En typisk 14-årig pige??

Znuzke skriver:

Ja, nogen gange kunne jeg sgu også godt bruge en opdragelsesanstalt - vi har lige været til skole/hjem på gymnasiet for første gang - der var så én som ikke har afleveret en eneste matematikopgave, næsten ingen stile osv osv..... Vi har bare stolet for meget på ham når han fortalte at alt var ok - men kontrol er åbenbart bedre.....

Jeg er ked af at høre hun har stjålet. Vi har også en som har stjålet storebrors sparegris - og givet vennerne pizza for pengene. Altså vi skældte ud - ret meget faktisk. Det vil vi simpelthen ikke acceptere. Og så har vi også fjernet alt hvad der hedder kontanter fra hjemmet.... Det er jo ikke en holdbar løsning, men jeg ved faktisk ikke helt hvad man ellers kan gøre. Sandheden er at de mindste's sparegrise ligger i min strømpeskuffe, for jeg gider ikke at der pludselig mangler penge. Så hellere undgå at friste dem. Men ham som stjal er begyndt at tjene sine egne penge, så jeg tror faktisk ikke han vil gøre det igen, nu er det nok bare vane.

Jeg synes det er SÅÅÅÅ frustrerende. Jeg sidder og tænker hvad det er vi har gjort galt. Hvornår er det vi har givet udtryk for at det er ok? Hvad skulle vi have gjort anderledes....

det var præcis det jeg sagde til Julie. Hvem er det der har fortalt dig det er i orden at stjæle, for det er så sandelig ikke mig...

Jeg håber da også det hjalp at hun fik jordens største skideballe og hun ikke får lov til at leve uden at høre flere gange hvor forfærdeligt jeg synes det er. Og hun fik som sagt selv lov til at fortælle lillebror det og det tror jeg måske også kan påvirke hende.

Vi har virkelig snakket meget frem og tilbage om efterskole og jeg har en formodning om at det vil gøre underværker for hende. Håber det virkelig.

Men ja hvorfor skal der være så meget bøvl med de unger? Hvorfor kan man ikke stole på dem? Grrr

Ranarupta skriver:

Åh, hvor er det bare en ærgerlig situation!
Altså at hun nu har været i lillebrors penge...

Uden at vide, hvordan hendes forhold er til tv, mobil, computer osv., så tror jeg, at jeg ville tage hendes privilegier fra hende i en periode og evt sætte skarpe tidspunkter for, hvornår hun skal være hjemme fra fx skole.
Altså vise hende, at der er konsekvenser udover opsang og vrede forældre.
Har I fortalt hende, hvilke følelser det vækker I jer, udover vrede?

Ork vi har taget mobilen fra hende, træls når man skal have fat i hende og det påvirker hende ikke. Vi har taget computeren.. så finder hun bare på noget andet. Vi har givet hende stuearrest.. ingen problemer så er der mere tid til at se fjernsyn.... Det virker ikke, det preller fuldstændig af.

Men ellers et udemærket råd..

eirene skriver:

Ork vi har taget mobilen fra hende, træls når man skal have fat i hende og det påvirker hende ikke. Vi har taget computeren.. så finder hun bare på noget andet. Vi har givet hende stuearrest.. ingen problemer så er der mere tid til at se fjernsyn.... Det virker ikke, det preller fuldstændig af.

Men ellers et udemærket råd..

eirene skriver:

Ork vi har taget mobilen fra hende, træls når man skal have fat i hende og det påvirker hende ikke. Vi har taget computeren.. så finder hun bare på noget andet. Vi har givet hende stuearrest.. ingen problemer så er der mere tid til at se fjernsyn.... Det virker ikke, det preller fuldstændig af.

Men ellers et udemærket råd..

Det lyder bare så meget som en af vores...... Han blev ved med at misbruge telefonen, så vi besluttede at vi ikke længere ville betale til den - det lever han så fint med. Så skulle han altid have lommepenge forud og låne osv, så da han blev 15 fik han besked på at han ville få lommepenge 3 mdr. mere og så forventede vi at han fik et job. Han har stadig intet job - og aldrig nogle penge, han tilpasser sig bare..... Der er INTET der siver ind..... Han klarer sig alligevel, hvilket jo på en side er positivt, men jeg synes jo ikke det er godt at han har lyst til at nøjes. Han skal jo ville det hele (det vil han egentligt også, bare vi betaler)

Han har ødelagt sin bærbare så jeg måtte ud og købe en ny, han skal til Italien med skolen osv osv - vi har da bare ikke råd. Vi havde sagt til ahm at vi ville betale første afdrag til Italien, og havde han ikke fundet et job inden 2. afdrag skulle betales så kom han ikke afsted. De skal afsted om lidt over en måned - og som han siger "jeg gider sgu da ikke arbejde".....og jeg har det jo skidt med at han ikke er med i det sociale - så han kommer jo afsted alligevel.....

Jeg har en bog der hedder "Din teenager skal coaches ikke opdrages" og der står rigtigt meget om hvordan hjernen bare ikke fungerer i disse år - og det bliver jeg nødt itl at tro på. Jeg har jo set at han kan være alt det han bestemt ikke er pt, så jeg håber på at den "gamle" dreng vender tilbage når hjernen er bygget færdig.....Men det er godt nok nogle hårde år (og vi har så 3 teenagere pt)

Znuzke skriver:

Det lyder bare så meget som en af vores...... Han blev ved med at misbruge telefonen, så vi besluttede at vi ikke længere ville betale til den - det lever han så fint med. Så skulle han altid have lommepenge forud og låne osv, så da han blev 15 fik han besked på at han ville få lommepenge 3 mdr. mere og så forventede vi at han fik et job. Han har stadig intet job - og aldrig nogle penge, han tilpasser sig bare..... Der er INTET der siver ind..... Han klarer sig alligevel, hvilket jo på en side er positivt, men jeg synes jo ikke det er godt at han har lyst til at nøjes. Han skal jo ville det hele (det vil han egentligt også, bare vi betaler)

Han har ødelagt sin bærbare så jeg måtte ud og købe en ny, han skal til Italien med skolen osv osv - vi har da bare ikke råd. Vi havde sagt til ahm at vi ville betale første afdrag til Italien, og havde han ikke fundet et job inden 2. afdrag skulle betales så kom han ikke afsted. De skal afsted om lidt over en måned - og som han siger "jeg gider sgu da ikke arbejde".....og jeg har det jo skidt med at han ikke er med i det sociale - så han kommer jo afsted alligevel.....

Jeg har en bog der hedder "Din teenager skal coaches ikke opdrages" og der står rigtigt meget om hvordan hjernen bare ikke fungerer i disse år - og det bliver jeg nødt itl at tro på. Jeg har jo set at han kan være alt det han bestemt ikke er pt, så jeg håber på at den "gamle" dreng vender tilbage når hjernen er bygget færdig.....Men det er godt nok nogle hårde år (og vi har så 3 teenagere pt)

god damn.. Du har da dit at se til.

Og ja det er fint nok man får at vide hjernen ikke fungerer optimalt, men hvad gør man så? Står der nogle gode ting i den bog, man kan bruge til noget? Står der hvad man skal gøre ved sådan en ligegyldig teenager??

Ja kender godt det med at man ikke vil afskære dem fra det sociale, så giver sig hele tiden. Men det kan for pokker ikke være meningen at I skal blive ved med at kaste penge efter ham. Er det ikke muligt at lukke for pengekassen? Altså at være konsekvent. Jeg blev så edderspændt rasende forleden og det tror jeg måske gjorde hende en smule forskrækket for normalt er det min mand der råber og mig der prøver at tale hende til fornuft, men der er jo ikke noget der er sikkert før hun gør det samme næste gang...

Vil bare sige som flere andre, at jeg absolut genkender mig selv i din beskrivelse af din datter!

Jeg tror egentlig, at min mor fik sig lidt af en overraskelse, første gang hun besøgte mig, efter at jeg var flyttet hjemmefra - for der var orden i tingene, vasket, sund mad i køleskabet osv

En enorm kontrast til mit liv som teenager hjemme....

Vel, en ting jeg gerne vil sige er, at mine manglende grænser i forhold til slik i meget høj grad hang sammen med et liv i isolation pga mobning, dårligt selvbillede osv. Det løste sig så snart jeg kom til et helt nyt sted og fik en ny chance blandt andre unge, og der faktisk var nogen, jeg trivedes sammen med. Men jeg fortalte jo ALDRIG mine forældrer hvordan jeg havde det.... Du har en meget vanskelig opgave!

Ciss skriver:

Vil bare sige som flere andre, at jeg absolut genkender mig selv i din beskrivelse af din datter!

Jeg tror egentlig, at min mor fik sig lidt af en overraskelse, første gang hun besøgte mig, efter at jeg var flyttet hjemmefra - for der var orden i tingene, vasket, sund mad i køleskabet osv

En enorm kontrast til mit liv som teenager hjemme....

Vel, en ting jeg gerne vil sige er, at mine manglende grænser i forhold til slik i meget høj grad hang sammen med et liv i isolation pga mobning, dårligt selvbillede osv. Det løste sig så snart jeg kom til et helt nyt sted og fik en ny chance blandt andre unge, og der faktisk var nogen, jeg trivedes sammen med. Men jeg fortalte jo ALDRIG mine forældrer hvordan jeg havde det.... Du har en meget vanskelig opgave!

Tak for det... Det gjorde det jo ikke nemmere. Hvad mener du med at du kom til et helt nyt sted?

Jeg voksede op på et forholdsvis lille sted, og ungdomsmiljøet, aktiviteter, klubber osv var derfor lidt begrænset. Jeg havde problemer med at finde andre med samme interesser som mig selv eller nogen jeg af andre grunde var på bølgelængde med. Og hvis jeg traf nye mennesker blev jeg raskt indhentet af min "officielle" status som sær outsider.

Efter gymnasiet flyttede jeg til en større by langt hjemmefra, og her var der jo ingen som kendte mig fra før, så ingen tog mig i udgangspunktet for at være hverken sær eller andre ting. Jeg fandt venner, traf andre med samme interesser, samme humor, samme drømme.

Det er jo slet ikke sikkert situationen er så gal for din datter. Det er ikke sikkert, hun bliver holdt udenfor på den måde!

Ciss skriver:

Jeg voksede op på et forholdsvis lille sted, og ungdomsmiljøet, aktiviteter, klubber osv var derfor lidt begrænset. Jeg havde problemer med at finde andre med samme interesser som mig selv eller nogen jeg af andre grunde var på bølgelængde med. Og hvis jeg traf nye mennesker blev jeg raskt indhentet af min "officielle" status som sær outsider.

Efter gymnasiet flyttede jeg til en større by langt hjemmefra, og her var der jo ingen som kendte mig fra før, så ingen tog mig i udgangspunktet for at være hverken sær eller andre ting. Jeg fandt venner, traf andre med samme interesser, samme humor, samme drømme.

Det er jo slet ikke sikkert situationen er så gal for din datter. Det er ikke sikkert, hun bliver holdt udenfor på den måde!

Det tror jeg ikke hun gør, men tak for dit svar. Jeg tror hun har brug for et miljøskift... Så må vi se om det hjælper.

Der er mange teenager som har aft stor glæde af, at få et år på efterskole, så jeg synes, det lyder som en rigtig god ide.

Lykke til!