Fødsel ? Klar ? Nervøs ?

DK skriver:

Kort fortalt:

Vandet gik kl. 9

Tjek på fødegang kl. 10.15. Alt var fint, vi blev sendt hjem og vente på veer.

Veer startede kl. 11 cirka

Tilbage på sygehuset kl. 13

Badekar mellem kl. 14 og 15.45.

Kirstine blev født kl. 16.15

Selve fødslen gik så fint, det hele gik jo hånd i hånd og fødslen skred roligt frem og jeg fik "kun" 3 sting udvendigt bagefter!

Jeg havde så en ret dårlig hospitals-oplevelse efter fødslen, men selve fødslen, altså mig og min krop og senere Kirstine, det var fantastisk! Hun blev ammet med det samme og alt var bare helt perfekt!

Det lyder også meget stille og roligt...

DK skriver:

Kort fortalt:

Vandet gik kl. 9

Tjek på fødegang kl. 10.15. Alt var fint, vi blev sendt hjem og vente på veer.

Veer startede kl. 11 cirka

Tilbage på sygehuset kl. 13

Badekar mellem kl. 14 og 15.45.

Kirstine blev født kl. 16.15

Selve fødslen gik så fint, det hele gik jo hånd i hånd og fødslen skred roligt frem og jeg fik "kun" 3 sting udvendigt bagefter!

Jeg havde så en ret dårlig hospitals-oplevelse efter fødslen, men selve fødslen, altså mig og min krop og senere Kirstine, det var fantastisk! Hun blev ammet med det samme og alt var bare helt perfekt!

Hold da op det var ellers en dejligt hurtig fødsel, er de ikke lidt nervøse for hvor hurtigt det så går denne gang?

Sjovt jeg havde tænkt mig at lave det samme indlæg. 

Jamen jeg har en meget splittet følelse om det. Jeg har også født før og det var mega hård også lidt en skræk oplevelse. Jeg havde det fint bagefter og synes jeg var den sejeste i verden og lige så stærk som superwomen haha. Men efter jeg er blevet gravid igen har jeg virkelig tænkt den fødsels igennem og har måtte tage et ekstra med med min jdm som jeg også havde da jeg fødte Lucas og få snakket den igenne, derefter havde jeg det endelig fint igen og har ikke tænkt meget over det før vi nu er kommet så tæt på. 

Nogen dage kan jeg ikke klare tanken om de smerter jeg skal igennem igen og andre gange husker jeg så at man ikke tænker så meget når man først står i det og det bare køre der ud af. Lige idag har jeg en af de dage hvor jeg overvejer kejsersnit for bare at få det overstået. 

Men der køre bare en million tanker igennem i mit hoved hver evig eneste dag. og jeg ved jo at uanset hvordan det går jamen så skal det nok gå. Vi er jo skabt til det og vi er mega seje. Bare den følelse at mærke hvor stærk man lige pludselig er jamen det er ubeskriveligt, det er virkelig vild at opleve sin krop sådan.

Knus Diana

Diana... skriver:

Sjovt jeg havde tænkt mig at lave det samme indlæg. 

Jamen jeg har en meget splittet følelse om det. Jeg har også født før og det var mega hård også lidt en skræk oplevelse. Jeg havde det fint bagefter og synes jeg var den sejeste i verden og lige så stærk som superwomen haha. Men efter jeg er blevet gravid igen har jeg virkelig tænkt den fødsels igennem og har måtte tage et ekstra med med min jdm som jeg også havde da jeg fødte Lucas og få snakket den igenne, derefter havde jeg det endelig fint igen og har ikke tænkt meget over det før vi nu er kommet så tæt på. 

Nogen dage kan jeg ikke klare tanken om de smerter jeg skal igennem igen og andre gange husker jeg så at man ikke tænker så meget når man først står i det og det bare køre der ud af. Lige idag har jeg en af de dage hvor jeg overvejer kejsersnit for bare at få det overstået. 

Men der køre bare en million tanker igennem i mit hoved hver evig eneste dag. og jeg ved jo at uanset hvordan det går jamen så skal det nok gå. Vi er jo skabt til det og vi er mega seje. Bare den følelse at mærke hvor stærk man lige pludselig er jamen det er ubeskriveligt, det er virkelig vild at opleve sin krop sådan.

Knus Diana

Nu bliver jeg nødt til at spørger af nysgerrighed :p
Hvorn gik din fødsel til og hvad gjorde din jdm for at berolige dig ved dens samtale ?

Prutten 29+ skriver:

Nu bliver jeg nødt til at spørger af nysgerrighed :p
Hvorn gik din fødsel til og hvad gjorde din jdm for at berolige dig ved dens samtale ?

Jamen jeg skal prøve at forklare det kort haha. 

Jamen først lå jeg med veer i 4 dage som kun gav 2 cm og fik løsnet hinden 2 gang på de 4 dage. 2 gang jeg fik dem løsnet var på 4 dagen og der var jeg stadig kun 2 cm åben. Jeg kunne mærke store ændringer på veerne allerede på vej hjem i bilen. 4 timer efter jeg kommer hjem ringer vi til min jdm og hun kommer. 

Jeg er stadig kun 2 cm åbent og efter hun har været hos mig i 3 timer og jeg stadig kun er 2 cm åben siger jeg så at jeg synes hun skulle tage hjem så, hun siger at nu ser vil lige tiden and og hun vælger at blive. max en halv time efter tager de voldsomt til IGEN og jeg føler virkelig der er noget galt og siger at jeg ikke kan klare det og jeg vil ind og have smertelindring. 

Hun ringer efter en ambulance som kommer og henter mig og jeg er stadig KUN 2 cm åbent. Jeg kommer ud i ambulancen med min mand, min jdm, mor og svigermor køre bag ambulancen hele vejen. jdm siger vi tager det stille og rolig hun føder først over midnat kl er her 17.40

Ambulancen når kun lige at køre og jeg får presseveer jeg åbnet mig 8 cm på 20 min i en ambulance. 3 min før vi kommer spørg jeg hvornår vi er der de siger 3 min, jeg siger det kan vi ikke vente han kommer NU der kunne jeg så mærke at jeg havde presset noget af hoved ud. 

Jeg kommer ind og det vidste sig så at min fornemmelse med at der var noget galt var rigtig de kunne ikke finde hjerte og puls på lille manden og han skulle tages med det samme, da jeg allerede var ved at presse hoved ud blev det med sugekop og 10 min efter jeg kom ind lå jeg med ham i armene. 

Det hele var glemt da jeg havde ham i armene også smerten og dem der var mest skræmt af forløbet var vores mødre. Jeg har haft det fint med det end til nu og har syndes det var den fedeste og vildeste oplevelse jeg nogen sinde har oplevet. 

Men nu er jeg sgu blevet bange igen men det var jeg også første gang ikke for selve fødslen men for smerten. Jeg kan ikke lide smerte og jeg er generalt meget bange for smerte. 

Men nu det jo ikke noget der skal skramme jer min jdm sagde hun aldrig havde oplevet noget ligende og slet ikke hos en første gangs fødsel. Det vidste sig så efter at da jeg var kommet i fødekaret der hjemme mens vi ventet på ambulancen der gik mit vand jeg troet jeg bare havde tisset og sagde det til jdm derfor tjekket hun jo ikke om det var vandet og det var så det der gjorde at jeg fik presse veer. 

Hvis hun havde set at det var vandet der var gået havde jeg ikke fået lov til den ambulance tur som både stresset mig og lille manden så var jeg blevet der hjemme og jeg havde fået en bedre fødsel. 

Diana... skriver:

Jamen jeg skal prøve at forklare det kort haha. 

Jamen først lå jeg med veer i 4 dage som kun gav 2 cm og fik løsnet hinden 2 gang på de 4 dage. 2 gang jeg fik dem løsnet var på 4 dagen og der var jeg stadig kun 2 cm åben. Jeg kunne mærke store ændringer på veerne allerede på vej hjem i bilen. 4 timer efter jeg kommer hjem ringer vi til min jdm og hun kommer. 

Jeg er stadig kun 2 cm åbent og efter hun har været hos mig i 3 timer og jeg stadig kun er 2 cm åben siger jeg så at jeg synes hun skulle tage hjem så, hun siger at nu ser vil lige tiden and og hun vælger at blive. max en halv time efter tager de voldsomt til IGEN og jeg føler virkelig der er noget galt og siger at jeg ikke kan klare det og jeg vil ind og have smertelindring. 

Hun ringer efter en ambulance som kommer og henter mig og jeg er stadig KUN 2 cm åbent. Jeg kommer ud i ambulancen med min mand, min jdm, mor og svigermor køre bag ambulancen hele vejen. jdm siger vi tager det stille og rolig hun føder først over midnat kl er her 17.40

Ambulancen når kun lige at køre og jeg får presseveer jeg åbnet mig 8 cm på 20 min i en ambulance. 3 min før vi kommer spørg jeg hvornår vi er der de siger 3 min, jeg siger det kan vi ikke vente han kommer NU der kunne jeg så mærke at jeg havde presset noget af hoved ud. 

Jeg kommer ind og det vidste sig så at min fornemmelse med at der var noget galt var rigtig de kunne ikke finde hjerte og puls på lille manden og han skulle tages med det samme, da jeg allerede var ved at presse hoved ud blev det med sugekop og 10 min efter jeg kom ind lå jeg med ham i armene. 

Det hele var glemt da jeg havde ham i armene også smerten og dem der var mest skræmt af forløbet var vores mødre. Jeg har haft det fint med det end til nu og har syndes det var den fedeste og vildeste oplevelse jeg nogen sinde har oplevet. 

Men nu er jeg sgu blevet bange igen men det var jeg også første gang ikke for selve fødslen men for smerten. Jeg kan ikke lide smerte og jeg er generalt meget bange for smerte. 

Men nu det jo ikke noget der skal skramme jer min jdm sagde hun aldrig havde oplevet noget ligende og slet ikke hos en første gangs fødsel. Det vidste sig så efter at da jeg var kommet i fødekaret der hjemme mens vi ventet på ambulancen der gik mit vand jeg troet jeg bare havde tisset og sagde det til jdm derfor tjekket hun jo ikke om det var vandet og det var så det der gjorde at jeg fik presse veer. 

Hvis hun havde set at det var vandet der var gået havde jeg ikke fået lov til den ambulance tur som både stresset mig og lille manden så var jeg blevet der hjemme og jeg havde fået en bedre fødsel. 

Wow, det lyder vildt! Jeg kan godt forstå, det var noget af en rutsjebanetur. Jeg er sikker på, at det ikke går på samme denne gang. Det kan godt ske, at du har skrevet det et andet sted, men så må du lige bære over med mig, men vil du føde hjemme denne gang eller tager I på sygehuset?

piadas skriver:

Wow, det lyder vildt! Jeg kan godt forstå, det var noget af en rutsjebanetur. Jeg er sikker på, at det ikke går på samme denne gang. Det kan godt ske, at du har skrevet det et andet sted, men så må du lige bære over med mig, men vil du føde hjemme denne gang eller tager I på sygehuset?

Nej jeg vil føde på silkeborg sygehus 

Diana... skriver:

Jamen jeg skal prøve at forklare det kort haha. 

Jamen først lå jeg med veer i 4 dage som kun gav 2 cm og fik løsnet hinden 2 gang på de 4 dage. 2 gang jeg fik dem løsnet var på 4 dagen og der var jeg stadig kun 2 cm åben. Jeg kunne mærke store ændringer på veerne allerede på vej hjem i bilen. 4 timer efter jeg kommer hjem ringer vi til min jdm og hun kommer. 

Jeg er stadig kun 2 cm åbent og efter hun har været hos mig i 3 timer og jeg stadig kun er 2 cm åben siger jeg så at jeg synes hun skulle tage hjem så, hun siger at nu ser vil lige tiden and og hun vælger at blive. max en halv time efter tager de voldsomt til IGEN og jeg føler virkelig der er noget galt og siger at jeg ikke kan klare det og jeg vil ind og have smertelindring. 

Hun ringer efter en ambulance som kommer og henter mig og jeg er stadig KUN 2 cm åbent. Jeg kommer ud i ambulancen med min mand, min jdm, mor og svigermor køre bag ambulancen hele vejen. jdm siger vi tager det stille og rolig hun føder først over midnat kl er her 17.40

Ambulancen når kun lige at køre og jeg får presseveer jeg åbnet mig 8 cm på 20 min i en ambulance. 3 min før vi kommer spørg jeg hvornår vi er der de siger 3 min, jeg siger det kan vi ikke vente han kommer NU der kunne jeg så mærke at jeg havde presset noget af hoved ud. 

Jeg kommer ind og det vidste sig så at min fornemmelse med at der var noget galt var rigtig de kunne ikke finde hjerte og puls på lille manden og han skulle tages med det samme, da jeg allerede var ved at presse hoved ud blev det med sugekop og 10 min efter jeg kom ind lå jeg med ham i armene. 

Det hele var glemt da jeg havde ham i armene også smerten og dem der var mest skræmt af forløbet var vores mødre. Jeg har haft det fint med det end til nu og har syndes det var den fedeste og vildeste oplevelse jeg nogen sinde har oplevet. 

Men nu er jeg sgu blevet bange igen men det var jeg også første gang ikke for selve fødslen men for smerten. Jeg kan ikke lide smerte og jeg er generalt meget bange for smerte. 

Men nu det jo ikke noget der skal skramme jer min jdm sagde hun aldrig havde oplevet noget ligende og slet ikke hos en første gangs fødsel. Det vidste sig så efter at da jeg var kommet i fødekaret der hjemme mens vi ventet på ambulancen der gik mit vand jeg troet jeg bare havde tisset og sagde det til jdm derfor tjekket hun jo ikke om det var vandet og det var så det der gjorde at jeg fik presse veer. 

Hvis hun havde set at det var vandet der var gået havde jeg ikke fået lov til den ambulance tur som både stresset mig og lille manden så var jeg blevet der hjemme og jeg havde fået en bedre fødsel. 

Sikke noget......rod kan man vel godt sige. kan man skelne mellem tisse følelsen og vandet der går ? Hvis ikke burde hun have tjekket dig ....

Tja jeg har prøvet at fortrænge tanken om fødsel og smerter. Jeg var med da min veninde fødte sin søn og det var en vild oplevelse. Det jeg husker bedst ( og nok også derfor jeg fortrænger alt det der gør ondt ) var at hun fik en epiduralblokade. Fra at råbe og skrige af smerte, sad hun kort efter og grinte og spiste chokolade fra en gaveæske. Så det jeg hæfter mig mest ved, er at der er mulighed for smertelindring. Og så at man kan komme i varmt vand. Så mon ikke det går.

Men min mor skal med, sammen med min kæreste selvfølgelig. For hun kender min smertegrænse bedst og kan hjælpe mig under forløbet. Jeg frygter nemlig ikke kun smerten, men en eller anden stupid gammeldags jordmoder der står og hepper på mig, lidt lissom i Sex and the city da Miranda føder. Det gider jeg nemlig slet ikke have!

Uh jeg tænker også rigtig meget over det faktisk, og jeg frygter det heeeelt vildt! Jeg ved godt at det hele nok skal gå, men uh tænk hvis det bliver sådan en laaaang fødsel, eller.... ja ved snart ikke, tror det er smerten der skræmmer mig mest, så jeg tror jeg vil ha godt af det der fødselsforberedelse. Kender en der lige har været til det her hvor vi bor, og alt det info man får omkring smertelindringen hjalp i hvert fald hende til at slappe lidt mere af omkring det.
Glæder mig SÅ meget til at ha ham i mine arme, men hold fast hvor er det ikke fair alt det vi skal igennem først! Ved godt at vi er bygget til det og alt det, men i takt med at han vokser derinde, synes jeg godt nok det blir sværere og sværere at se hvordan han lige skal kunne komme ud af lille mig... Og hvor kommer det da til at gøre NAS! Som en anden også skriver, det der med ikke vide hvad skal ske, ikke ha kontrol over hvad næste skridt er, ih det er også skræmmende...

Puha har også mange tanker omkring det