Overgreb

Anonym skriver:

Jo men, hvad får jeg ud af det. Virker underligt når jeg ikke kan fortælle noget konkret

nej for du var jo ikke så gammel... der er også sket en masse ved mig da jeg var lille og jeg snakker ind i mellem med min mor om en handling jeg har i hovede og om det er noget der er helt forkert eller noget der er rigtigt....

jeg syntes du skal snakke med nogle om det så du kan få det fri inde i hovede for det er en meget grim oplevelse og en grim til af have i hovede

Tjuhl skriver:

du skal gøre det når du føler dig klar til det, for det ER voldsomt at huske overgreb, men jeg synes det bedste er, at gøre noget, tale med nogen eller skrive om det elle rhvad du nu har det bedst med - NÅR du er klar!

Hvis du har haft en grænseoverskridende oplevelse, så ER det et overgreb, i den forstand at det er et overgreb på din person. Og så er det ligegyldigt hvad overgrebet sådan helt detaljeret består af!

Er det et familiemedlem siden du kalder det incest? For så tænker jeg, at det må være voldsomt hvis den mand er en del af den familie du stadig omgås?

Jeg er selv incestbarn og jeg ved der også er andre herinde (desværre) der har oplevet seksuelle overgreb, så jeg er sikker på du kan finde støtte herinde

Jeg tænkte faktisk på dig da jeg skrev fordi jeg kunne huske du havde skrevet noget..

Nej det hedder vist bare en incest/overgrebsvejleder Det er en mand der har været en ven af familien, men ikke er det længere..Vi var på ferier og sådan noget sammen.

Jeg overvejede ikke at være anonym for jeg er egentlig ikke flov. Men føler mig dum fordi jeg reelt intet kan huske

B&J skriver:

nej for du var jo ikke så gammel... der er også sket en masse ved mig da jeg var lille og jeg snakker ind i mellem med min mor om en handling jeg har i hovede og om det er noget der er helt forkert eller noget der er rigtigt....

jeg syntes du skal snakke med nogle om det så du kan få det fri inde i hovede for det er en meget grim oplevelse og en grim til af have i hovede

Tak for svar, det vil jeg tænke over

Cris skriver:

ja, det er derfor du ikke kan huske noget, du blokerer dig selv... Jeg synes, at du skal søge hjælp for så kan du begynde at arbejde med hvad der skete. Og hvad med hypnose? Måske ville du kunne arbejde på den måde? Men du skal også snakke med eksperterne...

Jeg har tænkt på nypnose, men puha

Jeg har hørt om fagpersoner det kun gør i at få folk til at huske overgreb så det overvejer jeg.

Anonym skriver:

Jeg håber virkelig der er nogen der vil svare selvom jeg er anonym.

Sagen er den at jeg har en underlig fornemmelse i maven. Jeg er 23 år og tror måske jeg har været udsat for noget grimt da jeg var 5 år. Jeg kan overhovedet ikke sige HVAD der er sket, men jeg var 5 år, en mands navn og en ferie på Samsø. Når jeg hører en bestemt sang forbinder jeg den med det samme med de her ting og jeg bliver helt dårlig. Mega underligt

Jeg tænker på det med jævne mellemrum og selvfølgelig når jeg hører sangen

Jeg har snakket med en familierådgiver om det og hun siger at det er jo ikke sikkert jeg har været udsat for overgreb, men det har klart været grænseoverskridende når jeg prøver at fortrænge det

Synes i jeg skal lade det ligge og håbe jeg fortsat "glemmer" eller skal jeg kontakte en incestvejleder som hjælper med at huske?

Min familierådgiver siger det sidste, men FØRST når jeg er klar til at rippe i det 

Anonyme svar er tilladt.

åååhhh søde søde dig - du MÅ for alt i verden ikk glemme det, for det vil pludselig en dag hjemsøge dig - jeg taler af erfaring!!

Mit råd er, at du kontakter din læge, med henblik på at få en henvisning til en psykolog der kan hjælpe dig...

Man har ikk disse tanker unden grund - en eller anden har tydeligvis overtrådt dine grænser! Om det så er på den ene eller den anden måde, er fuldstændig irrelevant.

Du er velkommen til at skrive privat, hvis du har brug for hjælp

Kææææmpe knus til dig sødeste

jannebjerre skriver:

åååhhh søde søde dig - du MÅ for alt i verden ikk glemme det, for det vil pludselig en dag hjemsøge dig - jeg taler af erfaring!!

Mit råd er, at du kontakter din læge, med henblik på at få en henvisning til en psykolog der kan hjælpe dig...

Man har ikk disse tanker unden grund - en eller anden har tydeligvis overtrådt dine grænser! Om det så er på den ene eller den anden måde, er fuldstændig irrelevant.

Du er velkommen til at skrive privat, hvis du har brug for hjælp

Kææææmpe knus til dig sødeste

Tusind tak

Anonym skriver:

Jeg tænkte faktisk på dig da jeg skrev fordi jeg kunne huske du havde skrevet noget..

Nej det hedder vist bare en incest/overgrebsvejleder Det er en mand der har været en ven af familien, men ikke er det længere..Vi var på ferier og sådan noget sammen.

Jeg overvejede ikke at være anonym for jeg er egentlig ikke flov. Men føler mig dum fordi jeg reelt intet kan huske

da jeg begyndte at huske mine overgreb var det også noget grumset noget, som jeg ikke kunne få fat på i min hukommelse. det hele var meget fornemmelser og brudstykker af scener som ikke hang sammen og jeg tænkte at det nok ikke var noget, men samtidig vidste jeg jo godt, at det var det, jeg vidste bare ikke HVAD det var.

så kom jeg til en psykolog og der startede jeg første samtale med at sige "ja, det er jo egentlig ingenting, men..." og der måtte psykologen om og om igen sige til mig, at det VAR overgreb og det VAR noget og jeg måtte GODT blive ked af det, bange, vred, rasende osv osv. Det er SÅ vigtigt at få sat ord på de underlige ting man husker/har fornemmelsen af, for hvis man bare går med det alene og det hele tiden glider rundt som våd sæbe mellem ens fingre, så tror jeg man ligeså stille mister forstanden.

Du skal IKKE ¨føle dig dum over at du ikke rigtigt kan huske det, jeg har brugt de sidste ti år på at huske og jeg kan ikke huske det hele. Men når man får den tanke, at man måske har været udsat for noget, så skal man reagere på det, for det påvirker hele ens person at have været udsat for overgreb og for at tage sig ordentligt af sig selv er man nødt til at forstå og acceptere hvad det gør ved et menneske at få sine grænser overskredet i så tidlig en alder.

Jeg håber du får noget hjælp, men igen, du skal være KLAR, for det kan være voldsomt at huske!!

Tjuhl skriver:

da jeg begyndte at huske mine overgreb var det også noget grumset noget, som jeg ikke kunne få fat på i min hukommelse. det hele var meget fornemmelser og brudstykker af scener som ikke hang sammen og jeg tænkte at det nok ikke var noget, men samtidig vidste jeg jo godt, at det var det, jeg vidste bare ikke HVAD det var.

så kom jeg til en psykolog og der startede jeg første samtale med at sige "ja, det er jo egentlig ingenting, men..." og der måtte psykologen om og om igen sige til mig, at det VAR overgreb og det VAR noget og jeg måtte GODT blive ked af det, bange, vred, rasende osv osv. Det er SÅ vigtigt at få sat ord på de underlige ting man husker/har fornemmelsen af, for hvis man bare går med det alene og det hele tiden glider rundt som våd sæbe mellem ens fingre, så tror jeg man ligeså stille mister forstanden.

Du skal IKKE ¨føle dig dum over at du ikke rigtigt kan huske det, jeg har brugt de sidste ti år på at huske og jeg kan ikke huske det hele. Men når man får den tanke, at man måske har været udsat for noget, så skal man reagere på det, for det påvirker hele ens person at have været udsat for overgreb og for at tage sig ordentligt af sig selv er man nødt til at forstå og acceptere hvad det gør ved et menneske at få sine grænser overskredet i så tidlig en alder.

Jeg håber du får noget hjælp, men igen, du skal være KLAR, for det kan være voldsomt at huske!!

Præcis samme oplevelse havde jeg - ikk spor rart...

Tjuhl skriver:

da jeg begyndte at huske mine overgreb var det også noget grumset noget, som jeg ikke kunne få fat på i min hukommelse. det hele var meget fornemmelser og brudstykker af scener som ikke hang sammen og jeg tænkte at det nok ikke var noget, men samtidig vidste jeg jo godt, at det var det, jeg vidste bare ikke HVAD det var.

så kom jeg til en psykolog og der startede jeg første samtale med at sige "ja, det er jo egentlig ingenting, men..." og der måtte psykologen om og om igen sige til mig, at det VAR overgreb og det VAR noget og jeg måtte GODT blive ked af det, bange, vred, rasende osv osv. Det er SÅ vigtigt at få sat ord på de underlige ting man husker/har fornemmelsen af, for hvis man bare går med det alene og det hele tiden glider rundt som våd sæbe mellem ens fingre, så tror jeg man ligeså stille mister forstanden.

Du skal IKKE ¨føle dig dum over at du ikke rigtigt kan huske det, jeg har brugt de sidste ti år på at huske og jeg kan ikke huske det hele. Men når man får den tanke, at man måske har været udsat for noget, så skal man reagere på det, for det påvirker hele ens person at have været udsat for overgreb og for at tage sig ordentligt af sig selv er man nødt til at forstå og acceptere hvad det gør ved et menneske at få sine grænser overskredet i så tidlig en alder.

Jeg håber du får noget hjælp, men igen, du skal være KLAR, for det kan være voldsomt at huske!!

Tak fordi du delte det..Ved bare ikke hvor jeg skal starte når det er så lidt jeg husker..Hvordan startede du, hvis jeg må spørge?

Anonym skriver:

Tak fordi du delte det..Ved bare ikke hvor jeg skal starte når det er så lidt jeg husker..Hvordan startede du, hvis jeg må spørge?

jeg tog op til min egen læge og brød grædende sammen og sagde, at jeg simpelthen ikke vidste hvad det her var eller hvad jeg skulle gøre. han henviste mig til psykolog på Stolpegården i Hellerup og imens jeg ventede på at kunne komme til derude, gik jeg hos en healer i Valby. Hos healeren kom jeg under behandlingen (som var en healende massage) ind i nogle dybe meditative stadier og der huskede jeg ting. Vi snakkede ikke rigtig hos healeren, det var bare det med at jeg gik dybt dybt ind i mig selv.

på Stolpegården var det så ren snak hos psykologen og det syntes jeg personligt var hårdt! Men det er jo hvad man er til. Jeg begyndte at skrive om mine overgreb...dvs jeg begyndte at skrive om hvordan de påvirkede mig som menneske og det har hjulpet mig ekstremt meget. men som du måske har bemærket er jeg jo en "skriver"

jeg synes det lyder som en god ide, at tale med en vejleder som kan fortælle dig hvordan du kan gribe det hele an