Jeg fik lavet et akut kejsersnit. Under selve kejsersnittet gik det fint, mærkede intet under det.. Men jeg blev ed med og have mange smerter og det tog lægerne ikek alorligt, selv efter jeg blev udskrevet kunne jeg intet pga smerter. Jeg gik derfor til min egen læge 3 uger efter min datter kom til erden, han sendte mig på sygehuset til scanning med det sammen, idet han mente det var min livmoder der ikke havde trukket sig sammen. Men men.. På sygehuset fandt de så ud af jeg havde fået en infektion og måtte derfor opereres i mit kejsersnit igen

og ja, det var ikke enden på det... For ugen efter sprang alle sygningerne inde i muskelpladen op, så jeg måtte åbnes igen og syes forfra og hae fjernet betændele, og sørme så om ikke det samme skete en gang til... Træls.. Til sidst turde de ikke syg mig sammen pga det hele tiden sprang op og de ikke kunne få bugt med betændelsen, så jeg fik derfor lagt sådan en vacumpumpe med skumgummi i maven, som skulle skiftes hver anden dag, så der måtte jeg i fuld narkose hver gang!! Og ja, endte med og havde den pumpe i i 2 uger ca, og lå sammenlagt på sygehuset i 5 uger, men de første tre uger var det de lavede fejl på fejl.... Så jeg havde ikke rigtig min datter

Hun måtte være ved farmand....
lægerne snakkede om mig hver evig eneste dag på deres morgenmøde, men de var ALDRIG enige om had der skulel ske med mig, så lægen der kontrollerede mig sagde et, men lægen der opererede mig sagde noget andet, så idste aldrig hvad der skulel ske med mig når jeg blev lagt i narkose, vidste bare et eller anden skulle de lave.. Men det var ikek sjovt bare og oergive sig sådan til fremmede mennesker som ikke var enige om en skid og som jeg havde og har mistet al min tro på!!
Grunden til jeg fik min infektion fik jeg så at vide senere hen, at det var fordi deres ting de brugte ikke var sterile nok, og det skyldes min infektion... Og så fik jeg så at vide når det var et akut kejsersnit var der større sansynlighed for infektion end ved et planlagt, og det synes jeg er fuldkommen latterligt og grotesk...
Men det at de ikke var enige lægerne kan gøre mig så afsindig rasende indvendig, fordi de tog de første 3 mdr med min datter fra mig.. Kunne ikke sidde med hende pga smerter, kunne ikke amme, kunne ikke engang give hende en flaske eller noget.. Og det har været hårdt, meget hårdt... Bare og sidde her og skrive om det, får mig til og trille tårer....

Karina