Barnefri weekend og jeg tillader mig at nyde de weekender

Har længe undret mig over, hvorfor den her kategori hedder selvvalgt enlig mor....hvorfor ikke bare enlig mor? Nå men det var lige et sidespor

Nå men nu er Mark lige blevet hentet af sin far, og så skal der dømmes fuldstændig ego-trip og kun tænkes på mig mig mig.......og så lige igen MIG  Det er lidt sjovt for jeg får tit spørgsmålet: savner du ikke din søn, når han er omme ved sin far?....og hver gang svarer jeg NEJ uden at få dårlig samvittighed over at sige det. Man har altså bare brug for det break også selvom barnet er 10 år. Det eneste tidspunkt hvor jeg synes at savnet godt kan blive voldsomt er i sommerferien, hvor han er på ferie hos sin far i 2 uger, der kan selv jeg godt føle, at nu er det nok, at nu må de 2 uger altså godt skynde sig at være overstået hehe

I år skal mark være hos sin far juleaften, og det får jeg det slet ikke dårligt over. Jeg glæder mig kun over det på min søns vegne. Jeg må dog tilstå at første gang jeg prøvede det, var ekstremt hårdt. Han var kun 2½ år dengang og jeg kunne bare slet ikke nyde juleaften uden ham. Men nu er jeg nok blevet vant til det, så ser det ikke som værende noget slemt længere.

Nu skal man også tænke på...der jo også en far inde i billedet og han må da savne sin søn vanvittigt meget, når han kun ser ham hver 2. weekend + ferier. Altså jeg personligt ville dog ikke kunne undvære Mark så længe altid. Men det er vel en vanesag, ligesom jeg har vænnet mig til tidspunkter, hvor Mark ikke er hos mig. Det er bare så svært at sætte sig ind i, når nu det ikke er noget der er aktuelt for en selv.

Men jeg kom til at tænke på....er det virkelig så unormalt at tænke ligesom mig? Altså at tænke YES nu er jeg barnefri og nu vil jeg kun fokusere på mig selv? Skal man virkelig sidde og stirre op på det ur og vente på at sit barn kommer hjem igen? For hvis det er tilfældet, så er jeg en meget mærkelig mor  Nå men anyway...jeg har det i hvert fald ikke dårligt over, at jeg tillader mig selv noget mig-tid....tværtimod

Hvordan har i andre det?

Carina1977 skriver:

Har længe undret mig over, hvorfor den her kategori hedder selvvalgt enlig mor....hvorfor ikke bare enlig mor? Nå men det var lige et sidespor

Nå men nu er Mark lige blevet hentet af sin far, og så skal der dømmes fuldstændig ego-trip og kun tænkes på mig mig mig.......og så lige igen MIG  Det er lidt sjovt for jeg får tit spørgsmålet: savner du ikke din søn, når han er omme ved sin far?....og hver gang svarer jeg NEJ uden at få dårlig samvittighed over at sige det. Man har altså bare brug for det break også selvom barnet er 10 år. Det eneste tidspunkt hvor jeg synes at savnet godt kan blive voldsomt er i sommerferien, hvor han er på ferie hos sin far i 2 uger, der kan selv jeg godt føle, at nu er det nok, at nu må de 2 uger altså godt skynde sig at være overstået hehe

I år skal mark være hos sin far juleaften, og det får jeg det slet ikke dårligt over. Jeg glæder mig kun over det på min søns vegne. Jeg må dog tilstå at første gang jeg prøvede det, var ekstremt hårdt. Han var kun 2½ år dengang og jeg kunne bare slet ikke nyde juleaften uden ham. Men nu er jeg nok blevet vant til det, så ser det ikke som værende noget slemt længere.

Nu skal man også tænke på...der jo også en far inde i billedet og han må da savne sin søn vanvittigt meget, når han kun ser ham hver 2. weekend + ferier. Altså jeg personligt ville dog ikke kunne undvære Mark så længe altid. Men det er vel en vanesag, ligesom jeg har vænnet mig til tidspunkter, hvor Mark ikke er hos mig. Det er bare så svært at sætte sig ind i, når nu det ikke er noget der er aktuelt for en selv.

Men jeg kom til at tænke på....er det virkelig så unormalt at tænke ligesom mig? Altså at tænke YES nu er jeg barnefri og nu vil jeg kun fokusere på mig selv? Skal man virkelig sidde og stirre op på det ur og vente på at sit barn kommer hjem igen? For hvis det er tilfældet, så er jeg en meget mærkelig mor  Nå men anyway...jeg har det i hvert fald ikke dårligt over, at jeg tillader mig selv noget mig-tid....tværtimod

Hvordan har i andre det?

Du skal da også bare nyde det

Jeg savner seriøst noget mig tid. Jeg har en enkelt aften i ny og næ, men aldrig en hel weekend. Da jeg var alene med drengene, havde de hver anden weekend hos deres far, og det nød jeg også.

Jeg har lokket min mor til at tage min datter i morgen aften, og så har jeg tøsehygge med en veninde i morgen aften.

wamse skriver:

Du skal da også bare nyde det

Jeg savner seriøst noget mig tid. Jeg har en enkelt aften i ny og næ, men aldrig en hel weekend. Da jeg var alene med drengene, havde de hver anden weekend hos deres far, og det nød jeg også.

Jeg har lokket min mor til at tage min datter i morgen aften, og så har jeg tøsehygge med en veninde i morgen aften.

Tøsehygge er virkelig også skønt  og sikke en dejlig mor du har  Jeg nøjes med alenetid, hvor der ikke er andre end mig selv her....eller det er løgn. Min søns marsvin er her også og den begynder at komme med pive-tigge lyde hver gang jeg går ud i køkkenet eller rasler med noget  Men bortset fra den, så er jeg alene, og vil bare plante mig på soafen og hygge mig foran computeren eller se en god film (hvis altså der kommer noget i fjernsynet).

God tur imorgen aften til dig

Synes det er dejligt at du lader dig selv nyde din alene-tid  Og er sikker på at din søn hygger sig hos sin far, og så er der jo ikke nogen grund til at du skulle sidde og kigge på uret...  God weekend til dig.

Janni85 skriver:

Synes det er dejligt at du lader dig selv nyde din alene-tid  Og er sikker på at din søn hygger sig hos sin far, og så er der jo ikke nogen grund til at du skulle sidde og kigge på uret...  God weekend til dig.

Nej vel  dejligt at høre at jeg ikke er den eneste, der tænker sådan  Synes bare det er utroligt at folk undrer sig over at man altså godt kan have et liv ved siden af det at være mor. Alt behøver jo ikke at dreje sig om børn, bare fordi man er en mor.

Nu ved jeg godt det er nemmere for mig at finde tid uden sit barn, i og med at min søn jo er hos sin far hver 2. weekend. men faktisk synes jeg at de der lever i parforhold, burde finde tidspunkter, hvor de kun er dem selv....for det har man altså brug for. Eller det synes jeg i hvert fald  

Og god weekend til dig også

Carina1977 skriver:

Nej vel  dejligt at høre at jeg ikke er den eneste, der tænker sådan  Synes bare det er utroligt at folk undrer sig over at man altså godt kan have et liv ved siden af det at være mor. Alt behøver jo ikke at dreje sig om børn, bare fordi man er en mor.

Nu ved jeg godt det er nemmere for mig at finde tid uden sit barn, i og med at min søn jo er hos sin far hver 2. weekend. men faktisk synes jeg at de der lever i parforhold, burde finde tidspunkter, hvor de kun er dem selv....for det har man altså brug for. Eller det synes jeg i hvert fald  

Når vi får passet drengene savner jeg dem altså heller ikke. Jo selvfølgelig savner man dem, men ikke så´n så man sidder og kigger på uret hele tiden. De hygger sig jo når de bliver passet og bliver forkælet på en anden måde end vi som forældre måske ville have gjort. Mange forældre tror de er dårlige forældre hvis de ikke savner deres børn, men helt ærligt... som voksen har man brug for tid for sig selv  Både med og UDEN kæreste/mand

Carina1977 skriver:

Og god weekend til dig også

Taaaaaaaak

Carina1977 skriver:

Har længe undret mig over, hvorfor den her kategori hedder selvvalgt enlig mor....hvorfor ikke bare enlig mor? Nå men det var lige et sidespor

Nå men nu er Mark lige blevet hentet af sin far, og så skal der dømmes fuldstændig ego-trip og kun tænkes på mig mig mig.......og så lige igen MIG  Det er lidt sjovt for jeg får tit spørgsmålet: savner du ikke din søn, når han er omme ved sin far?....og hver gang svarer jeg NEJ uden at få dårlig samvittighed over at sige det. Man har altså bare brug for det break også selvom barnet er 10 år. Det eneste tidspunkt hvor jeg synes at savnet godt kan blive voldsomt er i sommerferien, hvor han er på ferie hos sin far i 2 uger, der kan selv jeg godt føle, at nu er det nok, at nu må de 2 uger altså godt skynde sig at være overstået hehe

I år skal mark være hos sin far juleaften, og det får jeg det slet ikke dårligt over. Jeg glæder mig kun over det på min søns vegne. Jeg må dog tilstå at første gang jeg prøvede det, var ekstremt hårdt. Han var kun 2½ år dengang og jeg kunne bare slet ikke nyde juleaften uden ham. Men nu er jeg nok blevet vant til det, så ser det ikke som værende noget slemt længere.

Nu skal man også tænke på...der jo også en far inde i billedet og han må da savne sin søn vanvittigt meget, når han kun ser ham hver 2. weekend + ferier. Altså jeg personligt ville dog ikke kunne undvære Mark så længe altid. Men det er vel en vanesag, ligesom jeg har vænnet mig til tidspunkter, hvor Mark ikke er hos mig. Det er bare så svært at sætte sig ind i, når nu det ikke er noget der er aktuelt for en selv.

Men jeg kom til at tænke på....er det virkelig så unormalt at tænke ligesom mig? Altså at tænke YES nu er jeg barnefri og nu vil jeg kun fokusere på mig selv? Skal man virkelig sidde og stirre op på det ur og vente på at sit barn kommer hjem igen? For hvis det er tilfældet, så er jeg en meget mærkelig mor  Nå men anyway...jeg har det i hvert fald ikke dårligt over, at jeg tillader mig selv noget mig-tid....tværtimod

Hvordan har i andre det?

Carina1977 skriver:

Har længe undret mig over, hvorfor den her kategori hedder selvvalgt enlig mor....hvorfor ikke bare enlig mor? Nå men det var lige et sidespor

Nå men nu er Mark lige blevet hentet af sin far, og så skal der dømmes fuldstændig ego-trip og kun tænkes på mig mig mig.......og så lige igen MIG  Det er lidt sjovt for jeg får tit spørgsmålet: savner du ikke din søn, når han er omme ved sin far?....og hver gang svarer jeg NEJ uden at få dårlig samvittighed over at sige det. Man har altså bare brug for det break også selvom barnet er 10 år. Det eneste tidspunkt hvor jeg synes at savnet godt kan blive voldsomt er i sommerferien, hvor han er på ferie hos sin far i 2 uger, der kan selv jeg godt føle, at nu er det nok, at nu må de 2 uger altså godt skynde sig at være overstået hehe

I år skal mark være hos sin far juleaften, og det får jeg det slet ikke dårligt over. Jeg glæder mig kun over det på min søns vegne. Jeg må dog tilstå at første gang jeg prøvede det, var ekstremt hårdt. Han var kun 2½ år dengang og jeg kunne bare slet ikke nyde juleaften uden ham. Men nu er jeg nok blevet vant til det, så ser det ikke som værende noget slemt længere.

Nu skal man også tænke på...der jo også en far inde i billedet og han må da savne sin søn vanvittigt meget, når han kun ser ham hver 2. weekend + ferier. Altså jeg personligt ville dog ikke kunne undvære Mark så længe altid. Men det er vel en vanesag, ligesom jeg har vænnet mig til tidspunkter, hvor Mark ikke er hos mig. Det er bare så svært at sætte sig ind i, når nu det ikke er noget der er aktuelt for en selv.

Men jeg kom til at tænke på....er det virkelig så unormalt at tænke ligesom mig? Altså at tænke YES nu er jeg barnefri og nu vil jeg kun fokusere på mig selv? Skal man virkelig sidde og stirre op på det ur og vente på at sit barn kommer hjem igen? For hvis det er tilfældet, så er jeg en meget mærkelig mor  Nå men anyway...jeg har det i hvert fald ikke dårligt over, at jeg tillader mig selv noget mig-tid....tværtimod

Hvordan har i andre det?

Overhovedet ikke...du er ikke en dårlig mor.
jeg har selv nydt mine børnefri weekender og småferier og den slags.
Og kender også den der med at nu er det altså nok, nu må barnet godt snart komme hjem når de var på ferie LOL
Jeg har altid synes at det kun gjorde mig til en bedre mor, med de fri-weekender, fordi jeg kunne bruge lidt tid på mig selv og få ladet op.
Da deres far døde, var det jo slut med weekenderne og så skulle min mand og jeg jo pludseligt til at lære at være fuldtidforældre 100% uden vores weekender, hvor vi kunne nyde os selv alene, men det lærer man såmænd også hurtigt.
men jeg savner da ind imellem at have en børnefri weekend

Kærligst
Sussie