PKS - men stadigt i tvivl

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

14. september 2010

Anonym trådstarter

Tak for jeres svar.

Knus til jer alle

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. september 2010

Moar'en

Anonym skriver:



JA, du har ret
Hvis jeg endeligt beslutter PKS - så skal det også være i fuld accept... dvs.. jeg må ikke spørge "hvis sådan og sådan"... for så får man jo aldrig ro med sine beslutninger..

Jeg skal bare være sikker - inden valget træffes - og så stå ved det! Og glæde mig over resultatet - som jo så absolut er det vigtigste !! Tænk en lille baby der kommer til verden



Jeg tror desværre det er lidt en brist vi kvinder har, vi tænker altid bagefter på, hvad hvis jeg havde gjort det anderledes? Men ja, selvfølgelig er det også vigtigt at tage alle forhold op til overvejelse. Men jeg ved at mit valg ville være PKS hvis der var en risiko ved at føde selv, jeg nægter at udsætte mig selv eller mit barn for fare, bare for at føde. Jeg ved det er et stort ønske for de flest, men jeg kan ikke sætte mig ind i det, når der er risiko for mor eller barn. Jeg er hverken mindre kvinde eller mor, fordi jeg ikke har født vaginalt. Men jeg synes at med alt den snak omkring det, forstår jeg godt hvis der er nogen der har det dårligt over ikke at kunne. Det er det samme med amning, hvis du ikke ammer dit barn er du tæt på at være verdens væreste mor, jeg ammede ikke, da viktor ikke havde krafter til at sutte, og jeg kunne godt mærke folks blikke når jeg gav sådan en lille fyr flaske. (håber det gav menning, hihi)

Men i sidste ende håber jeg du finder den løsning der passer alle bedst til dig og din mand.

Anmeld

14. september 2010

Anonym trådstarter

Moar'en skriver:



Jeg tror desværre det er lidt en brist vi kvinder har, vi tænker altid bagefter på, hvad hvis jeg havde gjort det anderledes? Men ja, selvfølgelig er det også vigtigt at tage alle forhold op til overvejelse. Men jeg ved at mit valg ville være PKS hvis der var en risiko ved at føde selv, jeg nægter at udsætte mig selv eller mit barn for fare, bare for at føde. Jeg ved det er et stort ønske for de flest, men jeg kan ikke sætte mig ind i det, når der er risiko for mor eller barn. Jeg er hverken mindre kvinde eller mor, fordi jeg ikke har født vaginalt. Men jeg synes at med alt den snak omkring det, forstår jeg godt hvis der er nogen der har det dårligt over ikke at kunne. Det er det samme med amning, hvis du ikke ammer dit barn er du tæt på at være verdens væreste mor, jeg ammede ikke, da viktor ikke havde krafter til at sutte, og jeg kunne godt mærke folks blikke når jeg gav sådan en lille fyr flaske. (håber det gav menning, hihi)

Men i sidste ende håber jeg du finder den løsning der passer alle bedst til dig og din mand.



Hvor er du sød.

Det er nemlig et stort pres... og man skal have svaret klar - da langt fra alle kan forstå hvis ikke man for alt i verden føder normalt.. Jeg vil gerne understrege at jeg gerne vil føde normalt - men nok ikke for enhver pris... og da prisen er svær at forudsige, tror jeg at jeg vælger det sikre.

Mht Viktor - ville det så ikke næsten være uansvarligt at insistere på amning!

Tak

Anmeld

14. september 2010

Ni-ko-li-ne

Anonym skriver:



Tak..     Det er så sundt at høre andres berretninger..

Og når jeg mærker efter... så får jeg det mere og mere sådan at, jeg ikke vil løbe nogen ricisi, blot for at "få lov til at få oplevelsen"



men der skal heller ikke lægges skjul på at man sagtens kan føle sig "snydt" bagefter...

Anmeld

14. september 2010

Moar'en

Anonym skriver:



Hvor er du sød.

Det er nemlig et stort pres... og man skal have svaret klar - da langt fra alle kan forstå hvis ikke man for alt i verden føder normalt.. Jeg vil gerne understrege at jeg gerne vil føde normalt - men nok ikke for enhver pris... og da prisen er svær at forudsige, tror jeg at jeg vælger det sikre.

Mht Viktor - ville det så ikke næsten være uansvarligt at insistere på amning!

Tak



Jo, vi gav det en chance på 3 dage, hvor han blev lagt til imens han fik mad i sonden, for ligesom at  give ham fornemmelsen af det var her der var mad, men han kunne ikke holde sig suget fast, så 3 dage herefter flaske, og jeg har aldrig fortrudt, jov måske at vi prøvede, men det var nok os fordi jeg slet ikke kunne hænge sammen mere efter 3. dag. Jeg skulle amme og give mad hver 3. time, det tog ca 30 min (altså kl 8-11-14 osv) herefter skulle jeg malke ud så vi havde til næste måltid i 1 time, så jeg havde ikke mere end 1½ times fred til at sove, spise og nyde lille manden og dette var hele døgnet, fuck det var hårdt. Men sygehuset ville jo gerne vi prøvede, "for man skal jo helst amme"

 

Jeg er sikker på du tager det valg der er bedst for dig, har du evt prøvet at vende dine tanker med en læge eller jordmoder.

Velbekomme

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.