Det med at bo sammen hjemme hos mine forældre havde jeg slet ikke tænkt over, men det ville helt bestemt være en mulighed.
Og jo, det ville kun være fair hvis vores forældre fik det afvide. Det er også bare lige hvordan man får fortalt at man prøver i så tidelig en alder. Nok tror jeg at de vil være forstående hvis jeg var blevet gravid og gerne ville beholde det, men jeg er ikke sikker på deres reaktion hvis jeg fortæller at det ligefrem var planlagt at det skulle ske nu.
Hvordan ville du reagere hvis du havde en datter på 16 som kom hjem og sagde at hun planlagde at blive gravid?
Da vi har 3 piger (de er dog ikke så gamle), har vi naturligvis snakket om det, og vi ville blive rigtig kede af det og fortvivlede, det ville skære i mit hjerte, at min datter stod i den situation - jeg ønsker for mine døtre, at de i hvert fald runder de 20 år og har haft et stabilt forhold i et par år, at de har et godt sted at bo og et job, som de er glade for, og at de dermed kan klare sig selv. Jeg har ingen romantiske tanker om drømmesvigersønnen, at de skal have nyt hus og stor bil og fin uddannelse, men det helt basale er nødvendigt for at give et lille barn et god start på livet, der skal være ro i forældrenes forhold, og familiens opbakning er guld værd.
Jeg tror som heller ikke, at dine forældre vil være helt vildt glade for en planlagt graviditet, men hvis du er afklaret, har undersøgt hvilke muligheder du har og kan fortælle dem om dine fremtidsplaner for dig og en baby (både med og uden far), og har styr på, hvordan økonomien skal hænge sammen, så er de jo nødt til at forholde sig til det - men giv dem tid til at sluge kamelen......og så synes jeg i øvrigt, at din kæreste må være mand nok til at være der, når det skal fortælles, så han også kan komme med sin mening, og han har hørt, hvad der bliver sagt - et babyprojekt har jo stor konsekvens for ham også, selv hvis han ikke vælger at være der for jer på længere sigt, så skal han altså betale til barnet i 18 år, og du skal forholde dig til et barn, der ønsker en far som alle de andre, men som må undvære, det er et stort savn.
Jeg synes, at det er svært at finde gode argumenter for, at man skal blive forældre, før man er myndig (og dermed voksen), men det er altid rart at høre sagen fra den anden side....men derfor ønsker jeg stadig det allerbedste for dig, og at du venter et par år, så du er i stand til at give din baby den bedste og kærligste opvækst med begge forældre.
