Jeg glæder mig. -ind til videre 
Jeg havde en drøm her for noget tid siden, hvor jeg drømte at jeg fødte og jeg husker den som at jeg havde en ro over mig og at det ikke var skræmmende.
Jeg er godt klar over at det kommer til at gøre ondt. Men smerte kan håndteres på forskellige måder og jeg håber jeg kan "leve mig ind i smerten" og arbejde med den, istedet for at blive overvældet af den og bange for den.
det jeg er BANGE for, det er det der med at revne HELE vejen om ringkusklen eller at skulle klippes.
Det har jeg det meget svært med at tænke på, så det er helt sikker noget jeg skal have snakket igennem med min jordemoder her når vi skal mødes igen, så jeg kan få ro på og ikke ænder med at modarbejde fødslen istedet for at arbejde MED den.
HAr ikke fået meldt mig til fødselsforberedelse og det ærger mig lidt. Vil se om det ikke stadig er muligt, for jeg er (endnu) en af dem der, der MEGET gerne vil vide præcis HVAD der skal foregå, HVORDAN det skal foregå og HVOR det skal foregå!
. Ikke at jeg i hverdagen og mit arbejde kan håndtere uforudsete ting, -det kan jeg sagstens. Men liiige med sådan noget her, der læser jeg virkelig en masse og vil gerne vide ALT hvad der vides skal 
Men jo (efter et meget langt indlæg) så jo jeg glæder mig faktisk på en eller anden måde til at skulle føde.
Men OK jo nok mest til resultatet
Men ja en fødsel ser jeg som en overskuelig og tidsbegrænset ting. Jeg ved der vil være en ende på det og jeg tror det er det der beroligere mig.
Anmeld