Hej alle babybrugere. Lige en lille opdatering fra mig. Det er vist på tide med endnu et mavebillede! Igår var jo nytårsaften, jeg håber I alle hoppede ind i det nye år med máner
Min kæreste og jeg havde en rigtig hyggelig aften sammen med nogle af vores venner, og jeg holdte mig vågen helt til klokken 02.00 - jeg er meget stolt
Har nemlig været ret præget af træthed på det seneste. Men ellers har jeg det rigtig godt, og det er helt vildt, som jeg kan mærke babyen nu. Den sparker og sparker. Tit når jeg skal sove kan jeg tydeligt mærke et ben oppe under mit venstre bryst, det er lidt sjovt, når min kæreste så trykker på benet for at sige godnat, giver den lille altid et lille godnatspark, så det hygger vi os med
Her i starten af januar skal jeg begynde til graviditetssvømning, det ser jeg frem til. Ellers sker der ikke det store, jeg glæder mig til næste JM besøg, men det er først om 3 uger!
Rigtig godt nytår til jer alle

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld