Tak
Jeg er knust og stadig i chok og han vil ikke give mig en forklaring på, hvad der er sket på de to uger. Jeg aner ikke hvordan jeg skal tackle forespørgslen fra ham omkring samvær hos ham og konen. Selvfølgelig vil jeg ikke nægte ham at se vores barn - tværtimod, men jeg er meget forbeholden overfor at skulle lade barnet tilbringe tid med en kvinde, som bl.a. har udtalt til mig: "Du kan sejle din egen sø, når du har valgt at få et barn bag X's ryg." Hun har desuden sagt, at hun ALDRIG vil blandes ind i noget, da hun er uskyldig, og hun får det til at lyde som om X og jeg skal dele en købmandskurv, vi har vundet i banko og når den er delt, skal vi aldrig tale sammen mere. Hvordan kan det være godt for vores barn at bo i sådan et hjem, hvor den ene af de to voksne parter har en så voldsom antipati mod hende? Det er bare et af de spørgsmål jeg stiller mig selv.
For i bund og grund handler det om vores barn og hvad er er bedst for barnet. Jeg har bare rigtig svært ved at se det i deres hjem med konen som primus motor, da X er så meget væk hjemmefra.
Kan som sagt rigtigt godt forstå din bekymring.
Har en meget tæt på mig, der har stået i dit barns situation i flere årtier. H*n blev født som et resultat af en affære/forhold, og faderen forblev hos sin kone. Konen har kun været sød mod min ven. Men mandens og konens fælles børn har til tider ladet deres frustrationer gå ud over min ven. Min ven har tildels taget "skylden for fødslen" på sine skuldre(!!!), dels er h*n vred på konen (som ikke har været skyld i noget og har behandlet min ven godt)
Det er ikke en heldig situation, og den skal af alle parter håndteres utroligt varsomt. Det er bare så vigtigt at barnet ikke mærker de sårede følelser fra hverken mor eller farens kone. For børn er bare de dygtigste til at finde ud af "hvorfor alt er deres skyld".
Kan kun på det stærkeste anbefale dig/jer at gå igennem statsforvaltningen. Mange tror at det er sidste mulighed og at man skal være uvenner. Men man kan sagtens tage derind med det på sinde at man taler pænt og er interesseret i samme mål: barnets tarv og samvær. På den måde har I også et forum, hvor alle bekymringer om jeres barn kan vendes. Hvis konen deltager her kan du forklare hvorfor du er så bange - så hun også er opmærksom. Hvis hun ikke deltager, sætter hun jo bare en stor fed str eg under det faktum, at der er et problem (som skal håndteres!).
Jeg er vist efterhånden blevet en rigtig fortaler for SFV, men når der er rod i forholdene er det bare en god måde at få en aftale i stand på. Har selv forsøgt at klare mig uden - til min store fortrydelse her efter jeg har indset hvad jeg kunne have brugt dem til.
Kan derudover sagtens forstå at du er knust. Stakkels dig, et knust hjerte gør sååå ondt og føles som verdens undergang. Det må ikke være sjovt at skulle igennem det med et lille barn. Men er bare at komme igennem det og tillade sig selv at være ked af det når man har tid til at reflektere. Du bliver glad igen, hurtigere end du tror
