Riksen skriver:
Ja, jeg var fuldstændig tudefjæs, og jeg var egentlig også lidt bekymret for om de ville tage mig alvorligt. Men de var så søde og forstående, og jeg kom til med det samme.
Nå okay, så forstår jeg. Jeg kan godt se at når I ikke har en fødselsordning, så må man leve med de betingelser der er. Og det lyder nu ikke så slemt igen - og som du skriver: de sætter nok ikke gang i hjemmebesøg og sådan, hvis det er usandsynligt at du kan føde hjemme. Og så er det vel egentlig meget rart at være forberedt på en eventuel hospitalsfødsel.
Hvordan kan det være at I har valgt hjemmefødsel - hvis det er ok, at jeg spørger? Havde du en dårlig oplevelse med fødslen af Kirstine?
Ja det må du gerne spørge om.
Jeg havde en super fødsel med Kirstine. Men selve behandlingen, eller måske manglen på samme, gør at jeg helst ikke vil føde på sygehuset igen. Jeg var palle alene i verden til min fødsel.
Det var 1. juledag og de havde lukket ned for fødegangen da "Ingen føder i julen". Så det var PISSEkoldt på fødestuen da vi kom da alt varmen havde været slukket! Nå, men det var så som det var.
Efter fødslen blev jeg af JDM kørt på barselsgangen da hotellet var lukket pga juleferie. Halvdelen af barselsgangen var også lukket, så jeg skulle dele værelse med en anden, da de sparede på rengøringen pga. jul. Jeg fødte kl. 16.15 og kom på barselsgangen kl. 18. Kl 21 skulle Anders gå hjem fordi da var besøgstiden slut. Så lå jeg bare der HELT SELV med mit helt nye barn, og Anders var gået og der kom ingen sygeplejersker! Jeg var jo fulgt til min seng af JDM'eren, så derfor havde jeg ikke mødt nogen sygeplejersker/ansatte på barselsgangen. Da kl. så blev 21 og Anders var gået hjem, så lå jeg hele tiden og ventede på at der da "måtte komme nogen" og sige goddag, eller spørge hvordan jeg havde det, eller tjekke op på Kirstine eller lign. Men der kom INGEN!! Altså jeg havde ikke behov for noget, og ringede derfor ikke efter nogen for bare at sige "hej" det var dumt synes jeg. Også fordi jeg blev ved med at tænke... jamen om lidt kommer de da. Om lidt kommer de og fortæller hvor jeg skal skifte mit barn, hvor jeg kan få the og kaffe, hvor der er håndklæder, spørger om jeg har det godt, kommer og siger godnat og slukker for lyset i loftet. Men der kom ingen.
Jeg mødte ingen sygeplejersker før kl. 10.30 næste dag, hvor der kom en Fiona-shrek-lignende dværge-sygeplejerske ind og spurgte mig (som det aller første hun sagde!!) om jeg havde være på ung-mor-kursus? øhhh nej, det havde jeg ikke, men det var der ligesom heller ikke brug for. Så himlede hun med øjnene og bitchede over "systemet" inden hun gik igen. Den næste sygeplejerske jeg mødte, opdagde jeg ved at jeg var ved at skifte Kirstine og så havde jeg væltet noget sprit. Jeg ledte efter det, for jeg kunne lugte det, men opdagede så at det var en sygeplejerske bag mig der STANK af julefrokost, og ikke en flaske evt. væltet sprit! Hun sagde ihh og åhh til Kirstine og gik så igen. Jeg har aldrig lugtet værre tømmermænd end dem hun havde den dag. Jeg var simpelthen i chok, og jeg følte mig så fremmedgjort og alene på det store "onde" sted, og jeg ville bare hjem til min kæreste der kunne komme med et tæppe og the og min mor der ville beundre mit barn ud over alle grænser!
Derfor vil jeg helst ikke føde derinde igen. Jeg har slet ikke lyst til at føle den afmagt og "alene i verden" følelse jeg havde dengang igen. Jeg har ikke lyst til at der er nogen der skal bestemme hvornår min kæreste skal gå hjem. Jeg har ikke lyst til at nogen skal bestemme at det er mellem kl. 18 og 19.30 jeg vil have besøg. Jeg har ikke lyst til i den grad at være afhængig af at andre fremmede hjælper mig og mit barn tilrette på et fremmed sted. Jeg vil være hjemme i min rede hvor jeg selv ved hvor jeg slukker lyset, hvor jeg selv kan sove med min kærestes arme omkring mig, hvor jeg selv ved hvor thekanden står, og hvor jeg selv kan vælge hvornår jeg vil have/invitere gæster! Og hvor der ikke er fulde og dumme sygeplejersker!
Nå. ihhh bliver altid lidt ophidset når jeg tænker på det. Det er bare den der palle alene i verden følelse. Altså. Det var bare ikke en fed nat at have første gang med Kirstine. Jeg lå bare der og ventede på.... noget. Noget der aldrig kom. Og jeg var så alene. jeg kan huske at jeg i smug lå og sms'ede med Anders der var derhjemme og heller ikke kunne sove. Ejjj.... det var bare en SÅ uholdbar situation!