Tanker omkring tiden på neo..

tak i lige måde. det et par læksi boys du har på billedet

hejså
ved god min ling bare ikke !
Det give en myrkry bare ved tang on neo har selv væden indlag i 10 dag
ida som min datte hed komme i uge 35 og hvad en hårdt stad på live mål blod sukke hver 3 time og en mor der græd tid og ofte
vi hvad lige blev forælder og så skulle min kærsten køre hjem det hvad lidt hårdt og stå med det helle selv op hver 3 time nned på neo få at mål blod sukke veje hende snakke med sygplejsen og få amming i gang!

men føles jeg lukke ind i en oste klokke
med venlig hilsen
annemeette

amc80 skriver:

hejså
ved god min ling bare ikke !
Det give en myrkry bare ved tang on neo har selv væden indlag i 10 dag
ida som min datte hed komme i uge 35 og hvad en hårdt stad på live mål blod sukke hver 3 time og en mor der græd tid og ofte
vi hvad lige blev forælder og så skulle min kærsten køre hjem det hvad lidt hårdt og stå med det helle selv op hver 3 time nned på neo få at mål blod sukke veje hende snakke med sygplejsen og få amming i gang!

men føles jeg lukke ind i en oste klokke
med venlig hilsen
annemeette

Ja jeg kan kun nikke genkendende til dit indlæg... Jeg tudet også dagligt da jeg var indlagt der nede med sønnen, som blev født 10 uger før tid...
Hvor gammel er din datter nu?? Jeg kan se at du er forholdsvis ny bruger her inde på baby.dk, jeg håber at du bliver glad for at være her...

Knus fra Camilla.

hejså

hun er 7 snar 8 månder!hun hvad satte til og blev føde d 7 april men komme d 7 mars!

men have tro hav det hvad nemt og bliv forælder men måtte lige have kolik med i køber også i 2 månder!
det hvad jeg ved og send hende væk had hende bare men fik gjordt noget ved det zonderterpe og det hjælp og ring jeg til min sundhedplej og fortalde hende hvordan jeg hade det og det hvad jo under strejek
men i farvsko kommune(jylland) hade de lave et at man kun komme og få en snakke og få børn vejen og mål så det gjor jeg og hold da op det lette rigtig meget!
det hva lidt om mig
med venlig hilsen
annemette & ida

synes at det er helt fantastisk at born kan fodes i 6 maaned og stadig komme sig og overleve

Endelig et sted hvor jeg kan få afløb for nogle tanker...
Min datter er snart seks måneder, og det er nu tre måneder siden, vi blev udskrevet...
Det er som om, det hele først rigtigt kommer nu... Jeg føler mig tit nedtrykt og "tom"... Jeg er begyndt at tænke på vores forløb hele tiden... Jeg kan lugte dagen, hun kom til verden... Jeg kan pludselig gennemleve helt tydeligt og som var det virkelighed sekvenser fra indlæggelsen...
Ved godt det lyder mærkeligt, men nogle gange vil jeg bare være der og oplev det igen (selvom det er det hårdeste, jeg nogensinde har været igennem). Men det er vist bare ået op for mig, at udskrivelsen ikke var et punktum og en afslutning... Det vil altid følge mig. Føler bare ikke det er accepteret af omgivelserne at "vade sådan rundt i det". Ingen har sagt det, men jeg tror, folk ville sige: "Kom nu videre, hun er jo rask nu. Det er så længe siden.", hvis jeg fortalte dem, hvordan jeg har det... At jeg har et stort sår inden i.. Jeg troede lægen syede det sammen, da vi blev udskrevet (-det kunne han sgu da godt lige have gjort'!). Men i stedet fik jeg et stort plaster af sygeplejersken.. Et plaster som nu har ædt sig selv op...
Håber det bare er en fase....

Lille Lunas mor

Hej piger.
Min ældste søn er født mongol (Down symdrom) han var også indlagt på neonatal afd. de første par uger og jeg kan stadig blive trist ved tanken om hans start på livet (han er 19 i dag) Så jeg tror desværre det er nogle følelser der vil følge os resten af livet
Stort knus til jer alle
Hanne

LunaLunaLuna skriver:

Endelig et sted hvor jeg kan få afløb for nogle tanker...
Min datter er snart seks måneder, og det er nu tre måneder siden, vi blev udskrevet...
Det er som om, det hele først rigtigt kommer nu... Jeg føler mig tit nedtrykt og "tom"... Jeg er begyndt at tænke på vores forløb hele tiden... Jeg kan lugte dagen, hun kom til verden... Jeg kan pludselig gennemleve helt tydeligt og som var det virkelighed sekvenser fra indlæggelsen...
Ved godt det lyder mærkeligt, men nogle gange vil jeg bare være der og oplev det igen (selvom det er det hårdeste, jeg nogensinde har været igennem). Men det er vist bare ået op for mig, at udskrivelsen ikke var et punktum og en afslutning... Det vil altid følge mig. Føler bare ikke det er accepteret af omgivelserne at "vade sådan rundt i det". Ingen har sagt det, men jeg tror, folk ville sige: "Kom nu videre, hun er jo rask nu. Det er så længe siden.", hvis jeg fortalte dem, hvordan jeg har det... At jeg har et stort sår inden i.. Jeg troede lægen syede det sammen, da vi blev udskrevet (-det kunne han sgu da godt lige have gjort'!). Men i stedet fik jeg et stort plaster af sygeplejersken.. Et plaster som nu har ædt sig selv op...
Håber det bare er en fase....

Lille Lunas mor

Hej Lunas mor..

Først vil jeg lige starte med at ønske dig velkommen til siden, kan se på din profil at du er ny her inde. Jeg håber at du bliver glad for at være her...

Jeg kan kun give dig ret, det villa have været rigtig dejligt hvis lægen kunne have syget såret sammen ved udskrivelsen af neonatal afdelingen.. Men nej han gjorde det heller ikke hos mig da vi blev udskrevet. Min søn bliver snart 3 år og jeg kan stadig tænke tilbage på den start han fik på livet.. Hvor vi alle burde være glade og græde af gælde over at vores søn var kommet til verden.. Men det gjorde vi ikke.. Vi græd af frygt for hvad der ville ske med ham, samtidig med at vi self. var glade for at han var kommet til verden..

Jeg synes bestemt ikke det er "dårligt" at du ikke er kommet over jeres indlæggelse endnu, det tager tid, og det tager lang tid.. Jeg må indrømme at jeg føler også nogle gange at jeg ikke er kommet over vores med Mikkel, jeg tænker ind i mellem på det og kan komme helt til at græde når jeg tænker tilbage på alle de ting vi oplevede på neonatal afdelingen...
Så JA jeg tror at det er helt normalt at du har det sådan, det er jo kun 3 måneder siden at I kom hjem..

Hvor stor var hun da hun blev født?

Knus fra Camilla...

petersmor skriver:

Hej piger.
Min ældste søn er født mongol (Down symdrom) han var også indlagt på neonatal afd. de første par uger og jeg kan stadig blive trist ved tanken om hans start på livet (han er 19 i dag) Så jeg tror desværre det er nogle følelser der vil følge os resten af livet
Stort knus til jer alle
Hanne

Hej Hanne...

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive til dig, da jeg ikke ved ret meget om down syndrom.. Men det må have været forfærdeligt, især for 19 år siden, (hvor teknikken måske ikke var helt så udviklet som den er nu)
Det er på en måde dejligt nok at vide at der er andre end en aelv der stadig gennemlever tiden på neonatoa afdelingen.. Så er man da i det mindste ikke skør
Hvordan har din søn det nu så??

Knus fra Camilla.

MorCamilla skriver:



Hej Hanne...

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive til dig, da jeg ikke ved ret meget om down syndrom.. Men det må have været forfærdeligt, især for 19 år siden, (hvor teknikken måske ikke var helt så udviklet som den er nu)
Det er på en måde dejligt nok at vide at der er andre end en aelv der stadig gennemlever tiden på neonatoa afdelingen.. Så er man da i det mindste ikke skør
Hvordan har din søn det nu så??

Knus fra Camilla.

Hej Camilla.
Han klarer sig heldigvis rigtig godt, han er på kostskole fra Mandag til Fredag og hjemme i weekenderne. Han tager selv bus og tog frem og tilbage. Han er også rimeligt godt med i læsning og skrivning, kan feks. følge teksterne på en film . Tal og regning er ikke hans stærke side og sprogligt, kan det til tider være lidt svært at forstå ham ( vi forstår ham) Han snakker lidt som Morten fra Morten og Peter
Heldigvis har han ikke nogle følge sygdomme feks. dårligt hjerte.
Men den svære tid i starten vil jo altid hænge ved og NEJ vi er bestemt ikke tossede, det er jo vores GULD og os der har været udsat for noget af det værste man kan tænke sig.
Stort Knus til dig

Hanne
Son jo næsten fik skrevet en hel roman.