Problematik omkring (Sviger)mor og første scanning - hjæælp!

Lullaby skriver:

Ja og jeg synes at du er ekstremt egoistisk  Så vi må nok bare konkludere at vi er meget uenige på dette punkt og hvad der skal ske når man er gravid.

Såså - sørg for at gå efter bolden og ikke efter "manden". En god tone skal holdes i alle debatter uanset hvor uenige man er.

Mvh

Rosa - moderator på baby.dk

Mette:)) skriver:

Jamen altså, der rammer du virkelig nogle præcise punkter. det må jeg tage hatten af for Hele beskrivelsen af hvordan du oplevede at have din mor med til fødselen, er præcis sådan jeg forestiller mig det, hvorfor jeg så gerne ville have hende med.
Men nu har vi talt om det, og besluttet at hun kan komme med til uge 20 scanningen. Det er jo også stort!! Og når barn nr 2 er på vej, vil vi være mere åbne overfor at hun kan være en del af det på en anden måde end nu hvor det er første gang vi skal opleve dette fantastiske mirakel

Tusind tak for dit gode svar. det kan jeg helt sikkert bruge til noget

IHH... selv tak da!! Super, at hun kommer med til den scanning. Det er da super for jer alle sammen. Man ved aldrig hvordan man har et med 2. fødsel. Det kan I se til til den tid. Jeg synes det er fint nok, at min kæreste gerne vil have næste fødesel for os selv. Men som skrevet før, så VED jeg, at den ro hun også gav mig derinde (kun kunne altså nogle tricks), det var helt fantastisk - også for min kæreste, fordi vi havde en dramatisk fødsel i, der varede maaaaaaaaaaaange timer. Pga. situationen var det faktisk rart for ham at have hende der. 

Nu skal det også siges, at min mor har været med til min kusines fødsel før min. Ellers kunne jeg godt have troet, at hun ville gå i vejen mv. Men nu vidste jeg jo, hvor sej hun var til fødslen der. Vi tog også en snak med hende inden for at vi var helt sikre på, at det ville blive en god oplevelse for alle tre. Det er jeg glad for i dag. 

Dejligt I har fundet en løsning, som fungerer for jer! Det er det vigtigste!

 krammer

Noneother skriver:

Go´plan.

Alle handlinger vi nogensinde har foretaget er i øvrigt altid egoistiske på et eller andet plan. -Forskellen er bare at nogen står mere ved det end andre.

Ej mon dog? Tror dog ikke, at alt hvad vi gør i tilværelsen er egoistisk

Rosa skriver:

Såså - sørg for at gå efter bolden og ikke efter "manden". En god tone skal holdes i alle debatter uanset hvor uenige man er.

Mvh

Rosa - moderator på baby.dk

Hov, synes ikke jeg taler grimt

Mette:)) skriver:

Tak Og du har ret, jeg er faktisk utrolig heldig nu jeg tænker over det. Han er så god til at fortælle hvordan han har det, og jeg er sikker på at det er grunden til vi har så godt et forhold. Vi kommunikerer godt sammen, og er ærlige omkring vores følelser. Det er simpelthen SÅ vigtigt for os. For ingen af os er jo tankelæsere
Vores problem er måske bare nogle gange at vi så gerne vil respektere hinanden så meget at vi gør hvad vi kan for at imødekomme hiandens ønsker og behov. Fx med denne situation gør vi hvad han ønsker. Men nu har han lige skrevet (han er på aftenvagt) at jeg skal vente med at ringe til min mor og fortælle vores beslutning før i morgen. Så tror han går og overvejer om han skal gå på kompromis med sine holdninger for at imødekomme mit ønske om at kunne give min mor den 'gave'. Men har skrevet at jeg ikke ved hvilke tanker han gør sig nu, men at jeg ikke synes han skal gå på kompromis med så stærke følelser. Jeg skrev at jeg respekterer og forstår ham, og det håber jeg han er klar over. Men det ved jeg han er Så nu tror jeg lige jeg skal ha' en snak med ham når han kommer hjem, og fortælle at vi bare skal være OS i denne proces, og at det bliver den endeelige beslutning

Inderst inde er det jo det vi begge helst vil

Hej med dig

Det lyder altså bare til at du har den sødeste kæreste - tillykke med ham - og at du er gravid sammen med ham. Jeg ved ikke om det egentligt er det du har efterspurgt i din tråd, men nu skriver jeg lige hvad jeg tænker...

Jeg tænker for det første, at en mors rolle er at vide, hvad hun kan blive skuffet over - og hvad hun ikke kan blive skuffet over... Min mor elsker mig og er også helt oppe og ringe over at jeg venter hendes første barnebarn. Men hun forventer på ingen måde at være med til scanninger, jordemoderbesøg eller fødslen - det er en ting mellem min mand og jeg - en gave til OS. Hun har jo oplevet det  

Min kæreste skulle have en vigtig aftale på arbejdet, og derfor spurgte jeg min mor, om hun ville med til jordemoder, hvor vi skulle høre hjertelyd. Hun var rigtig glad - og sagde ja fordi jeg spurgte, men ville aldrig forvente at jeg inviterede hende hvis ikke min kæreste skulle noget. Så ville hun jo stille mig i en akakvet situation - og det skal en moder ikke - slet ikke når I allerede har meldt ud, at det selvfølgelig er noget intimt mellem Jer.

Hvis jeg var dig, så ville jeg sige til min kæreste, at jeg bakker 100% op om hans følelser ift hans første barn, og den emotionelle oplevelse det er - og at du ikke igen vil stille ham som "Sorte Per", når mor (af god mening) prøver at trænge ind på hans område... Det er jo træls for ham at skulle være den der siger nej til din mor...

Ellers vil jeg bare sige held og lykke med det hele. Og hvor er du heldig: gravid, sød og engageret mor, og en kæreste der bare virker til at holde vildt meget af dig!

Knus og kram og alt det bedste

Mette:)) skriver:

Tak Og du har ret, jeg er faktisk utrolig heldig nu jeg tænker over det. Han er så god til at fortælle hvordan han har det, og jeg er sikker på at det er grunden til vi har så godt et forhold. Vi kommunikerer godt sammen, og er ærlige omkring vores følelser. Det er simpelthen SÅ vigtigt for os. For ingen af os er jo tankelæsere
Vores problem er måske bare nogle gange at vi så gerne vil respektere hinanden så meget at vi gør hvad vi kan for at imødekomme hiandens ønsker og behov. Fx med denne situation gør vi hvad han ønsker. Men nu har han lige skrevet (han er på aftenvagt) at jeg skal vente med at ringe til min mor og fortælle vores beslutning før i morgen. Så tror han går og overvejer om han skal gå på kompromis med sine holdninger for at imødekomme mit ønske om at kunne give min mor den 'gave'. Men har skrevet at jeg ikke ved hvilke tanker han gør sig nu, men at jeg ikke synes han skal gå på kompromis med så stærke følelser. Jeg skrev at jeg respekterer og forstår ham, og det håber jeg han er klar over. Men det ved jeg han er Så nu tror jeg lige jeg skal ha' en snak med ham når han kommer hjem, og fortælle at vi bare skal være OS i denne proces, og at det bliver den endeelige beslutning

Inderst inde er det jo det vi begge helst vil

Det er jo bare helt fantastisk, at du har så forstående en mand  Jeg talte lige med min kæreste om, hvis det var min mor der ville med til fødsel eller scanning, og for ham for det en beslutning jeg skulle tage. Men det er jo så også bare hans holdning til det. Men han ville bestemt også blive sur, hvis jeg bare trodsede ham, og gik imod hans ønske (hvis han IKKE ville ha' andre med), bare fordi jeg ville ha' min vilje! Og dét forstår jeg godt! Man er stadig to i et forhold, uanset hvem der har babyen i maven

Lullaby skriver:

Hov, synes ikke jeg taler grimt

Du kaldte hende jo direkte for "egoist" - det kunne sagtens have ført videre til ballade

Nej, nej. Nu er jeg ved at være lidt døsig over at folk ikke læser hvad jeg skriver.
Jeg har intet sagt om, at de ikke var lige gode om BARNET. -men der er sgutte lige arbejdsfordeling omkring graviditet og fødsel.
Så ja der mener jeg at det er hendes beslutning 100%... -IKKE dermed sagt at hun skal ignorere ham og hans ønsker fuldstændig. Det er tilladt at tale om tingene. men hun skal ikke lade sig presse til at lade være med at gøre noget hun gerne vil, i forbindelse med disse ting. - disse ting værende graviditet og fødsel. -ikke barnet. Har vi alle med nu?

De har jo netop talt om tingene, det skriver hun i sit første indlæg. Og det var jo heller ikke TS der havde fået idéen til at starte med, det var hendes mor der bad om lov til, at komme med. Og som TS pointere, så er det ikke hendes behov, at moren kommer med, men morens eget.

Nej, arbejdsfordelingen omkring graviditet og fødsel er bestemt ikke ligeligt fordelt, men derfor er der ingen grund til, at skabe en dybere kløft imellem dem af den grund. Det handler jo ikke kun om graviditeten, men også om den måde man behandler hinanden på i et parforhold. Og i et parforhold synes jeg ikke det er okay bare at gøre som man har lyst til, og da slet ikke hvis det er så meget imod sin partners ønske. Det synes jeg er enormt egoistisk. Man er jo altså to i et forhold

TbCp skriver:

Jeg synes det er i orden at din mand siger fra og ønsker at det skal være kun for jer....

Jeg forstår ham fuldt ud og synes han har ligeså meget at skulle have sagt i dette som du har.

Her var vi begge enige om at det kun var os, min mand og jeg, der var til scanninger og til fødslen.

Jeg er helt enig, da jeg også synes, det er noget I skal dele sammen uden andre

Hej.

Tillykke med din graviditet.

Jeg kan læse mig frem til at du nok har truffet nogen rigtig sunde beslutninger. Jeg tænkte at du måske kunne gøre rigtig mange ting for a din mor føler sig en del a det. Du kan for det første lade hende være med i den voksende mave, lade hende mærke når barnet sparker og alle de ting.

Så kan du tage hende med ud og kigge på barnevogn, tøj og sådanne ting.

Og hvis det endelig er så kunne du jo ønske dig en privat 3D scanning a din mor, som i to kunne tage sammen til.

Håber det hele kommer til at gå rigtig godt med din familie, mand og graviditet.