Hvordan opdrager I?

[citat][f][småt]Lise skriver:[/småt][/f] Hold da kæft - tænk at vi (os mødre) er blevet nogenlunde normale mennesker... Min mor har foruden at lade os lege med farligt plasticlegetøj, gå med tøj med tryk, klatre i høje træer, sagt nej, nej, nej, NEJ; NEJ; NEJNEJNEJ!!!!! >( Og både min bror og jeg har det da ok... Her siger vi nej! Jeg prøver at sige det bestemt, men roligt (ikke råbe), og så hvis han bliver ved, så siger jeg nej, og flytter ham til noget andet han gerne må lege med. Jeg prøver også nogle gange at sige "jeg vil have at du skal ... " men det fatter han jo nul og noks af ;) MEN apropos dette emne, så spørger jeg: spiser jeres børn nogenlunde pænt? Vores måltider er godt nok en prøvelse pt... Simon vil selv ha skeen, så får han den - nogle gange ryger den i munden (dyyygtiii), andre gange ud over kanten af højstolen - mens jeg siger NEJ! (knap så dygtig). Hvis han vil have mere mælk i sit glas, og der stadig er mere i, så hælder han det bare ud - her til morgen direkte i skødet på sig selv... Og ellers så kaster han med maden, hyler, vrider sig og er bare generelt uartig! Det er et svineri uden lige hver gang han har spist - halvdelen af måltidet er fordelt på gulvet, på tøjet (Simons såvel som vores) på den høje stol, og i Simons hår ..... Kæft, det er trættende.. Hov, jeg skal sgu da på job... ha' en god dag tøse :)[/citat] Haha :)) Ja, det er faktisk utroligt at vi stadig lever (Jeg fik endda saftevand i sutteflaske - Puha, mor!!) Jeg synes egentlig Stella er nogenlunde (Arh! Men hun prøver da) til at spise. Vi er gået i gang med Spis-selv-med-gaffel, så der er et værre grisseri på tøjet og gulvet. Men hun VIL ikke mades mere. Dette kombineret med hendes nyindtrufne hysteri, er ikke en særlig god kombination. Hun vil nemlig også selv drikke af glas, og får hun ikke lov går hun enten amok eller nægter at spise mere. Enten skal jeg lade hende gøre det (Og skifte tøj bagefter) eller også skal jeg for 117. gang aflevere hende i Dpén med sætningen: Hun har heller ikke spist så meget i dag... Igen, igen, igen. Så alt i alt, lyder det som hjemme hos jer. Der er mad og drikkelse all over under aftensmaden specielt! Og jep, det er virkelig trættende (Mangler snorkende smiley)

Astrid P skriver:

Tynen skriver:

Jeg er også sikker på at man kan tage den snak med dem, når de er lidt ældre, men nu?! Nej, vel - Og specielt ikke da man ammede.

Aner ikke hvorfor hun havde så travlt med at rette på mig, men der skal jo være nogen der gør det ;)
Hun fik at vide at mit barn på 14 mdr. ikke forstår alt hvad vi siger, så derfor bliver det en klar besked NEJ!

I smug, prøvede jeg dagen efter at sige: Mor vil gerne have du lader være med slibe dvd-filmen hen af gulvet.
Hun stoppede kort og lyttede opmærksomt (Og jeg tænkte: Det er løgn!! 8D), indtil hun bare tog den i den anden hånd og gned den videre henover vores sandbefængte gulv :)

HAHR, det er lige til den næste klumme, Tynen!

Det er sgu da en god ide :)

Må lige lave lidt research og nogle flere forsøg herhjemme så der ligesom er noget at skrive hjem om :))

Det var da noget underligt noget... (altså Tynens MG kommentar med tilhørende forklaring) Bliver det så ikke lige som om, at barnet selv får lov at vælge, om han/hun har lyst til at være sød eller umulig? Det virker da på mig som et lige lovligt stort ansvar at lægge på små børn. Sådan lidt i familie med "mor er ikke vred, mor er skuffet." Kan godt se, det er fint nok at forklare dem, at man hører og forstår, at de er kede af eller vrede over noget, men det ændrer da fuldstændigt karakter til 70'er hønsestriks pædagogik, når det ikke efterfølges af et "Men mor siger NEJ, fordi hun ikke vil have det og fordi det er hende, der bestemmer!" Hmmm... (?) Forøvrigt et godt eksempel på fornøjelighederne ved irl-mødregrupper i almindelighed ;) Knus fra Birgitte, der ved grød også siger nej. Men også siger, at jeg godt forstår, ormen er gal og ked af det, men NEJ. Jeg bestemmer 8D

jeg siger altså også nej til mikkel... men der kommer altid noget efter det nej... siger fx "Nej det må du ikke... nej det hjælper ikke noget... mor bestemmer" eller " du kan blive lige så sur du vil, for du må ikke.

sådan noget i den dur..
men bruger altså nej når han gør ting han ik må

Vi siger Nej! :D

Eiiiii altså! Jeg er SÅ træt af det der hippipædagogik...ja, undskyld mig helt ærligt 8D. Jeg var også i mødregruppe med en, der også rettede på mig hver gang, jeg sagde nej til Iza. Jeg synes simpelthen, det er helt misforstået, at man skal forklare børn alt i dag og tale sig ihjel om hver eneste lille situation. Jeg har klare erfaringer med (okay, ikke 20 års, men dog alligevel 7 år), at børn er trygge og glade i faste rammer og jeg må ærligt sige, jeg er en af de pædagoger, der siger "nej" og "det bestemmer jeg". Jeg tilstræber at være en meget tydelig voksen - de skal vide, hvor de har mig....jeg er også sød og rar uden tvivl ha ha :D, men jeg er bestemt og viser med hele min mimik, hvad de må og ikke må. Og sådan er jeg også mor. Jeg oplever altså som sagt, at børnene slapper af og kan være børn uden at skulle tage stilling til 117 ting. Jeg har oplevet mange forældre, der inddrager deres børn alt alt for meget i beslutninger feks: hvad vil du spise til aften lille Karl på 2,5 år??....det ved Karl sgu da ikke - han kan få to ting at vælge imellem eller spise det, der er på bordet...ellers kan han ikke overskue det i hans lille hoved.

Og det samme mener jeg altså med vores små poder...så længe man siger nej inden for rimelighedens grænser.....altså prøver at tilbyde et alternativ, når man siger nej og ikke bare slynger nej ud gang på gang, men eks. siger: "Du må ikke dette, men du må dette...se ihhhh hvor spændende :P"
Målet er jo at få dem til at stoppe med det de er i gang med og prøve at lære dem rigtigt og forkert......og de forstår altså ikke forklaringer endnu. Det kan man vente med til børnehavealderen........og stadig mener jeg at nogle beslutninger bare er voksenbeslutninger og at man som voksen helt klart er den, der sætter rammen om barnets udfoldelse.......og det kan man altså godt gøre med et nej :)

Punktum sgu...ha ha 8D
Jeanette, der IKKE er hippipædagog

Puhaa, Tynen og andre "nej-sigere", jeg får helt dårlig samvittighed, for jeg synes nogle gange NEJ er det ord jeg siger mest dagen igennem :-o

Men får dævlen da, de fatter jo ikke en meter, hvis man forklarer dem, "du falder ned", "du brænder dig, hvis..", "mor gider ikke have du låner hendes telefon".......

Jeg synes automatisk nej´erne bliver færre, når unger bliver ældre og fatter mere.

Birgitte, der siger nej til både unger og hunde, og de fatter det fint, selvom det åbenbart er helt forkert pædagogik (?)

Jeanette skriver:

Eiiiii altså! Jeg er SÅ træt af det der hippipædagogik...ja, undskyld mig helt ærligt 8D. Jeg var også i mødregruppe med en, der også rettede på mig hver gang, jeg sagde nej til Iza. Jeg synes simpelthen, det er helt misforstået, at man skal forklare børn alt i dag og tale sig ihjel om hver eneste lille situation. Jeg har klare erfaringer med (okay, ikke 20 års, men dog alligevel 7 år), at børn er trygge og glade i faste rammer og jeg må ærligt sige, jeg er en af de pædagoger, der siger "nej" og "det bestemmer jeg". Jeg tilstræber at være en meget tydelig voksen - de skal vide, hvor de har mig....jeg er også sød og rar uden tvivl ha ha :D, men jeg er bestemt og viser med hele min mimik, hvad de må og ikke må. Og sådan er jeg også mor. Jeg oplever altså som sagt, at børnene slapper af og kan være børn uden at skulle tage stilling til 117 ting. Jeg har oplevet mange forældre, der inddrager deres børn alt alt for meget i beslutninger feks: hvad vil du spise til aften lille Karl på 2,5 år??....det ved Karl sgu da ikke - han kan få to ting at vælge imellem eller spise det, der er på bordet...ellers kan han ikke overskue det i hans lille hoved.

Og det samme mener jeg altså med vores små poder...så længe man siger nej inden for rimelighedens grænser.....altså prøver at tilbyde et alternativ, når man siger nej og ikke bare slynger nej ud gang på gang, men eks. siger: "Du må ikke dette, men du må dette...se ihhhh hvor spændende :P"
Målet er jo at få dem til at stoppe med det de er i gang med og prøve at lære dem rigtigt og forkert......og de forstår altså ikke forklaringer endnu. Det kan man vente med til børnehavealderen........og stadig mener jeg at nogle beslutninger bare er voksenbeslutninger og at man som voksen helt klart er den, der sætter rammen om barnets udfoldelse.......og det kan man altså godt gøre med et nej :)

Punktum sgu...ha ha 8D
Jeanette, der IKKE er hippipædagog

Helt enig med dig. Godt skrevet:)

Tynen skriver:

Inspireret af Bettes svar på det med badevandet, vil jeg nu tilspørge jer:

"Opdrager" i ved at sige Nej eller ved at forklare det på en anden måde.

Jeg fik lige en bemærkning i face da vi i fredags var til tamtam ved en fra min mødregruppe.

Stella havde taget en mobiltelefon (Som hun godt ved hun ikke må) og jeg siger: Nej, Stella. Det er mors.
En af gæsterne siger så til mig: Du ved godt du ikke må sige nej, ik´?
Du skulle tage at sige: Mor vil gerne have du lader den ligge.

Og sørme så.
Nu slår jeg lige op i Vores Børn og der er stort tema om at skrotte sine nej´er og forklare med andre ord istedet.

Der står bl.a. at man til et barn der bliver ammet og bider i yveret skal sige: Godt, du fortæller mig vist, at du er færdig med at spise. Nu må du hellere komme op.
Istedet for at lave den normale reaktion: Av, for fanden.

Er det ny trend at man ikke må sige nej, og hjælper det?

Stella fatter i hvert fald ikke en brik når jeg siger andet en nej.
Måske er det bare et spørgsmål om tilvænning?!

Her siger vi altså også nej, og det virker sgu... Vi var på et tidspunkt overbevist om at hendes første ord blev nej så tit siger vi det...

Betina

jeg vil sige at jeg vælger mine nejèr med omhu! Jeg forsøger at for tælle hende hvad hun skal gøre i stedet for hvad hun ikke skal gøre!

Men men piger, her bliver der altså også sagt nej! Men som sagt vælger jeg dem, så der ikke bliver nej nej nej nej nej........................

Knus Siber