man har det sådan. Så mon ikke det også sker for dig, jo længere hen i graviditeten du kommer?

Tulle28 skriver:

Man kan jo få sig en fødselscoach, der følger dig gennem graviditeten og under selve fødslen? Det koster jo selvfølgelig noget. Nu endte jeg selv med at få PKS, men jeg synes at jeg, efterhånden som fødslen kom tættere på, blev mere og mere "klar" og frygtede den ikke så meget som jeg gjorde i starten. Det var som om det var en naturlig afslutning på et langt forløb, og jeg var rigtig ked af det og skuffet, da jeg fandt ud af at jeg ikke skulle føde selv. Det fattede mine ikke-gravide veninder jo ikke en brik af, men jeg tror det er meget normalt at man har det sådan. Så mon ikke det også sker for dig, jo længere hen i graviditeten du kommer?

jo det kan godt være, men tænkte på at håndtere smerterne under veerne??

ellers kan en evt. 2 døgns fødsel godt være noget møg..

selv min mor frygter hvordan jeg vil håndtere det..

Nina Sophia skriver:

jo det kan godt være, men tænkte på at håndtere smerterne under veerne??

ellers kan en evt. 2 døgns fødsel godt være noget møg..

selv min mor frygter hvordan jeg vil håndtere det..

Ja der kan jeg jo ikke så godt tale med, eftersom jeg aldrig har haft veer, men det er ihvertfald godt du er begyndt til gravidyoga, der er jo fokus på åndedrætsøvelser og afspænding (ihvertfald der hvor jeg gik). Bor du i Kbh? Jeg gik til yoga hos hende her, som også er fødselscoach: http://www.minfoedsel.dk/?page=9

Tulle28 skriver:

Ja der kan jeg jo ikke så godt tale med, eftersom jeg aldrig har haft veer, men det er ihvertfald godt du er begyndt til gravidyoga, der er jo fokus på åndedrætsøvelser og afspænding (ihvertfald der hvor jeg gik). Bor du i Kbh? Jeg gik til yoga hos hende her, som også er fødselscoach: http://www.minfoedsel.dk/?page=9

ja det var det jeg tænkte, og evt. lave nogen åndedræts øvelser derhjemme..  

jeg bor i Kalundborg, vestsjælland..
men jeg tror jeg finder en coach..

Jeg har ikke selv været bange for smerterne ved fødslerne.... men tror det er helt normalt at være det! Og jeg tror kun det er indtil du står i det, så tror jeg du hurtig vil falde ind i "arbejdet" og gøre som veerene følger dig til....

Hmm lyder lidt underligt når jeg får det her ned på skrift! men håber du forstår hvad jeg mener!

Det er en smerte som ikke kan beskrives, men også en smerte du ved vil forsvinde og som vil føre noget fantastisk med sig. Så når du står i det, så tror jeg glæden, spændingen osv vil fylde meget mere end det at du er bange for den smerte du skal gennemgå.....

Kram

Nina Sophia skriver:

hej piger.

Jeg er godt nok kun 22+4 men tanken om den forstående fødsel
gør mig en anelse bange ved tanken om smerterne ved veerne..
Tanken om at skulle presse hende ud rør mig ikke og det er nok det jeg glæder mig til.. Men ve-arbejdet.. det frygter jeg..

Jeg har en meget lav smerteterskel og at få taget en blodprøve UDEN emlaplaster er sjældent sket da jeg simpelthen ikke kan klare tanken at at blive stukket.. Men nej, det er jo ikke een lang blodprøve jeg skal igennem, og kommer det der til at jeg nok skal ha lagt venflon, så må vi tage den derfra..

men jeg er begyndt til graviditets yoga og graviditets svømning i håb om det kan hjælpe
mig med at trække vejrtet under veerne da jeg ved en maveonde / mens smerter ligger i totalt sammenrullet fosterstilling og spænder og holder vejret indtil det er ovre.

det går bare ikke ved en fødsel...

Har i nogen råd eller redskaber jeg kan arbejde med ind til fødslen
så jeg kan arbejde med afspændingen under veerne ??

jeg er simpelthen nød til at få styr på det, ellers bliver det et HELVEDE for både ikke mindst mig selv, fødselsshjælperne og dem der er med at fødslen..

Jeg har 16 uger ca til at få styr på mig selv og mine fødselsproblemer.. 

Hej Søde.

Sådan havde jeg det også, og er hunde rad for nåle trods jeg er bloddonor !!!
MEN, jeg mærkede intet af stik, hverken fra ve-droppet eller epidural blokaden og bedøvelsen dertil, så tror kroppen måske var i sin egen bobbel der, som havde nok at se til med de veer.

Sjovt nok som tiden nærmede sig, forsvandt min "angst" og jeg så bare frem til oplevelsen af at føde min lille pige.

Selvfølgelig gjorde det pisse nas, og husker stadig hvordan veer føles og hvordan det strak da hun skulle ud, men gud hvor hjælper en simpel ting som vejrtrækning bare såååå meget !!!

Jeg magtede ikke fødselsforberedelser, men ville egentlig gerne have været til svømningen.

Du ¨må godt skrive en pb om dine tanker hvis det er så kan jeg besvare de så godt som muligt

Jeg var selv ufattelig bange for hele min fødsel , jeg gjorder det at jeg snakkede meget med min JM om det , udover det fik jeg nok ekstra tider hos min egen læge og fik snakket det hele igennem med hende op til flere gange . 

Og det hjalp mig ufattelig meget . 

Je ger lidt som dig med mens smerter , men har dog en rimelig høj smertetærskel . 

Og jeg kan jo ikk lyve mig fra at veer er 1000 gange værre end mens smerter , men hvis du dagligt øver dine vejrtrækning så er jeg sikker på det nok skal gå , samtidig med du lytter på Jm dem´n dag du går i fødsel , hun er rigtig god til at vejlede en hele vejen igennem , det synes jeg i hvertfald . 

Du skal nok klare den søde . 

jeg brugte i høj grad vejrtrælkningsøvelserne fra yoga under min fødsel!! du skal sørge for at få HELT styr på den, de skal trækkes meget meget dybt ned og ind gennem næsen, ud gennem munden og så arbejder du og baby bedst ved IKKE at ligge på ryggen, da presser barnet desuden ned på din rygsøjle hvilket giver dig flere smerter end nødvendigt. det er rigtig rigtig godt at gå rundt eller stå så meget som du orker, gerne foroverbøjet henover et bord eller i armene på din kæreste. ellers lig på knæ og foroverbøjet henover fx nogle puder eller en bold eller noget i den retning. så hjælper du barnet med at glide ned i bækkenet og du kan jo først føde det når det er helt nede, såe

og så vil jeg sige, at ja det er en overvældene smerte, men jeg syntes ikke det gjorde fuldkommen forbandet ondt, det er i høj grad en smerte man kan arbejde med!! og hvis man kender sine redskaber, som du nu kommer til, så ER det altså til at holde ud især når du heller ikke er nervøs/bange for at skulle presse hende ud!

RIGTIG GOD FØDSEL

Fru Nielsen skriver:

Jeg har ikke selv været bange for smerterne ved fødslerne.... men tror det er helt normalt at være det! Og jeg tror kun det er indtil du står i det, så tror jeg du hurtig vil falde ind i "arbejdet" og gøre som veerene følger dig til....

Hmm lyder lidt underligt når jeg får det her ned på skrift! men håber du forstår hvad jeg mener!

Det er en smerte som ikke kan beskrives, men også en smerte du ved vil forsvinde og som vil føre noget fantastisk med sig. Så når du står i det, så tror jeg glæden, spændingen osv vil fylde meget mere end det at du er bange for den smerte du skal gennemgå.....

Kram

præcis