Barnefri weekend og jeg tillader mig at nyde de weekender

LouiseVous skriver:

Gruppen hedder selvvalgt mor, pga at det er mødre som er blevet gravide enden ved doner eller i et forhold hvor manden ikk vil ha noget med det at gøre, og kvindne alligevel har valgt at få barnet.

Okay...så har jeg placeret indlægget et forkert sted  synes bare ikke der var en kategori, der bare hed enlig mor eller enlig forældre. Nå men det gør vel ikke noget jeg smed den herinde hehe

Jeg havde det nøjagtigt som dig... Men da der så var få timer til Tobias var hjemme igen, da glædede jeg mig helt vildt... 

Da jeg havde mine friweekender, da jeg var alene med Tobias, var det oz bar mig, mig og atter mig... Og gerne hygge/byture..  

Nyd du bar alene tiden..  

SussieThyssen skriver:

Overhovedet ikke...du er ikke en dårlig mor.
jeg har selv nydt mine børnefri weekender og småferier og den slags.
Og kender også den der med at nu er det altså nok, nu må barnet godt snart komme hjem når de var på ferie LOL
Jeg har altid synes at det kun gjorde mig til en bedre mor, med de fri-weekender, fordi jeg kunne bruge lidt tid på mig selv og få ladet op.
Da deres far døde, var det jo slut med weekenderne og så skulle min mand og jeg jo pludseligt til at lære at være fuldtidforældre 100% uden vores weekender, hvor vi kunne nyde os selv alene, men det lærer man såmænd også hurtigt.
men jeg savner da ind imellem at have en børnefri weekend

Kærligst
Sussie

Ja det er en af "luksus-tingene" ved at have et delebarn....at så får man lige det der break engang imellem, vel og mærket hvis faren er inde i billedet. Jeg har virkelig nydt det og gør det stadig. Enten har jeg valgt at sidde herhjemme og bare lave ingenting, eller tage på tøsetur, eller ud at shoppe, være sammen med kæresten osv. Jeg føler mig egentlig lidt priviligeret at jeg kan gøre de ting, uden først at skulle arrangere pasning til min søn. Man ved bare at på de der weekender, så kan man gøre de der ting man ellers ikke har tid til eller mulighed for at gøre når sit barn er hjemme. Mark hader f.eks. når mor her går shop-amok i butikker, så det skåner jeg ham lige for   Sådan en weekend kan skam hurtigt få ben at gå på  

Nu er Mark så hos mig i den her weekend, og det nyder jeg også, så kan jeg lave ting sammen med ham, som vi ellers ikke når i hverdagen, og det er mindst ligeså dejligt. Det handler også om den der balancegang imellem at være mor og bare være sig selv.

sandratobias skriver:

Jeg havde det nøjagtigt som dig... Men da der så var få timer til Tobias var hjemme igen, da glædede jeg mig helt vildt... 

Da jeg havde mine friweekender, da jeg var alene med Tobias, var det oz bar mig, mig og atter mig... Og gerne hygge/byture..  

Nyd du bar alene tiden..  

Hehe 1 time før Mark kommer hjem, der begynder jeg også lige så stille at forberede mig på at nu er han der snart. Så skal jeg lige krybe ned i den der mor-rolle igen. Lige så meget som jeg glæder mig til mine barnefri weekender, så glæder jeg mig mindst lige så meget til at han kommer hjem igen og fortæller mig, hvad han har lavet. Så kan sagtens nikke genkendende til det du skriver

Carina1977 skriver:

Hehe 1 time før Mark kommer hjem, der begynder jeg også lige så stille at forberede mig på at nu er han der snart. Så skal jeg lige krybe ned i den der mor-rolle igen. Lige så meget som jeg glæder mig til mine barnefri weekender, så glæder jeg mig mindst lige så meget til at han kommer hjem igen og fortæller mig, hvad han har lavet. Så kan sagtens nikke genkendende til det du skriver

Det var godt.. For jeg troede det var mig den var helt gal med dengang... Men kan så heldigvis se jeg ikk er den eneste.. Det er sku dejligt..  

Nu er jeg oz kun 23, så har da nogle gange stadig lysten til de byture (når jeg ikk er gravid selvfølgelig..) Og gør jeg da oz hvis kæresten tar bissen... Eller hvis hans mor kan ta ham..  

Carina1977 skriver:

Har længe undret mig over, hvorfor den her kategori hedder selvvalgt enlig mor....hvorfor ikke bare enlig mor? Nå men det var lige et sidespor

Nå men nu er Mark lige blevet hentet af sin far, og så skal der dømmes fuldstændig ego-trip og kun tænkes på mig mig mig.......og så lige igen MIG  Det er lidt sjovt for jeg får tit spørgsmålet: savner du ikke din søn, når han er omme ved sin far?....og hver gang svarer jeg NEJ uden at få dårlig samvittighed over at sige det. Man har altså bare brug for det break også selvom barnet er 10 år. Det eneste tidspunkt hvor jeg synes at savnet godt kan blive voldsomt er i sommerferien, hvor han er på ferie hos sin far i 2 uger, der kan selv jeg godt føle, at nu er det nok, at nu må de 2 uger altså godt skynde sig at være overstået hehe

I år skal mark være hos sin far juleaften, og det får jeg det slet ikke dårligt over. Jeg glæder mig kun over det på min søns vegne. Jeg må dog tilstå at første gang jeg prøvede det, var ekstremt hårdt. Han var kun 2½ år dengang og jeg kunne bare slet ikke nyde juleaften uden ham. Men nu er jeg nok blevet vant til det, så ser det ikke som værende noget slemt længere.

Nu skal man også tænke på...der jo også en far inde i billedet og han må da savne sin søn vanvittigt meget, når han kun ser ham hver 2. weekend + ferier. Altså jeg personligt ville dog ikke kunne undvære Mark så længe altid. Men det er vel en vanesag, ligesom jeg har vænnet mig til tidspunkter, hvor Mark ikke er hos mig. Det er bare så svært at sætte sig ind i, når nu det ikke er noget der er aktuelt for en selv.

Men jeg kom til at tænke på....er det virkelig så unormalt at tænke ligesom mig? Altså at tænke YES nu er jeg barnefri og nu vil jeg kun fokusere på mig selv? Skal man virkelig sidde og stirre op på det ur og vente på at sit barn kommer hjem igen? For hvis det er tilfældet, så er jeg en meget mærkelig mor  Nå men anyway...jeg har det i hvert fald ikke dårligt over, at jeg tillader mig selv noget mig-tid....tværtimod

Hvordan har i andre det?

Der er også en kategori, der hedder enlige forældre

Carina1977 skriver:

Har længe undret mig over, hvorfor den her kategori hedder selvvalgt enlig mor....hvorfor ikke bare enlig mor? Nå men det var lige et sidespor

Nå men nu er Mark lige blevet hentet af sin far, og så skal der dømmes fuldstændig ego-trip og kun tænkes på mig mig mig.......og så lige igen MIG  Det er lidt sjovt for jeg får tit spørgsmålet: savner du ikke din søn, når han er omme ved sin far?....og hver gang svarer jeg NEJ uden at få dårlig samvittighed over at sige det. Man har altså bare brug for det break også selvom barnet er 10 år. Det eneste tidspunkt hvor jeg synes at savnet godt kan blive voldsomt er i sommerferien, hvor han er på ferie hos sin far i 2 uger, der kan selv jeg godt føle, at nu er det nok, at nu må de 2 uger altså godt skynde sig at være overstået hehe

I år skal mark være hos sin far juleaften, og det får jeg det slet ikke dårligt over. Jeg glæder mig kun over det på min søns vegne. Jeg må dog tilstå at første gang jeg prøvede det, var ekstremt hårdt. Han var kun 2½ år dengang og jeg kunne bare slet ikke nyde juleaften uden ham. Men nu er jeg nok blevet vant til det, så ser det ikke som værende noget slemt længere.

Nu skal man også tænke på...der jo også en far inde i billedet og han må da savne sin søn vanvittigt meget, når han kun ser ham hver 2. weekend + ferier. Altså jeg personligt ville dog ikke kunne undvære Mark så længe altid. Men det er vel en vanesag, ligesom jeg har vænnet mig til tidspunkter, hvor Mark ikke er hos mig. Det er bare så svært at sætte sig ind i, når nu det ikke er noget der er aktuelt for en selv.

Men jeg kom til at tænke på....er det virkelig så unormalt at tænke ligesom mig? Altså at tænke YES nu er jeg barnefri og nu vil jeg kun fokusere på mig selv? Skal man virkelig sidde og stirre op på det ur og vente på at sit barn kommer hjem igen? For hvis det er tilfældet, så er jeg en meget mærkelig mor  Nå men anyway...jeg har det i hvert fald ikke dårligt over, at jeg tillader mig selv noget mig-tid....tværtimod

Hvordan har i andre det?

Kategorien er her:
https://www.baby.dk/debat/5pi1/enlig-morfar/emner.aspx

Carina1977 skriver:

Ja det er en af "luksus-tingene" ved at have et delebarn....at så får man lige det der break engang imellem, vel og mærket hvis faren er inde i billedet. Jeg har virkelig nydt det og gør det stadig. Enten har jeg valgt at sidde herhjemme og bare lave ingenting, eller tage på tøsetur, eller ud at shoppe, være sammen med kæresten osv. Jeg føler mig egentlig lidt priviligeret at jeg kan gøre de ting, uden først at skulle arrangere pasning til min søn. Man ved bare at på de der weekender, så kan man gøre de der ting man ellers ikke har tid til eller mulighed for at gøre når sit barn er hjemme. Mark hader f.eks. når mor her går shop-amok i butikker, så det skåner jeg ham lige for   Sådan en weekend kan skam hurtigt få ben at gå på  

Nu er Mark så hos mig i den her weekend, og det nyder jeg også, så kan jeg lave ting sammen med ham, som vi ellers ikke når i hverdagen, og det er mindst ligeså dejligt. Det handler også om den der balancegang imellem at være mor og bare være sig selv.

Netop hehe.
I starten da Charlotte var lille, kan jeg huske jeg sov som en stud, så snart hun var afleveret, og det gjorde jeg næsten nonstop hele weekenden..hehe.
Senere, så gik jeg gerne i byen fredag aften for så at sove hele lørdagen og bare slappe af, og fik så gerne klaret huslige ting søndag indtil hun kom hjem igen.
Eller jeg fik læst bøger eller set film..gik i biffen, besøgte venner, gik på museer alle den slags ting jeg ikke havde tid og overskud til i hverdagen, og var så en glad mor, når hun kom hjem.
I ferierne fik jeg gerne malet og lavet alle de der større ting, som det ikke var til at få gjort med sådan en stump om benene. Så jo..selvom man lige skal vende sig til det, så er det bestemt en fordel, at have en weekendfar inde i billedet.

Carina1977 skriver:

Har længe undret mig over, hvorfor den her kategori hedder selvvalgt enlig mor....hvorfor ikke bare enlig mor? Nå men det var lige et sidespor

Nå men nu er Mark lige blevet hentet af sin far, og så skal der dømmes fuldstændig ego-trip og kun tænkes på mig mig mig.......og så lige igen MIG  Det er lidt sjovt for jeg får tit spørgsmålet: savner du ikke din søn, når han er omme ved sin far?....og hver gang svarer jeg NEJ uden at få dårlig samvittighed over at sige det. Man har altså bare brug for det break også selvom barnet er 10 år. Det eneste tidspunkt hvor jeg synes at savnet godt kan blive voldsomt er i sommerferien, hvor han er på ferie hos sin far i 2 uger, der kan selv jeg godt føle, at nu er det nok, at nu må de 2 uger altså godt skynde sig at være overstået hehe

I år skal mark være hos sin far juleaften, og det får jeg det slet ikke dårligt over. Jeg glæder mig kun over det på min søns vegne. Jeg må dog tilstå at første gang jeg prøvede det, var ekstremt hårdt. Han var kun 2½ år dengang og jeg kunne bare slet ikke nyde juleaften uden ham. Men nu er jeg nok blevet vant til det, så ser det ikke som værende noget slemt længere.

Nu skal man også tænke på...der jo også en far inde i billedet og han må da savne sin søn vanvittigt meget, når han kun ser ham hver 2. weekend + ferier. Altså jeg personligt ville dog ikke kunne undvære Mark så længe altid. Men det er vel en vanesag, ligesom jeg har vænnet mig til tidspunkter, hvor Mark ikke er hos mig. Det er bare så svært at sætte sig ind i, når nu det ikke er noget der er aktuelt for en selv.

Men jeg kom til at tænke på....er det virkelig så unormalt at tænke ligesom mig? Altså at tænke YES nu er jeg barnefri og nu vil jeg kun fokusere på mig selv? Skal man virkelig sidde og stirre op på det ur og vente på at sit barn kommer hjem igen? For hvis det er tilfældet, så er jeg en meget mærkelig mor  Nå men anyway...jeg har det i hvert fald ikke dårligt over, at jeg tillader mig selv noget mig-tid....tværtimod

Hvordan har i andre det?

nej det er ikke dig der er gal på den med at du nyder dine fri weekender.

Det er menneskeligt at man også har brug for ro og total afslapning.

Jeg er selv mor 24/7 365 dage om året.. Jeg ELSKER når at mine forældre har min søn på overnatning. Bare det at kunne få lov til at sove til længere end kl 7 en søndag og ikke tænke på at der er en der siger.. Moooooaar maaaad..

ikke at jeg ikke elsker min søn, det gør jeg ubetinget. men de få gange om året han sover hos de gamle, de er guld værd
.. og marcus nyder det i fulde drag, lige så meget som hans mormor og bedstefar gør det

Baagøe skriver:

Kategorien er her:
https://www.baby.dk/debat/5pi1/enlig-morfar/emner.aspx

haha der kan man bare se....og jeg kan ikke engang skyde skylden over på en amme-hjerne hmm