Caroline86 skriver:
Hej tøser og mænner!
Jeg ved det her er et ømt emne, men jeg bliver nødt til at bringe det op og håber at vi kan få en god, sober debat omkring det!
RYGNING.
Daniel ryger. Det var meningen at han skulle stoppe, men tidspunktet var ike rigtigt, og han startede hurtigt igen! Han har stadig planer om at stoppe, men jeg er nødt til at forberede mig på at det måske ikke lykkes ham. Derfor denne tråd.
Hvordan forklarer (og forsvarer) man, som forældre, overfor sit barn at man gør noget dumt og livsfarligt? At man godt ved det er dumt og livsfarligt men at man "bare" gør det alligevel? Hvordan undgår man at der opstår konflikt i opdragelsen når man gør det? Jeg mener... Hvordan får man barnet til at forstå at fordi mor og/eller far ikke følger de logiske "regler" betyder det ikke at børnene må (her tænker jeg ikke nødvendigvis på rygning men alle de andre mange ting de ikke må fordi det er farligt).
Jeg ved godt at det ligger MANGE år ude i fremtiden for os, men nu pressede spørgsmålet sig på, og så vil jeg da lige høre Jer herinde 
Jeg håber, som skrevet, på en god debat uden personlige angreb el. lign!
Mange knus Caroline
Hejsa:0)
Jeg er selv vokset op med en mor som ryger - hun er ikke en der ryger 10 eller 20 smøger om dagen men under 10. Så kæmpe ryger er hun ikke, men hun elsker sine smøger og har altid røget.
Jeg har aldrig tænkt over at min mor røg, da hun altid har været hensyndsfuld når hun har røget, ikke siddet i samme rum, eller gået uden for og sådan.
Jeg har aldrig stillet spørgsmål ved det og vi har ikke haft de snakke om at mor gør noget dumt osv. Når det er noget man vokser op med, så tænker man ikke så meget over det.
Da jeg selv blev teenager begyndte jeg at ryge - hyggeryge vil jeg sige - gjorde det fordi jeg troede så var man smart og det var nærmest noget man skulle - ikke fordi min mor røg. Jeg turde ikke fortælle mine forældre jeg røg, da jeg vidste de ville være så meget imod det.
Jeg røg indtil jeg fandt ud af jeg ventedede Asta og har ikke røget siden.
Tror ikke du skal tænke for meget over det, for det kommer Laura heller ikke til:0)
Knus