Sorry for den lange beskrivelse, men er så frustreret og sur

Håber det er overskueligt.
Jeg har i halvanden måned ca. haft voldsom næseblod. Jeg vågner op om natten med hovedpuden svøbet ind i blod og bliver simpelthen så bekymret. Det stopper ikke lige med det samme, der går halvtime - trekvarter med konstant løben fra næsen
Jeg tog til min kvindelige læge og fortalte hende omstændighederne, hun målte mit blodtryk og der intet galt. Derfor kunne hun ikke gøre så meget..
Den anden morgen vågner jeg så og kan ikke rigtig få luft, pga. mine næsebord er stoppet og blodet løber inde bagved ned i min mund i store kluper

Bliver nød til at spøtte det ud. Der står jeg så i lang tid. Jeg beslutter mig igen for at ringe til lægen og spørge om det er normalt - Skulle alligevel havde en tid til 2. lægebesøg. Sekratæren henviser mig til min mandlige læge, som vi ikke bryder os om hverken Chris eller jeg i forvejen. ( han sidder altid helt oppe i hovedet af en og 'belære' på en meget provokerende måde) Jeg tænker at jeg bare må bære over med ham.
Da jeg forklare ham at der ikke var noget i vejen med mit blodtryk sidst, bryder han ud - NEJ hvorfor skulle der også være det?! Jeg når ikke at forklare noget, før han kigger oppe i min næse. Jeg siger så, der er meget stoppet så det er nok begrænset for hvad han kan se - HVORFOR er der dog det?! Hmm, jeg tier men tænker at det da er meget normalt under en graviditet. Han finder ikke frem til noget og siger - bliver det VÆRRE skal jeg brændes i næsen. ok.
Stiller et hurtigt spørgsmål og spørger hvad det kan være der gør jeg for sådan trykken på hjertet og luftrør nogle gange, som gør det svært at trække vejet? Han bryder ud - Jeg har simpelthen ikke tid til det her!! og kigger meget vred på mig. Undskylder med det samme, og spørger om jeg skal bestille en ny tid til mit spørgsmål. Jaa siger han så.
Var så sur, vred og meget ked af det på sammetid da jeg gik!
Sikke en behandling. .
Anmeld