Problematik omkring (Sviger)mor og første scanning - hjæælp!

Mette:)) skriver:

 

Lige præcis Det sgade jeg faktisk også.. At hun må jo også som min mor respektere vores beslutning, hvad enten hun er enig i den eller ej. Og det er jeg nu også sikker på hun vil gøre. Synes bare det er svært ikke at kunne give hende den oplevelse, når hun giver udtryk for at det ville betyde så meget for hende. Men igen, det kan hun jo nok opleve med barn nr. 2. Nu er det første gang, og det vil vi gerne dele, kun ham og jeg

 Helt enig...og mon ikke hun kan forstå det

TbCp skriver:

Jeg synes det er i orden at din mand siger fra og ønsker at det skal være kun for jer....

Jeg forstår ham fuldt ud og synes han har ligeså meget at skulle have sagt i dette som du har.

Her var vi begge enige om at det kun var os, min mand og jeg, der var til scanninger og til fødslen.

Bavianis skriver:

Hej med dig

 

Det lyder altså bare til at du har den sødeste kæreste - tillykke med ham - og at du er gravid sammen med ham. Jeg ved ikke om det egentligt er det du har efterspurgt i din tråd, men nu skriver jeg lige hvad jeg tænker...

Jeg tænker for det første, at en mors rolle er at vide, hvad hun kan blive skuffet over - og hvad hun ikke kan blive skuffet over... Min mor elsker mig og er også helt oppe og ringe over at jeg venter hendes første barnebarn. Men hun forventer på ingen måde at være med til scanninger, jordemoderbesøg eller fødslen - det er en ting mellem min mand og jeg - en gave til OS. Hun har jo oplevet det  

Min kæreste skulle have en vigtig aftale på arbejdet, og derfor spurgte jeg min mor, om hun ville med til jordemoder, hvor vi skulle høre hjertelyd. Hun var rigtig glad - og sagde ja fordi jeg spurgte, men ville aldrig forvente at jeg inviterede hende hvis ikke min kæreste skulle noget. Så ville hun jo stille mig i en akakvet situation - og det skal en moder ikke - slet ikke når I allerede har meldt ud, at det selvfølgelig er noget intimt mellem Jer.

Hvis jeg var dig, så ville jeg sige til min kæreste, at jeg bakker 100% op om hans følelser ift hans første barn, og den emotionelle oplevelse det er - og at du ikke igen vil stille ham som "Sorte Per", når mor (af god mening) prøver at trænge ind på hans område... Det er jo træls for ham at skulle være den der siger nej til din mor...

Ellers vil jeg bare sige held og lykke med det hele. Og hvor er du heldig: gravid, sød og engageret mor, og en kæreste der bare virker til at holde vildt meget af dig!

Knus og kram og alt det bedste

 

Tusind tak for de dejlige ord søde dig! Jeg er også meget taknemmelig

Jeg er kommet dig lidt i forkøbet, for jeg har faktisk fortalt ham de ting, som du skriver til sidst jeg skal sige til ham

Og jeg vil også give dig ret i det andet du skriver. Dog bliver jeg lidt i tvivl om du har opfattet at min mor forventer at være med til fødslen/scanningerne. Sådan oplever jeg det ikke i hvert fald. Hun har spurgt meget ydmygt. Jeg tror mere det er et ønske hun har, da hun synes det er så stort, som det jo også er. Det er hendes første barnebarn, så måske det også har noget at sige

Men tak for dine tanker endnu engang....

Knus og alt det bedste til jer

JustMe skriver:

Jeg var godt nok blevet gal som mand, hvis min kæreste havde haft den mening! Det er da lige så meget hans barn som trådstarters, så hvorfor i alverden skulle han ikke have noget at skulle have sagt?

Det forstår jeg altså overhovedet ikke  

Trådstarter: jeg kan godt forstå dit dilemma, men jeg kan helt sikkert også godt forstå din kæreste. Det her er JERES fælles oplevelse og store nye livsændring, og jeg synes faktisk det er en stor dedikation, han viser dig ved at ville dele det med kun dig. Nu er min kæreste og jeg helt enige om, at alle skanninger samt fødslen kun bliver med ham og mig, men havde jeg stået i din situation, havde jeg respekteret hans ønsker 100%. I er partnere, og det er jeres fælles barn, så IMO har i lige meget at skulle have sagt i denne situation, og det er nu engang noget, som er noget helt specielt mellem jer to.

Din mor har måske været en stor del af sine børns liv, men du skal huske på, at dette barn er en ny udvikling i din kærestes og dit liv, og dermed ikke noget, din mor nødvendigvis skal være med inde over på samme måde

Jesus christ altså. for ca. 17 gang. HVOR i min tekst står det at jeg mener det mest er hendes barn???  Jeg skriver om graviditet og fødsel IKKE omkring barnet i sig selv. Nu synes jeg folk skal ta´og læse det jeg skriver, fremfor bare at skimte teksten og beslutte sig for at bestemme, hvad jeg egentlig mente.

-og som jeg osse har pointeret flere gange. jeg mener ikke at han INTET har at skulle ha´sagt, men i sidste ende, HVIS det var noget hun virkelig ønskede så ER det hende der har ret til at ta´den beslutning.

Og så kunne min partner da blive nok så gal igen, jeg er fløjtende ligeglad. -Til gengæld forventer jeg ikke at han varter mig op i hoved og røv i 9 måneder, som der var andre der lagde op til.. Igen ikke dig, men jeg har lige siddet og skrevet nøjagtig det her for Gud ved hvilken gang, så bær over med mig.  Peace

Louisiana28 skriver:

Det er jo bare helt fantastisk, at du har så forstående en mand  Jeg talte lige med min kæreste om, hvis det var min mor der ville med til fødsel eller scanning, og for ham for det en beslutning jeg skulle tage. Men det er jo så også bare hans holdning til det. Men han ville bestemt også blive sur, hvis jeg bare trodsede ham, og gik imod hans ønske (hvis han IKKE ville ha' andre med), bare fordi jeg ville ha' min vilje! Og dét forstår jeg godt! Man er stadig to i et forhold, uanset hvem der har babyen i maven

Jaa, det er jo ekstremt individuelt hvordan man har det som mand i forhold til sådan nogle ting tror jeg. Min mor kom med ca denne kommentar da jeg sagde at Morten helst ville være os to;
" Min mor og far var til stede da Christina (min storesøster) blev født, og din far kunne aldrig finde på at nægte dem adgang. Hans syntes tværtimod at det var rart at de var der."
Dertil kunne jeg jo bare sige, at det var da skønt. Men sådan er tilfældet så ikke nu. Hun synes det var lidt mærkeligt, men det kan jeg jo ikke tage mig af. Hun accepterer og respekterer det også, men igen... Ville også blive dybt overrasket og skuffet hvis hun reagerede modsat. men det tror jeg nu ikk hun ku finde på

louiseandersen85 skriver:

Hej.

Tillykke med din graviditet.

Jeg kan læse mig frem til at du nok har truffet nogen rigtig sunde beslutninger. Jeg tænkte at du måske kunne gøre rigtig mange ting for a din mor føler sig en del a det. Du kan for det første lade hende være med i den voksende mave, lade hende mærke når barnet sparker og alle de ting.

Så kan du tage hende med ud og kigge på barnevogn, tøj og sådanne ting.

Og hvis det endelig er så kunne du jo ønske dig en privat 3D scanning a din mor, som i to kunne tage sammen til.

Håber det hele kommer til at gå rigtig godt med din familie, mand og graviditet.

Hun kommer skam til at følge maven på tæt hold, og vi vil tilbyde hende at være med til MD scanningen, så jeg tror hun nok skal få sine behov dækket. Hun higer bare efter at være så meget med som muligt, men synes hun klarer det fint med at være med så langt som vi tillader det, selvom hun nok synes det er lidt svært til at starte med

MariaE skriver:

Jeg havde nok ladet ham være medbestemmende ang fødslen, menikke også scanningen hvis det var noget jeg ville.

Der havde jeg sørme sagt at nu stoppede det og nu vil JEG have min vilje!!!

Ikke at vi har haft det problem, men jeg havde ikke fundet mig i hvis han sagde nej til alle mine forslag som betød meget for MIG. Bdetyder det ikke noget for dig om din mor komemr med, så lad være, men betyder det noget, så stå fast.Det havde jeg gjort, for ellers fortryder man sådan en beslutning.

Og ja, ellers lad hende være med til de andre ting der omhandler baby, og vær glad for at du har en mor der er så glad på jeres vegne og gerne vil være en del af det:-)

 

Jeg er skam også rigtig glad for at hun er så engageret i det, og at hun er så glad. Hun er næsten FOR glad. Med det mener jeg at hun har liiiiiige lovlig svært ved at holde hemmeligheden for sig selv, som vi ellers har bedt hende om, indtil efter NF scanningen. Hun har fået en løftet pegefinger og håber hun forstod den. Truede hende lidt kærligt med at hvis hun ikke kunne holde det for sig selv, så blev hun ikke underrettet når barn nr.2 var på vej, før efter scanningen

Men sjovt du forklarer det på den måde det andet, fpr det var faktisk min umiddelbare reaktion. Ej FØRST må hun ikke komme med til fødslen, og NU må hun heller ikke kommer med til scanningen?? Jesus Christ, hvad må hun overhovedet?? Men det er typisk mig. Total væddertype med temperament som bare taler meget umiddelbart i stedet for lige at trække vejret dybt og tænke før jeg taler. Men han forklarede grundigt og så godt han kunne hvorfor han ønskede det på den måde. Og jo mere jeg tænker over det, jo mere mening giver det for mig.

Tror ikk at der er nogen som bliver snydt i denne sammenhæng

Mor til Elias 13.01.10 skriver:

Jeg syntes det er godt at du respekterer din mands tanker og holdninger omkring problemstillingen I står i og det er et tegn på et sundt og solidt forhold, ikke mindst i længden!

Vi valgte heller ikke at tage nogen med til scanning eller fødslen, men det var nu ikke noget vi tænkte så meget over...

Kom lige til at tænke på at vi havde min mindste lillebror på 18 år med op til jordemoderen... det var sgu meget sjovt, mere fordi han gav sig til at lege med en kugleramme (5 min. efter vi havde forudset at han ville tage fat i den og lege med den, vi kunne se det på hans fæstnede blik)  Årh han er køn, men det var fordi vi havde lovet ham at spille minigolf med ham, så det ønske måtte vi indfri inden vi tog i Lalandia

 nå ja.. sidespring...

Men syntes hvertfald at det er godt du står sammen med ham. Men kan godt følge dig i at skulle "skuffe" din mor, når jeres bånd er så stærkt som det lyder til. Det må være dejligt at have det sådan  Håber hun fatter forståelse for at I er to om at skulle have det barn og forstår jeg dig ret bliver din mor bestemt heller ikke udelukket fremover i alt det der også kommer af nye og spændende ting.

Lykke til

 

/Bjørnemor, som ikke syntes det gør noget at sige "vi" er gravide i et forhold.

Det lyder som om du fuldt ud har forstået mine tanker, og problemstillingen og den løsning vi har fundet på det Så jeg behøver vist ikk at skrive så meget, andet end du har ret Hun bliver bestemt ikke udelukket, og er sikker på hun nok skal vise forståelse, trods at man nok kan spore lidt utilfredshed til at begynde med når hun får det at vide - so be it

Hehehe, han synes måske ikke det var det mest spændende at være med til, eftersom han følte sig mere underholdt at en kugleramme Hihi.....

Lullaby skriver:

Jo men synes dog ikke det var grimt, jeg synes bare at det er en egoistisk holdning at have. Så det var nok det jeg skulle have skrevet i stedet.

No harm done - jeg skal jo bare markere, det er jo det jeg er "ansat" til

Mor til Elias 13.01.10 skriver:

Beklager meget det tidligere indlæg, aner ikke hvorfor det kom frem når det var et helt andet jeg ville citere Anywho, har anmeldt det fordi jeg vitterligt ikke ved hvordan jeg skal slette det  så må de gøre det for mig. Ikke tråden, bare min fejlcitering selvf.

Hejsa

Har set anmeldelsen, men vi sletter den ikke, for hvis vi skulle slette alle de fejlcitater, dobbeltindlæg og fejlindlæg der bliver lavet så ville vi ikke kunne nå andet. Der er jo ingen skade sket, og du har forklaret at det var en fejl - er det ok med dig?

Mvh

Rosa - moderator