Nu er jeg selv imod fri abort, men ligefrem at lave en sang om det med billeder... Ej. Det er jo ikke videre konstruktivt og stinker i stedet af camwhore-syndromet.
Med konstruktivt mener jeg, hvordan vi kan bringe aborttallet ned. Ikke fordi der skal fødes en masse uønskede børn, ikke fordi en masse multihandikappede børn skal fødes og dø ved fødslen i stedet, ikke fordi vi skal tvinge tolvårige lise til at føde sin levende dukke. For at se konstruktivt på aborttallet, skal man se på, hvordan man kan undgå disse uønskede graviditeter.
Derved vil jeg med det samme også uddybe, hvorfor jeg er imod fri abort. For jeg er imod at enhver kan gå hen og få fjernet sit barn uden at nogen læge eller sygeplejeske stiller spørgsmålstegn ved dette valg og hvad der ligger bagud. Jeg siger hermed ikke at alle der har fået abort ikke har tænkt sig om (tværtimod tror jeg det er en virkelig stor og voldsom beslutning at måtte tage, og jeg beder til, at jeg aldrig må stå i en situation, hvor abort kan være en løsning). Men jeg tror i virkeligheden at rigtig mange kvinder gerne ville føde deres (sunde og raske) børn, men er blevet presset til beslutningen om abort enten af deres partner, deres familie eller af den generelle sociale holdning til kvinden. Til tider mangler der at der står en fagperson og siger "du kan godt klare det" og som måske ligefrem kan pege på nogle muligheder for den kvinde, som måske ikke er miss perfekt, men som ved simple redskaber og hjælpemidler fra omverdenen faktisk kan føde sit barn og blive en rigtig god mor. Det må da være at foretrække i stedet for at kvinder skal gå rundt med en konstant skyldfølelse - som jo for øvrigt kommer klart til udtryk her i tråden.
Måske er det nogengange et spørgsmål bortadoption. Hvorfor gå igennem 9 måneders mas og besvær hvis man ikke vil beholde barnet? Hvorfor ikke? Hvorfor ikke undgå ovenstående skyldfølelse og sorg, smerte og ubehag ved abort, og samtidig give et barnløst par den absolut største gave? Jeg kunne give filmen Juno som eksempel og sige, at Juno viser sig jo at være en rollemodel som unge piger (og alle kvinder i alle aldre) kan se op til, når der sådan pludselig er to streger på pinden.
Jeg ved godt at der også er andre grunde til abort... Fx sygdomme og handikaps. Jeg skal ikke være den der siger, at et handikap er nemt at leve med, eller at en sygdom er til at klare. Nogengange er det ikke så skide nemt, og jeg har på ingen måde ret til at fortælle, hvorvidt et handikap er 'no big deal'. Det er aldrig et lille bitte problem. Men omvendt tror jeg heller ikke at det er jordens undergang at et barn bliver født med down syndrom, selvom alle læger forsøger at fortælle os, at det er skrækkeligt, og at det er fantastisk at vi er ved at have udryddet down syndrom. Husk her på, at vi ikke kan udrydde syndromet, for det er tilsydenladende sunde og raske mennesker, der bliver gravide med børn med down syndrome, og ikke down syndrome-mennesker, som bliver ved med at føde down-syndrome-børn... Og hvor hver omgang down syndrom vi undgår, slår vi tilsvarende antal børn ihjel.
Der er selvfølgelig andre sygdomme/syndromer/handikaps, og igen kan jeg ikke diskutere dem alle sammen, men jeg kan da sige, at min personlige grænse går ved hvorvidt et barn vil være i stand til at leve af sig selv.
Desuden, fordi en klog mand/dame opfandt udstyr til at hjælpe folk med at trække vejret, så er det jo ikke engang et vægtigt argument. Det er som sagt rigtig svært at vurdere hvorvidt et foster skal aborteres eller ej.
Når vi taler om voldtægt, så er der intet argument. Det er ind og ud med hvad der end måtte være.
Og det adskiller sig for øvrigt meget klart fra div. ups'ere, fordi voldtægten ikke var frivillig.
Dette leder mig helt naturligt hen til slutningen, fordi jeg ærligt talt mener, at når man dyrker sex, så bør man også være bevidst om det ansvar der ligger i at dyrke sex. Vi er alle enige om at det er noget man skal være moden nok til og klar til, så hvorfor ikke bare sige, at der er nogle 'grundregler' som man skal kunne forstå, før man hopper i kanen med ham/hende den lækre? Fx at sex kan gå 'galt' og der kan komme bebs i maven. I mine øjne er man ikke klar til sex, hvis man ikke er klar til den risiko, for det er sgu en del af det. Hvis en mand eller en kvinde så er af den holdning, at vedkommende aldrig skal have børn, så er det til at få ordet, sådan at man ikke kan lave børn. Så ved jeg godt at der er nogle regler om hvor gammel man skal være, før man kan få lavet det indgreb, men stadigvæk. Det er muligt.
Til sidst vil jeg rigtig gerne lige gå med på ... ja, nu kan jeg ikke lige huske brugerens navn, men hende der nævnte Gud. Jeg er også kristen, og jeg mener faktisk, at det var rigtig godt at hun hoppede med ind i debatten og skrev det hun gjorde. Det er rigtigt at ingen kvinde skal gå med den skyld, og det er vigtigt at få givet slip - få tilgivelse.
Jeg siger ikke, at de kvinder, der går rundt og sørger over en abortbeslutning, skal styrte ind i den nærmeste katolske kirke og få skriftemål (selvom der dog er jævnt mange kirker spredt ud i KBH, så hvis lysten skulle være til skriftemål....), men det er rigtig vigtigt at I får givet slip på sorgen og får givet den videre/væk til Gud - eller til det som I tror på. Få talt om det og få det ud. Måske var en samtale med en præst måske det rigtige? Det lyder måske tosset, men en præst kan godt forstå når et ikke-troende menneske kommer ind og fortæller nogle ting, og en præst kan - på sin helst egen måde - give råd og vejledning (og der er ikke nødvendigvis stoppet noget 'konverter til os!' i det). Jeg tænker især på jer to, som har nævnt i debatten, at I sørger/er kede af det/ville gøre det om. I kunne måske godt trænge til at nogen fortalte jer, at I er tilgivet - og igen, hvis I ikke tror på Gud, så måske i virkeligheden tilgivet af de børn, som I valgte at abortere.
Jeg må hellere stoppe, for jeg er alt for god til at skrive en hel masse (det kan I se), og hvad kan jeg alligevel gøre for at ændre Ruths dårlige smag, den stigende abortrate i DK og for at stoppe kvinder fra at træffe et valg, som kan forfølge dem resten af livet? De to sidste er klart de vigtigste. Det første er... ja... Ruth.
