Min søn græd fordi han føler sig tyk

Vi havde nytårsaften besøg af min storebror, hans kone, deres fælles søn, og så en bonusdatter, som min storebror har.

Bonus-datteren er idag 20 år. Hun sad så og fortalte hvor lidt hun vejer. Hun vejer kun 47 kilo. Hun er meget småtspisende og er meget undervægtig.

Men min søn havde selvfølgelig fanget den der med at hun kun vejer 47 kilo, og her til aften da jeg ville putte ham, brød han ud i gråd. Han mente han var fed, når hun kun vejer få kilo mere end ham. Jeg fortalte ham at hun altså er undervægtig, så han skal aldrig sammenligne sig med hende. Men han var stadig ked af det. Vi er igang med at få hans vægt ned, fordi han vejer i overkanten, men han er i hvert fald ikke fed. Han bliver aldrig den der spinkle dreng, fordi hans knoglebygning er kraftig....han har altid været en robust dreng. Men at kalde ham fed, det er en overdrivelse.

Jeg vejer ham ikke, fordi mine erfaringer har vist at det er meget farligt at gøre med min søn. hvis man gør det, går han ud og vejer sig i tide og utide. Hvis han så ikke rigtig har tabt sig noget, så kan han finde på at gå i direkte sultestrejke (hvis man kan kalde det det). Han begynder i hvert fald at komme hjem med en madpakke, hvor maden ikke er rørt, sidder og roder rundt i maden, når han skal have aftensmad, i stedet for at spise det. Altså han går fuldstændig i selvsving. sidst det skete, tabte han sig rigtig meget, på rigtig kort tid, og blev faktisk undervægtig i forhold til hans kropsbygning. Skal lige siges at han ikke var så gammel dengang, så måske ville han ikke gøre det den dag idag, men jeg tør sgu ikke rigtig satse på det.

Så jeg har tænkt på om det måske ville være bedre at få lægen til at kontrolveje ham, måske hver 2. måned eller noget i den stil? Kunne man måske på den måde undgå, at han så fokuserede på vægten?

Tjaaaaah måske den med lægen er god nok... Men KUN hvis han altså¨er overvægtig i en grad så lægen gerne må kunne følge med i udviklingen... Det skal jo nok heller ikke gøres til en sygdom, så får han det da først svært.....

Men altså, ja, du kan da starte med at smide jeres egen vægt på loftet eller hvad ved jeg, så kommer han ikke til den....

Eller i kan aftale at man kun må veje sig på en bestemt dato en gang om måneden eller hver 2. måned....

mariamiss6 skriver:

Tjaaaaah måske den med lægen er god nok... Men KUN hvis han altså¨er overvægtig i en grad så lægen gerne må kunne følge med i udviklingen... Det skal jo nok heller ikke gøres til en sygdom, så får han det da først svært.....

Men altså, ja, du kan da starte med at smide jeres egen vægt på loftet eller hvad ved jeg, så kommer han ikke til den....

Eller i kan aftale at man kun må veje sig på en bestemt dato en gang om måneden eller hver 2. måned....

Der er ikke noget batteri i vores vægt, så han kan slet ikke veje sig

Han er 10½ år, måler 148 cm. og vejer 45-46 kilo. Så det er jo ikke sådan at han er direkte fed, men han er lidt overvægtig. Han bliver drillet i skolen af og til, fordi han altså er større end de andre, så jeg må hive fat i læreren engang imellem. Heldigvis er der ingen fra hans klasse der driller ham, og han har heldigvis nogle rigtig gode klassekammerater

Men det jeg bed mærke i, var at han ville tabe sig, for at undgå at blive drillet. Det burde jo ikke være den alt overvejende grund, men sådan tror jeg desværre det er med børn. Men vi gør i hvert fald, hvad vi kan herhjemme. Får masse af frugt og grønt, og kun lidt usundt i weekenderne. Jeg har prøvet at opfordre ham til at gå til sport, men der er ikke rigtig en sportsgren der fanger ham, andet end boksning og æhh der skal man vist være noget ældre  Forår + sommer plejer han at være ude at cykle meget, men det bliver der ikke til så meget af i vinter-perioden, fordi jeg for nemt kommer til at fryse. Jeg sidder jo stille, når jeg kører på en mini-crosser. Så glæder mig til det bliver lidt lunere, for så ved jeg at han hurtigt kommer ned i vægt.

Det er bare så frustrerende når ens børn er kede af det, men jeg gør det bedste jeg kan gøre.

Åh nej dog, stakkels lille mand... 

Kan bare selv huske hvor svært det var da jeg var mindre.... Dengang mente jeg også at jeg bare var kæmpestor.. Men når jeg ser tilbage, så var jeg faktisk ikke stor.. bare robust bygget... 

Når nu at boksning tiltaler ham.. Hvad så med at prøve med noget selvforsvar? juijitsu - som jeg gik til - er en blanding af flere kampsport... godt nok ikke boksning, men man får lov til at "slå lidt"... 

Ikke at jeg opfordrer til vold - slet ikke.. Man kan lærer at bruge sin krop - på en lidt sej måde.. Han skal bare huske på at han ikke må bruge det, medmindre han er i fare. 

Ellers er der også hold for børn i fitnesscentre - ved ikke hvad de laver der, men spørgsmålet er om der findes motionsboksning til de små... 

Sidst men ikke mindst.. Boksning på WII er bare skideskægt... 

Håber din søn kommer i bedre humør.... og havd sker der lige for tøsen der??? 47 kg, og så udbasunere det.... (måske har jeg misforstået, men var der stolte undertoner i det?)

Carina1977 skriver:

Vi havde nytårsaften besøg af min storebror, hans kone, deres fælles søn, og så en bonusdatter, som min storebror har.

Bonus-datteren er idag 20 år. Hun sad så og fortalte hvor lidt hun vejer. Hun vejer kun 47 kilo. Hun er meget småtspisende og er meget undervægtig.

Men min søn havde selvfølgelig fanget den der med at hun kun vejer 47 kilo, og her til aften da jeg ville putte ham, brød han ud i gråd. Han mente han var fed, når hun kun vejer få kilo mere end ham. Jeg fortalte ham at hun altså er undervægtig, så han skal aldrig sammenligne sig med hende. Men han var stadig ked af det. Vi er igang med at få hans vægt ned, fordi han vejer i overkanten, men han er i hvert fald ikke fed. Han bliver aldrig den der spinkle dreng, fordi hans knoglebygning er kraftig....han har altid været en robust dreng. Men at kalde ham fed, det er en overdrivelse.

Jeg vejer ham ikke, fordi mine erfaringer har vist at det er meget farligt at gøre med min søn. hvis man gør det, går han ud og vejer sig i tide og utide. Hvis han så ikke rigtig har tabt sig noget, så kan han finde på at gå i direkte sultestrejke (hvis man kan kalde det det). Han begynder i hvert fald at komme hjem med en madpakke, hvor maden ikke er rørt, sidder og roder rundt i maden, når han skal have aftensmad, i stedet for at spise det. Altså han går fuldstændig i selvsving. sidst det skete, tabte han sig rigtig meget, på rigtig kort tid, og blev faktisk undervægtig i forhold til hans kropsbygning. Skal lige siges at han ikke var så gammel dengang, så måske ville han ikke gøre det den dag idag, men jeg tør sgu ikke rigtig satse på det.

Så jeg har tænkt på om det måske ville være bedre at få lægen til at kontrolveje ham, måske hver 2. måned eller noget i den stil? Kunne man måske på den måde undgå, at han så fokuserede på vægten?

Hej Carina

Jeg tror I skal passe meget på ikke at lave alt for meget fokus på vægten. Hvis I skaber fokus på vægten, vil han automatisk også selv gøre det. Jeg tror det bedste er, at skabe et miljø for ham hvor der netop ikke er fokus på vægt overhovedet. 

Altså ikke noget forbudt mad, ikke noget vejning, ikke noget snak om vægt, men en fokus på hvorfor noget sport der interesserer ham, sørg for at have frugt istedet for slik fremme osv... Så han kan have en stabil vægt ud fra hans miljø og ikke ud fra snak og fokus om at tabe sig.

Og hende pigen på 47, hun lyder ikke til selv at have for sundt et forhold til mad og jeg synes sagtens man kan forklare en 20-årig at den slags samtale omkring din søn er NOGO, så I kan beskytte ham.

Jeg har selv været der omkring spiseproblemer og det er et helvede og kan være rigtig svært at komme ud af. Hvis I vil have professionel hjælp ville jeg hellere konsultere en han kunne tale med om hvad der kunne ligge til grund for denne bekymring for vægten, end en læge, der kontrolvejede ham og skabte mere fokus på den.

Lidt tanker herfra, jeg var syg i 9 år og er 100% rask nu

alt mulig held og lykke til jer og jeres familie, 

Carina1977 skriver:

Der er ikke noget batteri i vores vægt, så han kan slet ikke veje sig

Han er 10½ år, måler 148 cm. og vejer 45-46 kilo. Så det er jo ikke sådan at han er direkte fed, men han er lidt overvægtig. Han bliver drillet i skolen af og til, fordi han altså er større end de andre, så jeg må hive fat i læreren engang imellem. Heldigvis er der ingen fra hans klasse der driller ham, og han har heldigvis nogle rigtig gode klassekammerater

Men det jeg bed mærke i, var at han ville tabe sig, for at undgå at blive drillet. Det burde jo ikke være den alt overvejende grund, men sådan tror jeg desværre det er med børn. Men vi gør i hvert fald, hvad vi kan herhjemme. Får masse af frugt og grønt, og kun lidt usundt i weekenderne. Jeg har prøvet at opfordre ham til at gå til sport, men der er ikke rigtig en sportsgren der fanger ham, andet end boksning og æhh der skal man vist være noget ældre  Forår + sommer plejer han at være ude at cykle meget, men det bliver der ikke til så meget af i vinter-perioden, fordi jeg for nemt kommer til at fryse. Jeg sidder jo stille, når jeg kører på en mini-crosser. Så glæder mig til det bliver lidt lunere, for så ved jeg at han hurtigt kommer ned i vægt.

Det er bare så frustrerende når ens børn er kede af det, men jeg gør det bedste jeg kan gøre.

Jeg tilføjer lige lidt til kommentaren 

Der er så mange gode alternativer til boksning, som også vil kunne give ham godt med selvværd og god motion, men hvor fokus netop ikke er på motion. Synes det med jiujitsu eller karete eller noget helt tredje lyder som et godt alternativ og også en "sej" sport når man er 10 år

KaLee skriver:

Åh nej dog, stakkels lille mand... 

Kan bare selv huske hvor svært det var da jeg var mindre.... Dengang mente jeg også at jeg bare var kæmpestor.. Men når jeg ser tilbage, så var jeg faktisk ikke stor.. bare robust bygget... 

Når nu at boksning tiltaler ham.. Hvad så med at prøve med noget selvforsvar? juijitsu - som jeg gik til - er en blanding af flere kampsport... godt nok ikke boksning, men man får lov til at "slå lidt"... 

Ikke at jeg opfordrer til vold - slet ikke.. Man kan lærer at bruge sin krop - på en lidt sej måde.. Han skal bare huske på at han ikke må bruge det, medmindre han er i fare. 

Ellers er der også hold for børn i fitnesscentre - ved ikke hvad de laver der, men spørgsmålet er om der findes motionsboksning til de små... 

Sidst men ikke mindst.. Boksning på WII er bare skideskægt... 

Håber din søn kommer i bedre humør.... og havd sker der lige for tøsen der??? 47 kg, og så udbasunere det.... (måske har jeg misforstået, men var der stolte undertoner i det?)

Jeg vil da bestemt undersøge det du foreslog  Nu er min søn i forvejen en dreng, der ikke slås og godt ved at man ikke går rundt og slår andre, så det er jeg sikker på han ikke vil gøre

Nej hun pralede ikke over sin vægt, men havde mere frustrationer over det, men den del hørte min søn jo ikke. Hun har psykiske problemer og har derfor manglende appetit. Og når hun så samtidig normalt er en meget tynd pige, så kan man meget nemt gå hen og blive meget undervægtig, når appetitten svigter. Jeg mener hun før hun blev syg, vejede omkring 52-53 kilo. Men lige nu er hun nede i den størrelse man i USA kalder str. 0. Hun skulle nok ikke have snakket så meget om det, men som sagt hun var frustreret.

Desværre har børn det bare med at sammenligne sig med andre, og så er det svært at få dem overbevist om, at problemet ikke er så stort, som de tror. Når jeg ser på min søn, ser jeg ingen deller overhovedet, men det hele sidder fast på ham....altså sådan en lidt rund mave, og så er det heller ikke værre. Han bruger str. 12 år i bukser, hvilket jo ikke er unormalt, når man er 10½ år. Så hans vægtproblem er jo ikke kæmpe-stort, men sådan føler han det. Han skal bare passe på med, hvad han spiser, fordi han jo desværre er en af dem, der let tager på. Så vi spiser sundt herhjemme, og jeg undlader at fokusere på hans vægt. Den skal nok komme ned. Den største udfordring er helt sikkert at sørge for at han ikke render rundt og er ked af sin vægt og sig selv i det hele taget. Altså at styrke hans eget selvværd, for han ER en dejlig dreng, og andre børn holder af ham for den han er, fordi han jo netop er så sød ved alle. Og jeg tror det er det han skal fokusere på, og ikke det faktum at han vejer lidt for meget.

Giraffen skriver:

Hej Carina

Jeg tror I skal passe meget på ikke at lave alt for meget fokus på vægten. Hvis I skaber fokus på vægten, vil han automatisk også selv gøre det. Jeg tror det bedste er, at skabe et miljø for ham hvor der netop ikke er fokus på vægt overhovedet. 

Altså ikke noget forbudt mad, ikke noget vejning, ikke noget snak om vægt, men en fokus på hvorfor noget sport der interesserer ham, sørg for at have frugt istedet for slik fremme osv... Så han kan have en stabil vægt ud fra hans miljø og ikke ud fra snak og fokus om at tabe sig.

Og hende pigen på 47, hun lyder ikke til selv at have for sundt et forhold til mad og jeg synes sagtens man kan forklare en 20-årig at den slags samtale omkring din søn er NOGO, så I kan beskytte ham.

Jeg har selv været der omkring spiseproblemer og det er et helvede og kan være rigtig svært at komme ud af. Hvis I vil have professionel hjælp ville jeg hellere konsultere en han kunne tale med om hvad der kunne ligge til grund for denne bekymring for vægten, end en læge, der kontrolvejede ham og skabte mere fokus på den.

Lidt tanker herfra, jeg var syg i 9 år og er 100% rask nu

alt mulig held og lykke til jer og jeres familie, 

Hej og tak for dit svar

Jeg fokuserer netop ikke på hans vægt, fordi jeg ved hvor "skrøbelig" han er omkring det. Han kan nemlig nemt ryge i den modsatte grøft. Man skal passe på ikke at udvikle spise-forstyrrelser, og det kan man nemt ryge ud i, hvis fokus er for meget på mad.

Vi har altid frugt og grønt hjemme, og slik bliver kun købt i weekenderne og i meget små mængder. Vi har intet usundt hjemme i hverdagen.

Jeg er ked af at høre at du har haft problemer i så mange år, men er glad for at du nu er ude af det. Børn er sgu så skrøbelige, der skal intet til for at påvirke dem

Jeg tager en snak med deres bonus-datter, for det her skal i hvert fald ikke gentage sig.

Syntes nu din s'n har en dejlig vægt men men men som du skriver bliver han drillet og så forstår jeg ham virkelig godt han gerne vil lige tabe 2-5 kg måske... men går han til sport og hvor aktiv er han der hjemme.???

B&J skriver:

Syntes nu din s'n har en dejlig vægt men men men som du skriver bliver han drillet og så forstår jeg ham virkelig godt han gerne vil lige tabe 2-5 kg måske... men går han til sport og hvor aktiv er han der hjemme.???

Han går ikke til sport....han er desværre et af de børn der ikke vil gå til håndbold eller fodbold, men er mere til kampsport. Han er et udebarn.....han elsker at udfolde sig udenfor, men desværre holder mange af hans kammerater sig indenfor pga. vinteren, og det synes jeg jo er meget ærgeligt. Kan bare huske at da jeg selv var barn, der legede vi da udenfor i alt slags vejr, men sådan er det desværre ikke idag. forstår ikke, hvorfor tiderne sådan har skiftet, på lige det punkt.

Forår + sommer cykler vi meget og det er noget han ser som rigtig hygge. for der får vi rigtig snakket sammen, og er kun han og jeg....han elsker det, og tænker egentlig ikke over at han får motion samtidig med. ikke at vi ikke får snakket sammen i hverdagene, men man får snakket om alt muligt på sådan en cykeltur, og jeg synes det er rigtig god kvalitetstid jeg har med ham der.

og nej hans vægt er ikke så slem, men han ser på andre børn, og kigger derefter på ham selv, og så drager han sammenligninger. Han er bare kraftig bygget og det kan der ikke ændres ved. Nu må jeg bare gøre mit til at hans fokus kommer væk fra den vægt.