Det var en hård dag at komme igennem igår og der går altid lige et par dage til jeg er helt på toppen igen.
Jeg elsker at fortælle om min søster, elsker at andre mennesker kommer til at "kende hende".
Så her er lige en forkortet historie af hendes liv. Nogle af jeg kender den måske allerede, husker ikke helt om jeg har skrevet den før.
Anika blev født da jeg var 9 år. Vi havde samme far. Både min far og Anikas mor kunne rigtig godt lide de grønne flasker og det var desværre det der kom til at præge meget af hendes liv.
Faktisk har jeg nogle gange tænkt at det måske var et held at hun blev syg, for gad vide hvor hun ellers var endt med de forældre...
Da Anika var 8 år fik hun kræft. Vi havde længe undret os over at hun kunne være SÅ lang tid om at spise, men det viste sig at hun havde en knude i halsen...
Hun kom i kemo og vi var tæt på at miste hende flere gange. Flere gange sagde lægerne at nu skulle der et mirakel til før hun overlevede, men det gjorde hun! Gang på gang... og der var et par læger der kaldte hende mirakel-barnet 
Hun var bare så sej, min søster. Selvom hun var skidt tilpas, havde ondt og så videre holdt hun altid humøret højt. Men inderst inde var hun bange og har også nogle gange spurgt om hun skulle dø... hvad søren svarer man en 8-årig?
Men Anika blev rask! Dog var hendes immunforsvar nu helt ødelagt og hun fik den ene sygdom efter hinanden. De næste 10 år var hun indlagt flere gange om måneden.
Bla. fik hun gentagende lungebetændelser hvilket resulterede i en ødelagt lunge som måtte fjernes.
Hun havde svært ved vejrtrækningen så derfor endte hun i kørestol.
Imellemtiden skete der ting og sager derhjemme. Hun boede nu alene med vores far og han var absolut ikke blevet mindre glad for de grønne flasker. Til min søsters 2. dag/blå mandag kulminerede det da han ville have de penge hun havde tilbage....
Helt her op til var der daglige skænderier, trusler om at hun ville blive sendt i plejefamilie eller på børnehjem, råben og skrigen, samt en masse andre ting der gjorde at jeg henvendte mig til Anikas klasselærer. Hun var glad for at jeg kom da hun selv havde ville indberette dette men manglede en som jeg, der havde oplevet det hele. Så sammen lavede vi en indberetning til kommunen... Det gik stærkt og herefter cuttede min fars familie kontakten til mig.
De var rasende for der var ihvertfald ingenting galt i deres familie!
Selvom jeg forsøgt at forklare at det var for Anikas skyld!
Der gik 1/2 års tid hvor jeg ikke snakkede med Anika, men så skrev jeg til hende og hun blev lykkelig. Hele familien havde forsøgt at få hende vendt mod mig og havde fortalt løgnehistorier om at jeg ikke ville have noget med hende at gøre længere osv osv.
Hvor er jeg idag lykkelig for at vi fik kontakt igen!
Indberetningen førte til at der blev holdt skarpt opsyn med familien nu!
Og som 17-årig flyttede hun til en plejefamilie, det var det bedste der kunne ske (synes jeg) og pludselig opdagede hun hvordan en familie faktisk kunne være!
Hendes spiserør/luftrør klappede ind imellem sammen.... så vidt jeg har forstået er det al den sygdom der har gjort noget ved brusken i halsen....
Hun fik derfor indsat en stent i luftrøret som skulle holde det åbent.
Den stent drillede dog lidt og generede de fimrehår der sidder i halsen så den skulle på et tidspunkt skiftes.
I januar 2006 (hun var lige fyldt 18år i nov 2005) skulle hun til England for at have udført en operation der skulle gøre det nemmere for hende. De ville indsætte et slags hejsesytem udvendigt på luftrøret, så det kunne holdes åbent uden at det generede fimrehårerne.
En uge før hun skulle afsted fik hun fjernet den stent hun havde i halsen, da eventuelle hævelser skulle nå at fortage sig inden turen til England.
Samme aften sms'ede vi lidt, hun sagde hun havde det mærkeligt. Jeg spurgte om det ikke kunne være narkosen, den plejede hun at få det mærkeligt af... men nej hun syntes det var anderledes...
Om natten havde jeg en drøm. Vi var 5 personer der skulle hjælpe en lille pige igennem et rør. Vi fik at vide at det ville gøre ondt, men bare vi holdt sammen skulle det hele nok gå.
omkring ved 9-10tiden næste dag bliver jeg ringet op af min faster at Anika er død om natten/tidlig morgen...
Hendes luftrør var igen klappet sammen og de kunne ikke få slangen til respiratoren ned.....
Det var den meget korte version af min søsters liv.
Hun har virkelig haft et hårdt liv.... Men hendes livsglæde fyldte så meget!
