jeg savner at blive savnet

Caroline86 skriver:

Kender I det?

Efter vi har fået Laura får jeg tit kommentaren "ser vi Jer ikke snart igen? Det er så længe siden vi har set Laura"... SUK... nogle gange gad jeg bare godt høre "ses vi ikke snart? det er så længe siden vi har set DIG"... Er det for meget at forlange?

Jeg har nogle få dejlige veninder som siger de savner MIG og at jeg i øvrigt gerne må tage min dejlige unge med når de skal ses med MIG... men der er skisme tilmed familie der virker som om de kun ser mig for at få lov at se Laura

Familien på Daniels side er værst. Og (venner/veninder)/bekendte der ikke kender mig så godt. De ringer også for at høre hvordan Laura har det uden at spørge til mig... Selvfølgelig er jeg glad for de kerer sig om Laura, men hvorfor skal det være på min bekostning?

Jeg ved ikke hvad jeg vil med denne tråd, trængte nok bare til at komme ud med det!

Og så lige en tak til de dejlige mennesker der ser mig som "Caroline, mor til Laura" og ikke "Lauras mor, Caroline"

knus Caroline

Du er ikke den eneste.... Efter vi har fået julie, er det nøjagtigt samme kommentar vi får af alle folk... Jeg er stoppet med at besøge folk, hvis de vil se os eller Julie må de dælme lette sig og køre ned til os... 

En bekendt har ikke besøgt os siden barndåben, og denne person prøver ihærdigt at få os til at besøge dem, nægter det, for det er kun for at se Julie... 

Jeg gider ikke sådan noget, hvor folk kun skal se julie - hvad med os forældre - vi bliver helt glemt... 

Jeg tror det er meget normalt Enten får man opdraget på sine omgivelser eller også vænner man sig til det.

Her synes jeg ofte at folk hilser på ungerne - primært orkanen Freja da hun er ALLE steder HELE tiden - og bagefter spørger hvordan jeg/vi har det.

Men det er klart noget at tænke over... Husker du altid at gøre det samme overfor dine veninder/familie?

Det er iøvrigt det samme, der sker ved sygdom. Da jeg fik konstateret sclerose, var det eneste folk spurgte om når de så min mand, hvordan jeg havde det, og hvordan jeg tacklede det. Der var ingen der tænkte på at spørge hvordan han havde det med at hans kone pludselig havde en sygdom så alvorlig som sclerose.

Caroline86 skriver:

Kender I det?

Efter vi har fået Laura får jeg tit kommentaren "ser vi Jer ikke snart igen? Det er så længe siden vi har set Laura"... SUK... nogle gange gad jeg bare godt høre "ses vi ikke snart? det er så længe siden vi har set DIG"... Er det for meget at forlange?

Jeg har nogle få dejlige veninder som siger de savner MIG og at jeg i øvrigt gerne må tage min dejlige unge med når de skal ses med MIG... men der er skisme tilmed familie der virker som om de kun ser mig for at få lov at se Laura

Familien på Daniels side er værst. Og (venner/veninder)/bekendte der ikke kender mig så godt. De ringer også for at høre hvordan Laura har det uden at spørge til mig... Selvfølgelig er jeg glad for de kerer sig om Laura, men hvorfor skal det være på min bekostning?

Jeg ved ikke hvad jeg vil med denne tråd, trængte nok bare til at komme ud med det!

Og så lige en tak til de dejlige mennesker der ser mig som "Caroline, mor til Laura" og ikke "Lauras mor, Caroline"

knus Caroline

Jooooooo du kan tro jeg kender det. I sidste uge havde jeg bare en rigtig øv dag og havde brug for at blive nusset om - først havde jeg besøg af min far, som gik igen efter 4o minutter, fordi min datter sov... Øøøøh okay, hyggeligt du kunne komme

Min mor skulle komme om eftermiddagen, jeg vidste hun havde travlt på jobbet, så jeg ringede lige til hende for at sige at jeg lige havde lagt min datter til at sove, så hun skulle ikke skynde sig - hvorefter hun spurgte om vi så ikke bare skulle droppe det...! Så sad jeg altså og følte mig rimelig uinteressant 

Aj jeg kan godt blive lidt irriteret over det, nu er vores børn efterhånden så store så nyhedens interesse burde have lagt sig....Ikke?! Jeg savner også at blive spurgt til en gang imellem.

Knus Tulle

MoarJ skriver:

Du er ikke den eneste.... Efter vi har fået julie, er det nøjagtigt samme kommentar vi får af alle folk... Jeg er stoppet med at besøge folk, hvis de vil se os eller Julie må de dælme lette sig og køre ned til os... 

En bekendt har ikke besøgt os siden barndåben, og denne person prøver ihærdigt at få os til at besøge dem, nægter det, for det er kun for at se Julie... 

Jeg gider ikke sådan noget, hvor folk kun skal se julie - hvad med os forældre - vi bliver helt glemt... 

altså jeg vil ikke virke utaknemmelig eller noget, for det er da virkelig dejligt at de er så glade for hende... men jeg vil bare helst ikke glemmes på den bekostning

jeg er nok for nærtagende... synes bare det er lidt hårdt at det pludselig ikke er så spændende at se os hvis Laura ikke er der

Tulle28 skriver:

Jooooooo du kan tro jeg kender det. I sidste uge havde jeg bare en rigtig øv dag og havde brug for at blive nusset om - først havde jeg besøg af min far, som gik igen efter 4o minutter, fordi min datter sov... Øøøøh okay, hyggeligt du kunne komme

Min mor skulle komme om eftermiddagen, jeg vidste hun havde travlt på jobbet, så jeg ringede lige til hende for at sige at jeg lige havde lagt min datter til at sove, så hun skulle ikke skynde sig - hvorefter hun spurgte om vi så ikke bare skulle droppe det...! Så sad jeg altså og følte mig rimelig uinteressant 

Aj jeg kan godt blive lidt irriteret over det, nu er vores børn efterhånden så store så nyhedens interesse burde have lagt sig....Ikke?! Jeg savner også at blive spurgt til en gang imellem.

Knus Tulle

kæft jeg var blevet ked... du får altså lige en krammer

jeg ville da ønske at min familie havde det sådan med at de savnede vores unger. jeg føler det lige omvendt....at vores børn ikke "omfavnes", og det er ellers nogle søde piger, som vi har. Der kan nemt gå hele sommerferier hvor f.eks mine forældre bare holder sig for sig selv - de interesserer sig ikke for at se deres børnebørn. jeg tror ikke at de magter det.

Nyd dog at dine børn bliver elsket så meget.........men jeg forstår godt din pointe.

Jeg ved at det ikke helt er det samme, men nu her hvor jeg er gravid oplever jeg også at folk hele tiden spørger hvordan det går med maven og ikke hvordan jeg har det!! Kan godt irritere mig. Kan sagtens forstå du føler dig "glemt"!

MusseMorTil3 skriver:

jeg ville da ønske at min familie havde det sådan med at de savnede vores unger. jeg føler det lige omvendt....at vores børn ikke "omfavnes", og det er ellers nogle søde piger, som vi har. Der kan nemt gå hele sommerferier hvor f.eks mine forældre bare holder sig for sig selv - de interesserer sig ikke for at se deres børnebørn. jeg tror ikke at de magter det.

Nyd dog at dine børn bliver elsket så meget.........men jeg forstår godt din pointe.

 

jamen det er også lige præcis det jeg siger med at jeg ikke vil virke utaknemmelig for selvfølgelig er det fantastisk at familie, venner og bekendte kerer sig om hende! Jeg savner bare at (de viser at) de også kerer sig om mig...

Caroline86 skriver:

jamen det er også lige præcis det jeg siger med at jeg ikke vil virke utaknemmelig for selvfølgelig er det fantastisk at familie, venner og bekendte kerer sig om hende! Jeg savner bare at (de viser at) de også kerer sig om mig...

jeg synes det er helt okay at have disse følelser som du har.......som sagt forstår jeg godt pointen i det skrevne...også selvom jeg ikke selv er så heldig at opleve en sådan situation...
og godt at du også ser det "gode" i situationen   -  at der er nogle andre som også "er vilde" barnet.

jeg er bare nogen gange trist over at være i den modsatte situation af dig ....... "for lidt og for meget" kan man vel sige......

Sofia skriver:

Jeg ved at det ikke helt er det samme, men nu her hvor jeg er gravid oplever jeg også at folk hele tiden spørger hvordan det går med maven og ikke hvordan jeg har det!! Kan godt irritere mig. Kan sagtens forstå du føler dig "glemt"!

det kan jeg godt huske! Rigtigt træls at ens graviditet pludselig bliver ens identitet.. hmm!! dengang var jeg rigtigt god til at svare så folk fattede at de gerne må spørge hvordan JEG har det og derefter spørge til graviditeten hvis jeg ikke selv nævnte det, men nu kan jeg ikke finde ud af at sige "se mig", for jeg kan jo godt se at de kun gør det fordi de holder af min lille guldklump...

Jeg synes så også tit at man, under graviditeten, kommer til at svare ligesom hvis folk har spurgt "hvordan går det med maven" selvom de måske faktisk HAR spurgt hvordan MAN har det, forstår du hvad jeg mener? altså f.eks. "hvordan går det?" "jo tak, det går godt. Det brgynder at være lidt tungt, men jeg nyder det stadig" eller sådan noget...

håber det gav mening