Nervøs over evt. kejsersnit

jeg kan se at der er flere gode tråde her omkring kejsersnit, og eftersom jeg ikke har læst alle sammen, kan jeg måske komme med et gentagelsesspørgsmål men det må I lige bære over med.

Jeg er nu i 34 uge, så fødslen nærmer sig. Det er mit 4. barn, men denne gang er jeg noget nervøs af flere årsager og mange spørgsmål trænger sig på.

Jeg har ligesom i forrige graviditet fået graviditetssukkersyge - denne gang har den været mild, og derfor har jeg ikke fået insulinbehandling. Dette resulterer nu i, at barnet er vokset meget - åbenbart lidt for meget ifølge lægen (men han er samtidig en stor dreng efter sin far med stort hoved og lange ben, så jeg synes egentlig at der er meget naturligt at han vejer lidt til). Men faren er jo, at børn af mødre med graviditetssukkersyge tager ekstra meget på i slutningen af graviditeten, så selvfølgelig er det noget at være obs på. Jeg har tidligere født børn på 3700 gr., 4200 gr, og 3200 gr, og jeg synes ikke at forskellen var så stor. Men en 5 kg. baby bliver måske i overkanten :-) Jeg er derfor nu sendt videre til Rigshospitalet for behandling der, så vi kommer det i forkøbet.

Alt i alt er jeg blevet forberedt på, at der en overvejende sandsynlighed for, at jeg kan ende med kejsersnit denne gang af flere årsager (har født vaginalt alle de tidligere fødsler og været glad for det).

Og mærkeligt nok er det noget som gør mig nervøs - jeg kan ud fra en masse gode oplæg læse, at det vist ikke er så slemt som jeg forestiller mig, men alligevel "trigger" det mig altså lidt. Jeg har altså noget svært ved at forlige mig med tanken om at skulle "skæres" i, selvom jeg godt ved at det er under fine kontrollerede forhold.

Jer som har prøvet et kejsersnit:

Hvilke smertestillende fik I bagefter - skal man have morfin - er smerterne virkelig så stærke? Kan man evt. klare sig med andet end morfin?

Hvor hurtigt var i oppegående?

Jeg går ud fra at man også bløder efterfølgende ligesom efter en alm. fødsel? - Starter det med det samme ifm. kejsersnittet - og hvor lang tid efter blødte I?

Fik I hurtigt jeres barn op og ligge på maven - og hvordan fungerede det?

Hvor hurtigt kom I hjem? (jeg er typen som gerne føder ambulant, da jeg bliver totalt depri af at opholde mig på et sygehus, og jeg kan typisk ikke komme hurtigt nok ud derfra igen). Bare mine kontroller på sygehuset, kan få mig op i det røde felt, så jeg er altså MEGET ivrig

Hvordan med amning? Livmoderen laver jo i den forbindelse nogle sammentrækninger - jeg tænker hvordan det lige virker, når man er ny-opereret.

Føles det meget voldsomt når lægerne hiver barnet ud? - jeg kan forstå at man selvfølgelig ikke mærker noget, men jeg tænker alligevel at det må være ubehageligt at være følelsesløs samtidig med at der "bakses" rundt med maven.

Jeg håber at nogle af jer kan give nogle gode erfaringer videre - måske kan det give lidt ro i sindet hos mig

PFT

Jeg skal forsøge og svarer på alt det du spørger om

Jeg gik selv PKS for 5 mdr siden, og har for 3 år siden født vaginalt. Havde en meget dårlig oplevelse omkring vaginal fødsel derfor valgte jeg PKS og det har jeg IKKE fortrudt overhovedet. Det var en rigtig god oplevelse.

Det jeg var mest nervøs for var mærkelig nok at få lagt kateter så det spurgte jeg om kunne blive gjort efter jeg var bedøvet og det var der ingen problemer i.

Jeg blev kørt ned på stuen, fik forklaret hvad der skulle ske. Jeg skulle så sidde forover bøjet mens de stak mig i ryggen (hvilket også var en stor skræk) men til min store overraskelse gjorde det faktisk slet ikke ondt, altså jeg kunne godt mærke det, men det var så hurtigt overstået at det slet ikke var noget og snakke om. De begyndte så på selve kejsersnittet. Jeg har normalt en meget meget lav puls så der skal ikke så meget til, før jeg bliver dårlig eller besvimer så jeg havde på forhånd fået af vide at jeg skulle sige til med det samme hvis jeg blev dårlig. Da de begyndte og trykke på maven blev jeg rigtig dårlig, men skyndte mig og sige det, og så fik jeg sprøjtet et eller andet ind i hånden og 2 sek efter var jeg super frisk. Det var MEGET ubehageligt da de trykkede hende ud, men vi snakker om sekunder så det er altså til at holde ud iforhold til flere timer med veer. Hun blev så lagt over på et bord til venstre for mig - sådan så jeg kunne ligge og følge med. Da hun var tjekket, fik far hende op og sad ved mit hoved mens jeg blev syet. Da de var færdige med at sy blev hun lagt over til mig og der var hun mens vi var på opvågningen og oppe på barselsgangen. Jeg var på opvågning 45 min så kunne jeg flytte tæerne og blev kørt op på barselsgangen.

Jeg fik kejsersnit kl. 8.30 og jeg var oppe og gå selv uden hjælp kl. 15. Jeg kaster op af morfin så jeg fik noget andet - kan ikke huske hvad det var. og så alm pinex. Jeg fik smertestillende det første døgn, og har derefter ikke taget en eneste pille. Jeg kom hjem 2 døgn efter kejsersnittet og har klaret alt selv - også min store pige på 3 år da far pga jobskifte ikke har haft noget barsel.

Alt i alt var det en super oplevelse og min datter fik top karaktere så hun er på ingen måde blevet påvirket af oplevelsen.

Amningen har bare kørt som den skulle og jeg mærkede ikke så meget til sammentrækningerne da man jo får smertestillende, men det skal dog siges at efterveerne nok at de smerter der har været værst selvom jeg altså ikke synes det har været noget og snakke om, ihvertfald ikke iforhold til hvad jeg forventede

Efterfølgende har jeg INGEN problemer haft med mit sår og det er helet meget flot. Eneste minus er at jeg har fået en lille hænge dele der hvor de har skåret svært og forklarer men jeg sender gerne en pb med foto hvis du er interesseret

Held og lykke!!!

lisbeth2910 skriver:

Jeg skal forsøge og svarer på alt det du spørger om

Jeg gik selv PKS for 5 mdr siden, og har for 3 år siden født vaginalt. Havde en meget dårlig oplevelse omkring vaginal fødsel derfor valgte jeg PKS og det har jeg IKKE fortrudt overhovedet. Det var en rigtig god oplevelse.

Det jeg var mest nervøs for var mærkelig nok at få lagt kateter så det spurgte jeg om kunne blive gjort efter jeg var bedøvet og det var der ingen problemer i.

Jeg blev kørt ned på stuen, fik forklaret hvad der skulle ske. Jeg skulle så sidde forover bøjet mens de stak mig i ryggen (hvilket også var en stor skræk) men til min store overraskelse gjorde det faktisk slet ikke ondt, altså jeg kunne godt mærke det, men det var så hurtigt overstået at det slet ikke var noget og snakke om. De begyndte så på selve kejsersnittet. Jeg har normalt en meget meget lav puls så der skal ikke så meget til, før jeg bliver dårlig eller besvimer så jeg havde på forhånd fået af vide at jeg skulle sige til med det samme hvis jeg blev dårlig. Da de begyndte og trykke på maven blev jeg rigtig dårlig, men skyndte mig og sige det, og så fik jeg sprøjtet et eller andet ind i hånden og 2 sek efter var jeg super frisk. Det var MEGET ubehageligt da de trykkede hende ud, men vi snakker om sekunder så det er altså til at holde ud iforhold til flere timer med veer. Hun blev så lagt over på et bord til venstre for mig - sådan så jeg kunne ligge og følge med. Da hun var tjekket, fik far hende op og sad ved mit hoved mens jeg blev syet. Da de var færdige med at sy blev hun lagt over til mig og der var hun mens vi var på opvågningen og oppe på barselsgangen. Jeg var på opvågning 45 min så kunne jeg flytte tæerne og blev kørt op på barselsgangen.

Jeg fik kejsersnit kl. 8.30 og jeg var oppe og gå selv uden hjælp kl. 15. Jeg kaster op af morfin så jeg fik noget andet - kan ikke huske hvad det var. og så alm pinex. Jeg fik smertestillende det første døgn, og har derefter ikke taget en eneste pille. Jeg kom hjem 2 døgn efter kejsersnittet og har klaret alt selv - også min store pige på 3 år da far pga jobskifte ikke har haft noget barsel.

Alt i alt var det en super oplevelse og min datter fik top karaktere så hun er på ingen måde blevet påvirket af oplevelsen.

Amningen har bare kørt som den skulle og jeg mærkede ikke så meget til sammentrækningerne da man jo får smertestillende, men det skal dog siges at efterveerne nok at de smerter der har været værst selvom jeg altså ikke synes det har været noget og snakke om, ihvertfald ikke iforhold til hvad jeg forventede

Efterfølgende har jeg INGEN problemer haft med mit sår og det er helet meget flot. Eneste minus er at jeg har fået en lille hænge dele der hvor de har skåret svært og forklarer men jeg sender gerne en pb med foto hvis du er interesseret

Held og lykke!!!

tak og sikke en dejlig oplevelse at høre om.

jeg kan jo ud fra din fortælling læse mig til, at det også kan være en meget smuk og rolig oplevelse med kejsersnit.

og ja - man skal da selvfølgelig sætte sådan et kejsersnit op imod, hvad man ellers gennemgår i alm. fødsel.
En alm. fødsel er helt sikkert ikke smertefri - og jeg har alle 3 tidligere gange født helt uden hverken bedøvelse eller lignende, så jeg er som udgangspunkt slet ikke pivet hvad det angår.

Min sidste fødsel var i øvrigt lidt for langvarig (3 dages veer og fødsel + 1 tvungen blive-dag) , fordi jeg blev sat igang - ingen komplikationer med selve fødslen som sådan, men den oplevelse gør da også at jeg denne gang overvejer om det er til at have med at gøre igen. Vi har jo 3 piger hvoraf den ene kun lige er blevet 1 år, så det med at være indlagt i dagevis med veer og trave op og ned ad gangene på rigshospitalet, kan jeg næsten ikke overskue lige nu.

Så et kejsersnit har bestemt også nogle gode fordele - og egentlig har jeg endnu ikke hørt om nogle katastrofe kejsersnit endnu - så min fantasi må vist lige tøjres lidt....

Tusind tak for dit indlæg - det var flot og detaljeret - og jeg kan helt sikkert bruge dit svar.

Jeg har fået 2 akutte kejsersnit.. Begge gange har været gode oplevelser trods det lidt turbulente forløb. Her anden gang, vidste jeg hvad der skulle ske og var overhovedet ikke nervøs (det var jeg første gang)

Ved faktisk ikke hvilket smertestillende jeg fik..  Men ved at ummiddelbart efter operationen fik jeg morfin i droppet.. For de gav lige rigeligt og måtte til sidst sige stop da jeg blev helt rundforvirret. Efter opvågningen fik jeg 12timers smertestillende i form af panodil og en anden. + en lille pille jeg ikke ved hvad var.

Jeg bad selv om at komme op at gå, da følelsen var helt tilbage i benene. Og det var ca.4timer efter.

Ja blødningen starter med det samme. Og det bløder meget det første døgn. Tror jeg blødte i ca.10 dage men mindre end hvis det var mens.

Jeg har begge gange fået mit barn op på brystet, lige efter forløsningen, mens de var ved at lappe mig sammen igen. Og igen efter påklædningen.

Jeg bad om at komme hjem dagen efter kejsersnittet, da jeg ikke så nogen grund til at blive der, og ville hjem til min datter. Jeg fik 12timers smertestillende med hjem til weekenden (3dage)´

Amningen starter med det samme, og det giver ingen problemer med arret.. Har fungeret lige med det samme hos mig begge gange..

Jo du mærker når de hiver barnet ud og det virker meget voldsomt, idet du kan mærke de hiver og rusker i dig - uden at det gør ondt selvfølgelig. Du mærker jo under det hele at der sker et eller andet nede ved maven, og er bestemt ikke i tvivl når di hiver barnet ud.

Efterfølgende er der ingen problemer med arret, ellers er der de samme forholdsregler efter ks som der er ved alm fødsel.

Håber det giver dig lidt ro i sindet

Jeg vil bare lige tilføje at der efter min erfarring er meget forskel på planlagt og akut kejsersnit. Jeg synes at de gange hvor man hører om kejsersnit der ikke har været gode oplevelser er det næsten altid akut. Jeg tror altså at det gør meget at det er bearbejdet i ens hoved og man er forberedt på hvad der kan ske (så meget man kun kan når man ikke har prøvet det før)

Hvis jeg nogensinde skulle blive gravid igen, ville jeg uden og tøve vælge PKS igen.

saxi skriver:

Jeg har fået 2 akutte kejsersnit.. Begge gange har været gode oplevelser trods det lidt turbulente forløb. Her anden gang, vidste jeg hvad der skulle ske og var overhovedet ikke nervøs (det var jeg første gang)

Ved faktisk ikke hvilket smertestillende jeg fik..  Men ved at ummiddelbart efter operationen fik jeg morfin i droppet.. For de gav lige rigeligt og måtte til sidst sige stop da jeg blev helt rundforvirret. Efter opvågningen fik jeg 12timers smertestillende i form af panodil og en anden. + en lille pille jeg ikke ved hvad var.

Jeg bad selv om at komme op at gå, da følelsen var helt tilbage i benene. Og det var ca.4timer efter.

Ja blødningen starter med det samme. Og det bløder meget det første døgn. Tror jeg blødte i ca.10 dage men mindre end hvis det var mens.

Jeg har begge gange fået mit barn op på brystet, lige efter forløsningen, mens de var ved at lappe mig sammen igen. Og igen efter påklædningen.

Jeg bad om at komme hjem dagen efter kejsersnittet, da jeg ikke så nogen grund til at blive der, og ville hjem til min datter. Jeg fik 12timers smertestillende med hjem til weekenden (3dage)´

Amningen starter med det samme, og det giver ingen problemer med arret.. Har fungeret lige med det samme hos mig begge gange..

Jo du mærker når de hiver barnet ud og det virker meget voldsomt, idet du kan mærke de hiver og rusker i dig - uden at det gør ondt selvfølgelig. Du mærker jo under det hele at der sker et eller andet nede ved maven, og er bestemt ikke i tvivl når di hiver barnet ud.

Efterfølgende er der ingen problemer med arret, ellers er der de samme forholdsregler efter ks som der er ved alm fødsel.

Håber det giver dig lidt ro i sindet

super dejligt at høre

ja det giver faktisk lidt ro i sindet at høre andres beretninger

det vil formentlig også gøre det nemmere at "indstille" sig på et evt. kejsersnit, hvis det bliver nødvendigt.

I mit stille sind kan jeg mærke at jeg "løsner" op overfor ideen (har været meget afvisende omkring kejsersnit fordi det virker så voldsomt), men faktisk synes jeg at det har nogle klare fordele med kejsersnit, som jeg ikke har fokuseret så meget på før - bl.a  planlægningen i det. Det ville i vores famile-situation være rigtig godt, da vi har 3 piger, hvoraf den mindste kun er 1 år. Der er ikke nogle supergode pasningsmuligheder omkring os - sådan længerevarende (hvis igangsætningen tager 3 dage som sidst hvor vi var nødt til at være og sove på sygehuset) og eftersom terminen er lige i julen, så kan intet planlægges med særlig stor sikkerhed i år.....

tusind tak for svaret

Hej..

Nu er det ikke for og skræmme dig, men du skal bare være obs på, at der er en risiko for det kan gå galt med kejsersnittet også...

Jeg fik akut kejsersnit i 08, og det endte gruelig galt og med 10 efterfølgende oprationer, flere ugers indlæggelse og kunne ikke have noget på min mave, hverken dyne, datter eller noget... så da hun blev 3 mdr, blev jeg erklæret rask og kunne begynde og tage mig af hende...
Så jeg er jo sikker på at jeg IKKE vil have et kejsersnit igen, uanset om det er planlagt eller ej, og jeg vil føde amubulant... Men det er desværre 50/50 for hvordan jeg kommer til og føde...!!

Men som en anden skriver, det er som regel det akutte kejsersnit det ender galt ved...

KarinaIda skriver:

Hej..

Nu er det ikke for og skræmme dig, men du skal bare være obs på, at der er en risiko for det kan gå galt med kejsersnittet også...

Jeg fik akut kejsersnit i 08, og det endte gruelig galt og med 10 efterfølgende oprationer, flere ugers indlæggelse og kunne ikke have noget på min mave, hverken dyne, datter eller noget... så da hun blev 3 mdr, blev jeg erklæret rask og kunne begynde og tage mig af hende...
Så jeg er jo sikker på at jeg IKKE vil have et kejsersnit igen, uanset om det er planlagt eller ej, og jeg vil føde amubulant... Men det er desværre 50/50 for hvordan jeg kommer til og føde...!!

Men som en anden skriver, det er som regel det akutte kejsersnit det ender galt ved...

ja - det har du jo ret i

der er jo risiko ved alle operationer - og jeg har primært også svært ved at forlige med at skulle gennem et sådant indgreb.

mine overvejelser er netop også at det i min situation kan ende med det akutte kejsersnit denne gang (jeg kom lidt tæt på sidste gang fordi igangsættelsen ikke rigtig funkede de første 2½ døgn - det var udelukkende på grund af en modig jordmoder, som mente at kunne prikke hul på fostervandet, at jeg ikke endte med kejsersnit, fordi veerne derefter begyndte af fungere.....og så gik det til gengæld så også hurtigt). Men derfor har jeg netop også mine overvejelser nu. Jeg er ikke god til det uforudsigelige, så et akut KS vil være en ubehagelig ting synes jeg.

Grundet barnets størrelse får jeg nok ikke lov til at gå helt til termin - og en evt. igangsættelse får sikkert ikke lov at vare flere dage endnu engang, hvis barnet er meget påvirket af sukkersyge.

Jeg kan derfor risikere at igangsættes men alligevel ende med kejsersnit - og så vil det måske være bedre at lave en PKS istedet - også af hensyn til vores andre børn - de store piger på dengang 11 og 8 år nåede da at blive temmelig nervøse, da vi var væk i over 3 dage på sygehuset. Og i forhold til at det er så tæt på julen, så kan det måske være meget rart at kunne planlægge tingene.

Men ja - ingenting er sort eller hvidt, så komplikationer ved kejsersnit er da helt sikkert noget, man bliver nødt til at tænke over.

Tak for dit svar - jeg undrer dog over, hvad det gik galt i dit kejsersnit - siden at du skulle gennem så mange operationer efterfølgende? (hvis du ønsker at svare....)

MusseMorTil3 skriver:

ja - det har du jo ret i

der er jo risiko ved alle operationer - og jeg har primært også svært ved at forlige med at skulle gennem et sådant indgreb.

mine overvejelser er netop også at det i min situation kan ende med det akutte kejsersnit denne gang (jeg kom lidt tæt på sidste gang fordi igangsættelsen ikke rigtig funkede de første 2½ døgn - det var udelukkende på grund af en modig jordmoder, som mente at kunne prikke hul på fostervandet, at jeg ikke endte med kejsersnit, fordi veerne derefter begyndte af fungere.....og så gik det til gengæld så også hurtigt). Men derfor har jeg netop også mine overvejelser nu. Jeg er ikke god til det uforudsigelige, så et akut KS vil være en ubehagelig ting synes jeg.

Grundet barnets størrelse får jeg nok ikke lov til at gå helt til termin - og en evt. igangsættelse får sikkert ikke lov at vare flere dage endnu engang, hvis barnet er meget påvirket af sukkersyge.

Jeg kan derfor risikere at igangsættes men alligevel ende med kejsersnit - og så vil det måske være bedre at lave en PKS istedet - også af hensyn til vores andre børn - de store piger på dengang 11 og 8 år nåede da at blive temmelig nervøse, da vi var væk i over 3 dage på sygehuset. Og i forhold til at det er så tæt på julen, så kan det måske være meget rart at kunne planlægge tingene.

Men ja - ingenting er sort eller hvidt, så komplikationer ved kejsersnit er da helt sikkert noget, man bliver nødt til at tænke over.

Tak for dit svar - jeg undrer dog over, hvad det gik galt i dit kejsersnit - siden at du skulle gennem så mange operationer efterfølgende? (hvis du ønsker at svare....)

 

selvfølgelig vil jeg svarer på det.... Har lige kopireret min tekst inde fra et andet indlæg jeg engang skrev det i...

Jeg fik lavet et akut kejsersnit. Under selve kejsersnittet gik det fint, mærkede intet under det.. Men jeg blev ed med og have mange smerter og det tog lægerne ikek alorligt, selv efter jeg blev udskrevet kunne jeg intet pga smerter. Jeg gik derfor til min egen læge 3 uger efter min datter kom til erden, han sendte mig på sygehuset til scanning med det sammen, idet han mente det var min livmoder der ikke havde trukket sig sammen. Men men.. På sygehuset fandt de så ud af jeg havde fået en infektion og måtte derfor opereres i mit kejsersnit igen og ja, det var ikke enden på det... For ugen efter sprang alle sygningerne inde i muskelpladen op, så jeg måtte åbnes igen og syes forfra og hae fjernet betændele, og sørme så om ikke det samme skete en gang til... Træls.. Til sidst turde de ikke syg mig sammen pga det hele tiden sprang op og de ikke kunne få bugt med betændelsen, så jeg fik derfor lagt sådan en vacumpumpe med skumgummi i maven, som skulle skiftes hver anden dag, så der måtte jeg i fuld narkose hver gang!! Og ja, endte med og havde den pumpe i i 2 uger ca, og lå sammenlagt på sygehuset i 5 uger, men de første tre uger var det de lavede fejl på fejl.... Så jeg havde ikke rigtig min datter Hun måtte være ved farmand....
lægerne snakkede om mig hver evig eneste dag på deres morgenmøde, men de var ALDRIG enige om had der skulel ske med mig, så lægen der kontrollerede mig sagde et, men lægen der opererede mig sagde noget andet, så idste aldrig hvad der skulel ske med mig når jeg blev lagt i narkose, vidste bare et eller anden skulle de lave.. Men det var ikek sjovt bare og oergive sig sådan til fremmede mennesker som ikke var enige om en skid og som jeg havde og har mistet al min tro på!!

Grunden til jeg fik min infektion fik jeg så at vide senere hen, at det var fordi deres ting de brugte ikke var sterile nok, og det skyldes min infektion... Og så fik jeg så at vide når det var et akut kejsersnit var der større sansynlighed for infektion end ved et planlagt, og det synes jeg er fuldkommen latterligt og grotesk...

Men det at de ikke var enige lægerne kan gøre mig så afsindig rasende indvendig, fordi de tog de første 3 mdr med min datter fra mig.. Kunne ikke sidde med hende pga smerter, kunne ikke amme, kunne ikke engang give hende en flaske eller noget.. Og det har været hårdt, meget hårdt... Bare og sidde her og skrive om det, får mig til og trille tårer....

Karina

MusseMorTil3 skriver:

ja - det har du jo ret i

der er jo risiko ved alle operationer - og jeg har primært også svært ved at forlige med at skulle gennem et sådant indgreb.

mine overvejelser er netop også at det i min situation kan ende med det akutte kejsersnit denne gang (jeg kom lidt tæt på sidste gang fordi igangsættelsen ikke rigtig funkede de første 2½ døgn - det var udelukkende på grund af en modig jordmoder, som mente at kunne prikke hul på fostervandet, at jeg ikke endte med kejsersnit, fordi veerne derefter begyndte af fungere.....og så gik det til gengæld så også hurtigt). Men derfor har jeg netop også mine overvejelser nu. Jeg er ikke god til det uforudsigelige, så et akut KS vil være en ubehagelig ting synes jeg.

Grundet barnets størrelse får jeg nok ikke lov til at gå helt til termin - og en evt. igangsættelse får sikkert ikke lov at vare flere dage endnu engang, hvis barnet er meget påvirket af sukkersyge.

Jeg kan derfor risikere at igangsættes men alligevel ende med kejsersnit - og så vil det måske være bedre at lave en PKS istedet - også af hensyn til vores andre børn - de store piger på dengang 11 og 8 år nåede da at blive temmelig nervøse, da vi var væk i over 3 dage på sygehuset. Og i forhold til at det er så tæt på julen, så kan det måske være meget rart at kunne planlægge tingene.

Men ja - ingenting er sort eller hvidt, så komplikationer ved kejsersnit er da helt sikkert noget, man bliver nødt til at tænke over.

Tak for dit svar - jeg undrer dog over, hvad det gik galt i dit kejsersnit - siden at du skulle gennem så mange operationer efterfølgende? (hvis du ønsker at svare....)

 

Kommer lige med link her, så du kan læse det hele og ingen af bogstaverne ryger væk.... det står på side 1 det om mig

https://www.baby.dk/debat/5990pi1/kejsersnit/kejsersnitproblemer.aspx