Barn nr. 2, hvornår og hvornår er det mindst hårdt?

Herhjemme er der 5½ år imellem Mathilde og Frederikke.

Mathilde var et kolikbarn med stort K, sov max. 30-45 min. af gangen, vågnede 10-15 gange om natten og skreg hver dag fra kl. ca. 16-01 stykker om aftnen/natten de første 4 mdr. af hendes liv.

DET VAR BENHÅRDT!!!

Derfor magtede vi rent ud sagt ikke at skulle have en mere! Hvis det forholdt sig sådan at have børn, så havde vi fået den første og den sidste, det var helt sikkert.

Min pointe er: Hvis Mathilde havde været et nemt barn uden kolik, og som kun græd når hun var sulten/skulle skiftes/nusses og i den dur, så ville det jo have været en nem sag at være forældre, også ville vi stensikkert også have haft en mere den dag idag på en 3-4 år.

Men vi valgte at vente, og har nu skønne Frederikke på 4 mdr., som bare er eksemplarisk i forhold til, da storesøster var baby..haha. Dette har givet os blod på tanden til at få tredje og sidste guldklump ude i fremtiden! Hvis det ikke kniber med at få en positiv test, vil der være 2,6 år imellem nr. 2 og 3, men nu må vi se.

Herhjemme har vi præcist 18 måneder mellem tøserne, og Silja var lidt en overraskelse. Vi havde sigtet efter at der skulle være 2-3 år mellem dem, og da jeg har PCO og det tog nogle år med storesøster, gik vi i gang - 2 mdr. senere stod jeg med en positiv test...

Freja skulle starte i VS en måned før min termin - totalt elendig planlægning, men vores elskede DP blev fyret, så vi havde ikke noget valg. Samtidigt skulle hun til en masse undersøgelser med hofterne, og det tog hårdt på hende. Hun havde det rigtigt svært og var rigtigt pylret, og lillesøster har nu - endelig - fået konstateret refluks og er begyndt på syrehæmmende medicin, så hun er begyndt at være nemmere at have med at gøre.. Ikke mere med at bruge 4-6 timer hver aften på at putte hende, og ikke så meget gråd. Jeg var klar til at gå hjemmefra flere gange dagligt de første par måneder. Og den store havde kolik, så det er ikke fordi vi er specielt sarte herhjemme, men det var godt nok ved at vippe, især mig, af pinden.

Min pointe er egentligt at hvis nummer 1 ikke render ind i de store problemer, og nummer 2 er nem, så er det ikke så slemt, men hvis man som os har 2 børn med hver sit sæt udfordringer er det benhårdt!! Jeg kan kun sige lad være!