Idag da jeg henter Emil i legestuen sker det, som jeg ALDRIG troede skulle ske!
Vi kommer gående op af en bakke, langs en skole, og taget det egentlig stille og roligt. Det er jo glat og det sneer HELT VILDT!
Pludselig bliver jeg prikket på skulderen af en dreng (Jeg vil tro han er mellem 12-14 år). Han spørg om ham og hans kammerat ikke lige må hilse på Emil, for han ser da sød ud.
Det kan jeg ikke se noget forkert i, jeg tror jo på det bedste i alle mennesker, og derfor stopper jeg op, så de kan snakke lidt med ham.
MEN, de snakker ikke - Det flår hans sut ud af munden på ham, kaster den ud på vejen, og smadrer en snebold i hovedet på min lille mand, og kører den rundt.. 

- Og så stikker de af, med et kæmpe grin!
Emil blev SÅ forskrækket og græd rigtig meget - Det er jo klart!
Jeg nåede slet ikke at reagere, for det hele gik så stærkt, og jeg var total chokeret - Men nu sidder jeg tilbage med den DÅRLIGSTE samvittighed over at jeg ikke beskyttede mit lille vidunder. 

Emil har ikke rigtig ville sidde i klapvognen siden - NO WONDER!
Årh, hvor har jeg det skidt altså .. Sådan en omgang snotunger. 
Det er SIDSTE gang jeg stopper op, for fremmede mennesker!
Måtte bare lige af mit min frustration..
og glædelig jul 
Anmeld