Spise nej tak

Hver dag har vi en kamp med vores dreng når han skal spise vi har prøvet alt også selv om han er sulten vender han hovede spytter det ud eller hvis vi er heldige spiser han det vi har prøvet af give ham mindre mad for at se om han ikke var så sulten men så bliver han pylleret og sulten igen og ellers skal vi lokke og tvinge maden i ham ja lyder ikke pænt eller sjovt men hvad skal man gør når han har spist det vi ved han plejer og han er færdig er han super glad og livlig fordi han er mæt... det skal lige siges han altid har haft det sådan også da han fik flaske

nogle der har prøvet noget ligne eller nogle der har gode råd...

Mange krammer her fra

et gammelt råd siger jo at man ikke kan tvinge børn til at spise hvis de nægter .. så bliver det bare værre ..

har i prøvet at ignorere det .. dvs koncentrere jer om jeres egen mad og bare lade hans mad stå foran ham så han selv kan spise når han får lyst( ved jo ikke hvor gammel han er - men her er vi endnu ikke nået til det med tallerkener så her ligger gaflen foran hende til hun er klar til at tage den)

vi har også haft god erfaring med at give serina toastbrød .. hver morgen får hun ½ toast med smør i bidder - så er der nemlig mulighed for at mor eller far kan liste lidt havregrød ind bagefter når først hun selv har fået lov .. en enkelt gang har vi været nødt til at ty til det om aftenen også

desuden tager børn ikke skade af at nægte at spise et døgn eller 2 .. selv om forældrene (incl migselv) bliver noget bekymrede

serinasmor skriver:

et gammelt råd siger jo at man ikke kan tvinge børn til at spise hvis de nægter .. så bliver det bare værre ..

har i prøvet at ignorere det .. dvs koncentrere jer om jeres egen mad og bare lade hans mad stå foran ham så han selv kan spise når han får lyst( ved jo ikke hvor gammel han er - men her er vi endnu ikke nået til det med tallerkener så her ligger gaflen foran hende til hun er klar til at tage den)

vi har også haft god erfaring med at give serina toastbrød .. hver morgen får hun ½ toast med smør i bidder - så er der nemlig mulighed for at mor eller far kan liste lidt havregrød ind bagefter når først hun selv har fået lov .. en enkelt gang har vi været nødt til at ty til det om aftenen også

desuden tager børn ikke skade af at nægte at spise et døgn eller 2 .. selv om forældrene (incl migselv) bliver noget bekymrede

han er dog kun 7mdr så han forstår det nok ikke så meget han viser han er hunne sulten men når vi sætter ham op skal der ske en masse og¨så venter vi også ind i mellem og tit var et måltid en time og vi sidder stille og roligt snakker og prøver alt men intet hjælper

Hvis i gør for meget ud af det, kan det blive meget være.

Hvis jeg var jer, ville jeg simpelhen bare inorere det, tilbyde ham mad, og spiser han det ikke jamen så er det bare sådan. Så må han ikke være sulten.

Emil, min dreng gider sjældent aftensmad, har aldrig ville tvinge det i ham, han får mad tilbudt hver aften, og spiser han det ikke, jamen så er det jo bare ærgeligt, så får han tilbudt en banan. Og så er det det. Og han sover fint og er glad og tilfreds el. så han mangler det jo ik.

Så mit råd vil være at i skal inorere det og lade ham spise eller lade være, det skal nok komme.

Men børn kan mærke, når deres forældre er anspændte og presser på for at få dem til at spise. Så hvis måltiderne bærer præg af, at det er meget vigtigt for forældrene, at barnet skal spise, og de gør en hel masse for det, får børn mindre og mindre lyst til at spise. Det bliver til en ond cirkel, hvor forældrene igen bliver mere anspændte, utålmodige og ærgerlige. Nogle børn lærer endda, at forældrene er villige til at opfylde krav for at få dem til at spise.

Oplevelsen af ikke at kunne brødføde sit barn vækker stærke følelser i forældrene:

• Bekymring for barnet
• krænkelse over at blive afvist
• angst for det næste måltid
• vrede over at det skal være sådan og over at barnet ikke vil give sig.

Forældrene bliver ofte usikre i deres forældreroller, noget der forstærkes af omgivelserne, som kommer med forskellige gode råd og undren over, at det er et problem at få barnet til at spise.

B&J skriver:

han er dog kun 7mdr så han forstår det nok ikke så meget han viser han er hunne sulten men når vi sætter ham op skal der ske en masse og¨så venter vi også ind i mellem og tit var et måltid en time og vi sidder stille og roligt snakker og prøver alt men intet hjælper

mader i ham eller spiser han selv ??

da serina blev 7 mdr havde hun det samme flip ... så gik vi over til at give hende blød mad i bidder ( én ad gangen) som hun selv tog af bordet ... et stort hit her

det viste sig jo at hun bare ville selv ... kan være i har en trold af samme støbning

blød mad i bidder kan være : kogte kartofler gerne dyppet i sovs, avokado, halve kogte kødboller, rugbrød (bondebrød) med smør og smørbart pålæg, kogte grøntsager som gulerod og pastinak osv

serinasmor skriver:

mader i ham eller spiser han selv ??

da serina blev 7 mdr havde hun det samme flip ... så gik vi over til at give hende blød mad i bidder ( én ad gangen) som hun selv tog af bordet ... et stort hit her

det viste sig jo at hun bare ville selv ... kan være i har en trold af samme støbning

blød mad i bidder kan være : kogte kartofler gerne dyppet i sovs, avokado, halve kogte kødboller, rugbrød (bondebrød) med smør og smørbart pålæg, kogte grøntsager som gulerod og pastinak osv

 

ja det kunne være vi skulle prøve det vil jeg gøre imorgen taak... for han vil gerne meget selv... super mange tak ihhh blev vildt glad

KÆMPE krammer til dig

Tulipan skriver:

Hvis i gør for meget ud af det, kan det blive meget være.

Hvis jeg var jer, ville jeg simpelhen bare inorere det, tilbyde ham mad, og spiser han det ikke jamen så er det bare sådan. Så må han ikke være sulten.

Emil, min dreng gider sjældent aftensmad, har aldrig ville tvinge det i ham, han får mad tilbudt hver aften, og spiser han det ikke, jamen så er det jo bare ærgeligt, så får han tilbudt en banan. Og så er det det. Og han sover fint og er glad og tilfreds el. så han mangler det jo ik.

Så mit råd vil være at i skal inorere det og lade ham spise eller lade være, det skal nok komme.

Men børn kan mærke, når deres forældre er anspændte og presser på for at få dem til at spise. Så hvis måltiderne bærer præg af, at det er meget vigtigt for forældrene, at barnet skal spise, og de gør en hel masse for det, får børn mindre og mindre lyst til at spise. Det bliver til en ond cirkel, hvor forældrene igen bliver mere anspændte, utålmodige og ærgerlige. Nogle børn lærer endda, at forældrene er villige til at opfylde krav for at få dem til at spise.

Oplevelsen af ikke at kunne brødføde sit barn vækker stærke følelser i forældrene:

• Bekymring for barnet
• krænkelse over at blive afvist
• angst for det næste måltid
• vrede over at det skal være sådan og over at barnet ikke vil give sig.

Forældrene bliver ofte usikre i deres forældreroller, noget der forstærkes af omgivelserne, som kommer med forskellige gode råd og undren over, at det er et problem at få barnet til at spise.

Jamen han gør det ved alle måltiderne og hvis han ikke får sin mad jamen så er han jo sulten vi har prøvet for han er sulten men ja gider på en måde ikke svært af forklare min vi kæmper og prøver at tage det stille og roligt også nogle gange lave sjov men virker ikke

Tulipan skriver:

Hvis i gør for meget ud af det, kan det blive meget være.

Hvis jeg var jer, ville jeg simpelhen bare inorere det, tilbyde ham mad, og spiser han det ikke jamen så er det bare sådan. Så må han ikke være sulten.

Emil, min dreng gider sjældent aftensmad, har aldrig ville tvinge det i ham, han får mad tilbudt hver aften, og spiser han det ikke, jamen så er det jo bare ærgeligt, så får han tilbudt en banan. Og så er det det. Og han sover fint og er glad og tilfreds el. så han mangler det jo ik.

Så mit råd vil være at i skal inorere det og lade ham spise eller lade være, det skal nok komme.

Men børn kan mærke, når deres forældre er anspændte og presser på for at få dem til at spise. Så hvis måltiderne bærer præg af, at det er meget vigtigt for forældrene, at barnet skal spise, og de gør en hel masse for det, får børn mindre og mindre lyst til at spise. Det bliver til en ond cirkel, hvor forældrene igen bliver mere anspændte, utålmodige og ærgerlige. Nogle børn lærer endda, at forældrene er villige til at opfylde krav for at få dem til at spise.

Oplevelsen af ikke at kunne brødføde sit barn vækker stærke følelser i forældrene:

• Bekymring for barnet
• krænkelse over at blive afvist
• angst for det næste måltid
• vrede over at det skal være sådan og over at barnet ikke vil give sig.

Forældrene bliver ofte usikre i deres forældreroller, noget der forstærkes af omgivelserne, som kommer med forskellige gode råd og undren over, at det er et problem at få barnet til at spise.

Det fik du da lige cracked fra en anden hjemmeside

B&J skriver:

Jamen han gør det ved alle måltiderne og hvis han ikke får sin mad jamen så er han jo sulten vi har prøvet for han er sulten men ja gider på en måde ikke svært af forklare min vi kæmper og prøver at tage det stille og roligt også nogle gange lave sjov men virker ikke

Tror du ikke det vil komme, hvis i ikke prøver ved et par måltider? Altså prøver at få det i ham, hvis han ikke vil.

Men hvis i slet ikke kan få noget i ham, så skal i jo til lægen.

Men kan jo være en perioede hvor han bare ikke skal have så meget.

Har haft de perioede, og ja man bliver sgu helt bekymret til sidste, men lige pludselig en dag, så sidder man med åben mund over hvor meget der så lige pludselig ryger ind.

Jeg har samme problem med Laura under aftensmaden lige for tiden, og jeg ignorerer hende og tilbyder hende 5-6 gange i alt Hun er 11 mdr forresten.