Først et stort trøsteknus fra mig til dig,

kan ski godt forstå du trængte til at få den historie fortalt 
Og så vil jeg da sige, som så mange andre herinde, at I skal prøve at bevare forbindelsen for svigerfars skyld, blot lidt tid endnu.
Men bevar en distance til svigermor. I kan være sammen, på neutralt grundlag, snakke om alt eller intet, vær høflig og venlig, men indvolver dig ikke i alle hendes bestræbelser på at lave rav i den.
Jeg har kendt en del mennesker, der var præcis sådan, og de var det med alt.
De SKULLE bare finde på nye ting når noget gik dem imod eller der havde været for stille på familie- eller vennefronten for længe.
Ballade for balladens skyld.
Sådan var min farbror iøvrigt også.
Så satte hun/han gang i en eller anden lille ting, lænede sig tilbage og iagttog hvad der skete og pustede så lidt til ilden ind imellem.
Jeg har altid undret mig over hvorfor der bare er nogle mennesker, der er sådan....mærkeligt 
Men det lyder da til, at din mand også har den samme mening om tingene som du, og det er jo dejligt.
Så sammen må I støtte gamle svigerfar og være der for ham, og så holde den følelsesmæssige distance til svigermonstret.
Sådan et menneske kan der ikke opdrages på, for de ser altid sig selv som ofrene, når noget går dem imod, og de fatter ikke, at de har en forkert adfærd.
Træk grænserne, stille og bestemt, undlad diskussioner og gå uden om i en bue, ganske som du gør nu.

Kærligst
Sussie
Anmeld